Market Place skal trække udviklerne til ny Windows Mobile-platform

Succesen for det netop lancerede Windows Mobile 6.5 afhænger af, om udviklerne vil støtte op om platformen. Windows Market Place er softwaregigantens bedste bud på at skabe et attraktivt udviklermiljø.

Windows Mobile, der netop er lanceret i den nye version 6.5, er Microsofts første lancering af et mobilstyresystem siden april 2008. Opdateringen fra 6.1 til 6.5 giver nu forbrugersegmentet adgang til de samme features, som forretningsfolket er vant til.

Hovedfeaturen hedder ?My Phone? og er en online backup- og restore-funktionalitet, der bruges bredt i virksomheder, men som nu gøres let og personlig ? og kan tilbydes af teleoperatøren som ekstra-tjeneste.

Men for at Windows Mobile-telefoner ? som i øvrigt fremover markedsføres under varenavnet Windows Phone ? skal stå distancen i forhold til Apples Iphone og diverse Android-telefoner, har Microsoft indset nødvendigheden af et velfungerende udvikler-community.

»Vi forsøger løbende at udvikle vores udvikler-community. Et af de bedste argumenter er vores applikationsbutik i skyen, Market Place. Hvis vi sælger en applikation, så går 70 procent til udvikleren og 30 procent til Microsoft. Men da man kommer ud globalt, er der en enorm potentiel kundebase. Vi taler en faktor ti i forhold til, hvad en konkurrerende, mediehypet platform kan tilbyde,« sagde divisionschef i Micorsoft, Henrik Kølle Petersen, tidligere i dag ved en Windows Mobile 6.5-præsentation for pressen.

70/30-fordelingen er i øvrigt den samme, som praktiseres i Apples App Store. Men i modsætning til Apples programbutik, der blandt andet afviste en Commodore 64-emulator, fordi man kunne programmere i Basic på den, vil Microsoft ikke lægge bånd på, om en applikation kan eksekvere kode.

»Nej, Market Place opererer ikke med en 'Du må ikke lave noget, som Microsoft selv kan'-politik,« siger Henrik Kølle Petersen og smækker endnu et trumfkort på bordet:

»Og så kan Windows Mobile 6.5 afvikle Flash,« siger han med reference til, at manglende Flash-understøttelse på Iphone længe har været efterspurgt af både udviklere og brugere.

Hvis man fået blod på tanden som Windows Mobile-udvikler, skal man igennem en godkendelsesprocedure, der typisk tager to dage. Når applikationen er færdig, skal den til godkendelse hos Microsoft, der må være op til 14 dage om at certificere programmet.

Herefter ligger applikationen på Market Place og kan downloades enten gratis eller for en pris mellem 99 cent og 500 dollar.

Indtil videre er det dog kun tre ud af flere end 25.000 Windows Mobile-applikationer, der er på dansk. Men det håber Henrik Kølle Petersen snart at få lavet om på med en række workshops og konkurrencer, der skal gøre det attraktivt at blive Windows Mobile-udvikler.

»Ambitionen er 100.000 applikationer om 12 måneder, og vi vil have mange flere danske blandt dem. For eksempel har Nordea udviklet en særlig Stock widget, hvor man kan lægge sin aktieportefølje ind og så følge den i realtid, og også Endomondo har noget på vej, ved jeg,« siger divisionschefen.

En ting skal du dog holde dig fra, hvis du ser dig selv som fremtidig Windows Mobile-udvikler:

»Jeg kan godt garantere, at der ikke kommer til at ligge applikationer med hård porno på Market Place, og som udgangspunkt vil der heller ikke ligge bare damer. Men præcis hvor grænsen går, bliver jeg dig svar skyldig,« siger Henrik Kølle Petersen og henviser til, at Market Place formentlig vil lægge sig op af det samme kodeks, som andre Microsoft-tjenester som for eksempel MSN benytter sig af.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jakob Damkjær

Citat: "Men da man kommer ud globalt, er der en enorm potentiel kundebase. Vi taler en faktor ti i forhold til, hvad en konkurrerende, mediehypet platform kan tilbyde,« sagde divisionschef i Micorsoft, Henrik Kølle Petersen, tidligere i dag ved en Windows Mobile 6.5-præsentation for pressen."

Så microsoft har ved launch en kundedatabase der inkludere 17% af jordens befolkning (en milliard)... for iTunes har 100.000.000 kontoer med kredit kort numre.

Douh jeg ser min fejl, de mener antal iPhones, så de har solgt 300 milioner windows mobile telefoner... Men det har de jo ikke de har solgt 20 milioner, så det kan det heller ikke være....

Tænke tænke tænke...

EUREKA !!! Jeg har det - de mener at der er 280 eller 980 milioner mennersker der MÅSKE KAN købe en windows mobile telefon på et tidspunkt i fremtiden...

En rigtig journalist havde spurgt hvad han mente med det ?

for de har godt nok et godt stykke vej op til "den konkurrerende, mediehypet platform".

75000 apps på 12 måneder er 208 apps om dagen så om en måned skal de ifølge deres mål ha 31000 apps.

Tips: Læg reminder ind i kalender og ha en artikel der skriver sig selv om en måned.

Så vil jeg blot krydre artiklen oven for med følgende udsagn fra tidsskrifter.

Greg Kumparak at MobileCrunch: “Windows Mobile 6.5 Review: It Still Sucks”:

Typing on this keyboard is like sewing with your feet. Even with a stylus (do not even TRY typing without the stylus. You can not.

Matthew Miller at ZDNet: “Windows Mobile 6.5 disappoints; no Start customizations and stylus still required”.

John Herrman for Gizmodo: "They eked out some performance enhancements and a new homescreen in 6.1, and executed a gaudy facelift for 6.5. This is what they’ve done to Windows Mobile."

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere