Mark Zuckerberg sagsøges for involvering i kæmpe privacy-skandale
Mark Zuckerberg, administrerende direktør i Meta – selskabet bag Facebook – er mandag blevet sagsøgt af Attorney General i District of Columbia Karl Racine for sin rolle i Cambridge Analytica-skandalen, der handlede om, hvordan millioner af brugeres Facebook-data blev indsamlet og brugt til at målrette politiske budskaber fra blandt andre Donald Trump i forbindelse med valgkampen forud for det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Det skriver Ars Technica.
Læs også: KL lancerer ny digitaliseringspolitik: Dataetisk Råd peger på ældre, der »føler sig kørt over«
»Cambridge Analytica brugte Facebook-platformen – på en måde, som Facebook og Zuckerberg opmuntrede – til at påvirke og manipulere resultatet af et præsidentvalg i USA,« lyder det blandt andet i anklageskriftet.
NEW: We're suing Mark Zuckerberg for his role in Facebook’s misleading privacy practices and failure to protect millions of users’ data.
— AG Karl A. Racine (@AGKarlRacine) May 23, 2022
Our investigation shows extensive evidence that Zuckerberg was personally involved in failures that led to the Cambridge Analytica incident.
Læs også: Techkommission: Det offentliges anvendelse af algoritmer skal reguleres
»Vores undersøgelse viser omfattende beviser for, at Zuckerberg var personligt involveret i fejl, der førte til Cambridge Analytica-hændelsen,« skriver Karl Racine på Twitter.
