Der er dårlig stemning mellem Mark Zuckerberg, CEO for Facebook, og Tim Cook, CEO for Apple, efter længere tids fejde om privacy.
Det skriver Ars Technica og The Wall Street Journal.
Ifølge mediet, har Facebooks chef fortalt tætte medarbejdere, at »vi bliver nødt at gøre skade« på Apple, fordi virksomhedens chef gentagne gange offentligt har kritiseret Facebook for deres tilgang til bruger-privacy.
I 2018 kommenterede Tim Cook på Cambridge Analytica-skandalen ved at sige, at sådan noget ville aldrig ske for Apple, fordi virksomheden ikke behandler sine kunder som produkter - Apples forretningsmodel er ikke afhængig af tracking. Han kaldte også Facebooks tilgang »en krænkelse af privatlivets fred.«
Fejden mellem de to virksomheder spidsede til sidste år, da Apple annoncerede, at man fremover vil kræve, at iOS-apps spørger brugere om lov, før man tracker dem - en ændring, som træder i kraft i løbet af foråret 2021.
Facebook, der har en forretningsmodel, som er afhængig af tracking, svarede igen ved at advare investorer om fald i omsætningen og køre hele siders avisannoncer om, at Apples krav vil skade små virksomhedsejere. Facebook har dog valgt at følge Apples krav.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.