Mark Zuckerberg efter privacy-fejde med Apple: »Vi bliver nødt til at gøre skade«

Mark Zuckerberg fortæller sine tætteste medarbejdere, at Facebook bliver nødt til at gøre skade på Apple efter længere tids fejde. Illustration: Anthony Quintano // Wikimedia Commons
Der har i længere tid været et anspændt forhold mellem Facebook og Apple, som spidser til, efter Apple har tilføjet en privacy-funktion til iOS.

Der er dårlig stemning mellem Mark Zuckerberg, CEO for Facebook, og Tim Cook, CEO for Apple, efter længere tids fejde om privacy.

Det skriver Ars Technica og The Wall Street Journal.

Ifølge mediet, har Facebooks chef fortalt tætte medarbejdere, at »vi bliver nødt at gøre skade« på Apple, fordi virksomhedens chef gentagne gange offentligt har kritiseret Facebook for deres tilgang til bruger-privacy.

I 2018 kommenterede Tim Cook på Cambridge Analytica-skandalen ved at sige, at sådan noget ville aldrig ske for Apple, fordi virksomheden ikke behandler sine kunder som produkter - Apples forretningsmodel er ikke afhængig af tracking. Han kaldte også Facebooks tilgang »en krænkelse af privatlivets fred.«

Læs også: Brugere sagsøger Facebook for Cambridge Analytica-skandalen

Fejden mellem de to virksomheder spidsede til sidste år, da Apple annoncerede, at man fremover vil kræve, at iOS-apps spørger brugere om lov, før man tracker dem - en ændring, som træder i kraft i løbet af foråret 2021.

Facebook, der har en forretningsmodel, som er afhængig af tracking, svarede igen ved at advare investorer om fald i omsætningen og køre hele siders avisannoncer om, at Apples krav vil skade små virksomhedsejere. Facebook har dog valgt at følge Apples krav.

Læs også: Google undviger Apples privacy-krav: Største apps ikke opdateret i to måneder

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Niels Larsen

Apple samler ve også data ind. Alle er syltet ind i dette spionnetværk. Hvis du går på www.politi.dk, så oplever du, at du ikke kan bruge siden uden at acceptere cookies. Hvis du kigger på, hvem der hindrer dig i at bruge politi.dk, så er det cookies fra Youtube der skal accepteres for at du kan lave en elektronisk anmeldelse af en hændelse.

Der bør udstedes forbud mod at offentlige hjemmesider og hjemmesider der drives for det offentlige kan kræve cookies. Det er for nemt at få "gratis" software med indbygget vindueskigger funktion.

  • 2
  • 0
#5 Jens D Madsen

Der bør udstedes forbud mod at offentlige hjemmesider og hjemmesider der drives for det offentlige kan kræve cookies. Det er for nemt at få "gratis" software med indbygget vindueskigger funktion.

Måske alle offentlige hjemmesider, samt alle hjemmesider der anvender NemID.

Egentligt vil det være bedst, hvis man ikke kan fravælge cookies - de skal altid være fravalgt, uden at kunne vælges.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere