Margrethe Vestager: Prøv noget andet end Google

Illustration: Nanna Skytte
Den danske EU-kommisær laver sine søgninger på både Microsofts Bing og på privacy-orienterede alternativer som DuckDuckGo og Cliqz.

Hvornår har du sidst besøgt side fire på Googles søgeresultater?

For mange vil svaret være aldrig. I langt de fleste tilfælde ender de fleste søgninger med et klik på en af de allerførste muligheder, søge­maskinen tilbyder. Og det er et problem, mener EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

»Jeg plejer at sige, at man skal gemme sine hemmeligheder på side fire af søgeresultaterne,« siger Margrethe Vestager, da Ingeniøren møder hende i Egtveds Pakhus på Christianshavn.

I sommer uddelte hun en bøde på svimlende 18 milliarder kroner til Google. En bøde for at udnytte søgemaskinens ekstreme markedsdominans i Europa til at fremhæve Googles egen shoppingtjeneste. Og – i gennemsnit – gemme konkurrenterne på side fire.

»Vi har lavet utrolig mange test i Google-sagen, hvor vi for eksempel flyttede det øverste resultat ned som nummer tre. Og prompte reagerer folk ved at tænke, at det resultat ikke er så relevant længere. Det er nærmest en automatreaktion,« konstaterer Margrethe Vestager.

Det er ikke et problem i sig selv, at vores adgang til internettets indhold kurateres af søgemaskinernes uigennemsigtige algoritmer.

Problemet opstår, når et selskab står for mere end 90 procent af søgningerne – som Google gør i Europa.

»Hvis der var fem forskellige leverandører af internetsøgninger, som hver havde 20 procent af markedet, så ville det ikke gøre så meget. Hvis nogen forsøgte at skære hjørner, ville folk kunne gå videre til den næste. Det er volumen, der begynder at gøre noget,« siger Margrethe Vestager.

Omvendt kan man ikke skabe konkurrence, uden at forbrugere ønsker konkurrence. Fra både Google Search-sagen og den verserende Android-sag har kommissionen måttet konstatere, at forbrugerne er utrolig optaget af, at tingene er nemme.

»Der er en kæmpestor demokratisk diskussion, der handler om, hvorvidt jeg vil være en aktiv forbruger, der tager stilling til det, der foregår, eller om det bare skal være nemt.«

Vanvid

Samme konflikt kan ses, hver gang en forbruger præsenteres for brugervilkårene til en tjeneste, der med vilje skriver lange og komplicerede dokumenter, som brugeren aldrig får læst.

Det er et meget stort problem, at folk ikke aner, hvad de signer op til, mener Margrethe Vestager.

»Problemet er, at det er med vilje. I et 100 siders dokument bliver ingenting læst. Og man må formode – og det er lidt skræmmende – at nogen synes, det er en risiko, at nogen læser det, man præsenterer dem for,« siger kommissæren og fortsætter:

»Fire ud af fem europæere siger, at de ikke aner, hvad der foregår med deres data, og at de ikke har kontrol. Og det siger de samtidig med, at de klikker boksen af.«

Selv bruger Margrethe Vestager kun Twitter og Facebook i professionelle sammenhænge og læser med jævne mellemrum brugervilkår, selvom det – med hendes egne ord – driver hende til vanvid.

Hun laver sine søgninger på både Microsofts Bing og på de privacy-orienterede alternativer som DuckDuckGo og Cliqz. De giver andre resultater – sandsynligvis fordi de ikke råder over samme mængde data.

»Jeg kan ikke forstå, der ikke er flere, der er nysgerrige,« bemærker hun om forbrugernes indstilling til Google-konkurrenterne.

Vi vil ikke arbejde gratis

Alligevel er hun overbevist om, at brugere kommer til at ændre adfærd, når det går op for dem, at det, de betaler tjenesterne med – nemlig deres data – har en værdi.

»Det første bliver at bryde illusionen om, at noget som helst er gratis. For det er der stadig nogle, der tror,« indleder Margrethe Vestager.

»Mange butikker har et loyalitetskort, og hvis man bruger det, så ved butikken alt om, hvad du køber, hvornår du køber det og hvor meget. Og ud fra det ved de stort set alt om dine familiære forhold. Det, du får ud af det, er 20 procent rabat på noget vaskemiddel, du ikke har tænkt dig at købe. Der er ingen sammenhæng i prisdannelsen. Og det er jo kun, fordi vi ikke er klar over, at der er et marked, og at der er en prisdannelse.«

Her får EU’s dataregulering en rolle at spille.

Fra maj i år træder EU’s databeskyttelsesforordning i kraft. Og med sig bringer den nye rettigheder til de digitale forbrugere – blandt andet med hensyn til at få adgang til egne data og flytte dem til andre tjenester. Den rettighed åbner som noget nyt for mellemmænd, som varetager brugeres interesser, indsamler data og giver en lille bid af den meget store kage, der bliver skabt, tilbage til forbrugeren.

Den type ændringer vil gøre forbrugerne mere bevidste om, at deres data faktisk har en værdi, mener Margrethe Vestager.

»Især i den del af den digitale økonomi, hvor værdien ikke kan skabes uden brugeren. Hvor der kun er et produkt, fordi der sidder en bruger og gør et eller andet,« siger hun og fortsætter:

»Når folk bliver mere klar over det, så tror jeg, vi vil se en ændring, fordi folk ikke vil finde sig i, at de skal arbejde gratis.«

Brug for fælles data

Selvom spørgsmålet om adgang til data kan lyde principielt, så har det også en praktisk betydning for konkurrencen, mener Margrethe Vestager.

Mangel på data kan være en lige så håndgribelig barriere for nye virksomheder, som hvis man skulle starte en fysisk produktion af gasturbiner fra bunden. For eksempel har finansverdenens teknologiske startup-virksomheder, de såkaldte fintechs, i årevis været afhængige af banker, hvis de ville lave produkter oven på kundernes forbrugsdata.

I år kom EU så med betalingsdirektivet PSD2, der kræver, at banker stiller grænseflader til rådighed, så et hvilket som helst selskab kan hente bankdata med en kundes samtykke.

Den type lovgivning, der kræver mere adgang til data, kommer EU til at diskutere på mange områder, mener Margrethe Vestager, der nævner den spirende industri omkring selvkørende biler som eksempel.

»Hvis du køber en selvkørende bil, så er det din bil, og det er din måde at køre på og dit forbrugsmønster, der skaber data. Du ejer de data. Meget ofte, når du signer op til en service gennem bilfirmaet, så lader du dem bruge de data. Der er en type licens, og typisk får du ikke noget for det,« understreger kommissæren og fortsætter:

»Men hvis vi skal have selvkørende biler til at fungere, skal vi have en fælles pulje af data til rådighed. Data om kørselsmønstre og adfærd – virkelig mange data – skal kunne puljes, for at man kan få tværgående tjenester og produkter i det hele taget, som faciliterer hele markedet for selvkørende køretøjer.«

Er Google et naturligt monopol?

Google-sagen, som fik et foreløbigt punktum i sommer, er blot en af tre sager mod it-kæmpen om misbrug af selskabets markedsdominans.

På mobilstyresystemet Android misbruger selskabet sin markedsposition til at få plantet Google- apps og tjenester på samtlige Android-telefoner, mener Margrethe Vestager. Og med reklamenetværket Adsense holder Google – ifølge kommissionen – ulovligt konkurrenterne fra døren.

Alligevel har Google de seneste to år kun rykket sig tættere på en position, der kræver, at selskabet skal betragtes – og reguleres – som et forsyningsselskab, siger Margrethe Vestager:

»Når vi kommer tættere på, så er det for eksempel, fordi jeg relativt tit har folk på mit kontor, der siger, de ikke vil investere i noget, der ikke kan blive fundet af Google.«

Det betyder ikke, at vi nødvendigvis er der lige om lidt, understreger Margrethe Vestager.

»Men noget af det, der er testen, er, om man økonomisk set kan lave en konkurrent. Det giver ikke nogen mening, når det gælder kloakkerne, og i vid udstrækning heller ikke, når det gælder bredbånd eller fibernet,« vurderer kommissæren og fortsætter:

»Hvis ikke det giver mening at lave noget nyt, så har selskabet et naturligt monopol, men til gengæld kan vi så regulere adgangen til det.«

Det giver for eksempel ikke mening at lave en konkurrent til internettet, påpeger Margrethe Vestager.

Spørgsmålet er så, hvornår det heller ikke længere giver mening at lave en konkurrent til de vejvisere, vi alle sammen bruger, når vi skal finde rundt på internettet.

Denne artikel er bragt i den trykte udgave af Ingeniøren 16. marts 2018

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (30)
Oskar Vestergaard Klausen

Det er de enkelte individer der har valgt at bruge Google som søgemaskine. Det er der måske en grund til? Google er jo uden tvivl den bedste søgemaskine i verden. Og hvis man så ikke vil have at de fremhæver deres egne tjenester. Når man bruger deres søgemaskine. Så kan man jo bruge en anden søgemaskine.

Simon Mikkelsen

Google er jo uden tvivl den bedste søgemaskine i verden.

Google har uden tvivl en fordel fordi de har flest ressourcer til at crawle nettet. De har også en fordel i at have fået mest data af sine brugere, så de har en bedre idé om hvad folk klikker på i alle mulige situationer.

Men om de er bedst er ikke en objektiv sag. Google taber stort på privacy: De ved sandsynligvis mere om mange end hedengangne Stasi vidste om de borgere de overvågede. Google viser også sine egne shopping-resultater i starten, mens man i nogle tilfælde kan finde billigere ting hos konkurrenterne.

Min egen oplevelse, efter at have prøvet flere maskiner er, at efter noget tid, finder man ud af hvad man skal skrive for at få det man ønsker. Vi tænker ikke over, at vi skrive ting på én måde til Google. Til Duckduckgo er der nogle gange noget lidt anderledes der skal til. Og sidstnævnte har nogle ting (ud over at de ikke snager i mit privatliv) som jeg synes bedre om.

Prøv det. Lad være med at sammenligne æbler med pærer, men se det som forskellige produkter. Det er kedeligt at gå den samme tur hver dag, spise det samme mad og gå i det samme tøj.

Mads Bendixen

Prøv det. Lad være med at sammenligne æbler med pærer, men se det som forskellige produkter. Det er kedeligt at gå den samme tur hver dag, spise det samme mad og gå i det samme tøj.


Jeg må "ofte" tage Google istedet for Duckduckgo. Jeg synes det især er resultater i forums som technet og stackflow der mangler.

En dedikeret google søgning i duckduckgo er som regel ikke nok.

Bo Thomsen

Altså en god søgemaskine skal vel forstå hvad man mener lige meget hvad man skriver. Man skal vel ikke målrette sin søgning efter hvad søgemaskinen ønsker.
En god og nem brugeroplevelse leveret af en søgemaskine er vel at den forstår alle måder og former som personer søger på og på denne front halter konkurrenterne altså.

Hans Nielsen

Hvor man selv om man prøver at ændre søgeord, stadig får de samme ting frem. På grund af tidligere søgninger og fordi google kender en.

På kort sigt og lige nu også en måde hvor man bliver pakket ind.

Som når Mofibo giver dig resultater på basis af hvad du har læst. Du risikere, kun at komme til at læse Svenske Krimier :-)

Gustav Brock

Jeg har brugt Bing fra den første preview-version, i starten blot for at være fortrolig med dens kunnen. Men det blev hurtigt til den, jeg bruger.

De få gange, jeg ikke har fundet det, jeg mente at kunne forvente, og derfor har forsøgt med Google, er der intet brugbart kommet frem - kun en masse af det, som Google mener kan være relevant, fordi den er "smart", men blot viser sig at være irrelevant skrammel.

Jeg bruger selvfølgelig heller ikke Chrome og aldrig et Google login.
Det kan anbefales. Det er faktisk en stor tilfredshed ikke at deltage i Googles totale snagen i ens gøren og laden.

John Olsen

Jeg har prøvet massevis af søgemaskiner, men det er min konklusion at Google er bedst. Det er muligt at de etiske søgemaskiner er “gratis” men når de også er underlegne, må man da overveje om de er værd at bruge.
Pluginnet Ghost, kan anonymisere din surfen, sådan at du kan bruge services som google gratis - uden at betale med dine data.
Men er det ikke meget rimeligt at betale for services som du er glad for?
Jeg er glad for Chrome, Gmail, Keep, Drive samt maps og “betaler” gerne google for min brug af disse services med mine privatdata.
Når jeg ind imellem vil søge efter noget der ikke rager google, skifter jeg til en browser med ghost installeret.
- Se det synes jeg er en afbalanceret etisk måde at gøre det på! (o;

Tom Paamand

Bings søgninger fungerer fortsat bedst for USA, men de er altid min nummer to, når Google ikke leverer. Derpå Yandex og så Duckduckgo - før skattejagten fortsætter via de mere specialiserede sider. Til gengæld er Bings oversætter langt bedre end Googles.

Henrik Biering Blogger

... med folk som Margrethe Vestager i spidsen kan gennemskue markedsmekanismerne. Herhjemme har mange influenter desværre svært ved at se ud over bjerget af spin fra mastodonternes lobbyister.

Der hvor kæden hopper af for Vestager er efter min mening argumentet for det særlige fokus på Google frem for f.eks. Amazon og andre handelsportaler. De har jo præcis samme basale funktion, nemlig at guide brugerne hen til en handlende, der har det produkt brugerne vælger at indtaste i søgefeltet.

I sommer uddelte hun en bøde på svimlende 18 milliarder kroner til Google. En bøde for at udnytte søgemaskinens ekstreme markedsdominans i Europa til at fremhæve Googles egen shoppingtjeneste. Og – i gennemsnit – gemme konkurrenterne på side fire.

Hverken "søgemaskine" eller "handelsportal" er beskyttede navne, så det burde ikke kunne begrunde en forskelsbehandling i forhold til at udvise klassisk godt købmandsskab ved at henvise til en anden handlende, hvis man ikke selv har et attraktivt bud på kundens behov.

Alligevel kritiseres Google for ikke at prioritere andre portaltjenesters kunder lige så højt som sine egne betalende kunder. Det er jo helt vildt!

Jeg finder jævnligt annoncer for Amazons og Ebays betalende kunder på Google. Men jeg har f.eks. aldrig set Amazon henvise til Ebays eller Googles betalende kunder, selvom jeg har søgt efter ting, hvor priserne hos Amazons betalende kunder typisk er 4 gange højere end hvad Ebays betalende kunder kan levere dem til.

At Google så i tilgift kan bruges til at give gode svar på ikke kommercielle forespørgsler er vel blot et plus - ligesom den gode købmand før i tiden forstod at snakke om vind og vejr og socialisere med sine kunder. Og med Alexa er Amazon jo iøvrigt ved at gå Google i bedene med en salgsassistent forklædt som generel socialiserende informationstjeneste.

Hvis man vil forskelsbehandle Google i forhold til de øvrige mellemmænd i markedet, burde det derfor ikke være med henvisning til dårligt købmandsskab eller konkurrencemoral, men snarere være med udgangspunkt i deres meget finurlige indirekte forretningsmodel, herunder den uoverskuelige dataindsamling uden for deres egne forretningsdomæner. Det er Vestager jo åbenlyst også er opmærksom på og kritisk over for, men det bør ikke forlede til at sammenblande æbler og pærer i diskussionen.

Men bøden til Google er måske kun en forsmag til en relativt 3-4 gange så stor bøde til de øvrige handelsmastodonter, som slet ikke udstiller Googles kunder, uanset kvaliteten af deres egne kunders tilbud.

Indtil der, som Vestager qua GDPR også forudser, kommer mellemmandstjenester, hvor du selv betaler - og dermed reelt er KUNDEN - må man nødvendigvis affinde sig med at være PRODUKTET og i at kvaliteten søgeresultaterne (direkte eller i form af afledt annoncering) er et udtryk for hvem der betaler mest til mellemmanden for at blive prioriteret.

Joe Sørensen

Jeg går ud fra at Bing's søgeresultater er så meget ringere end Googles netop er fordi at Bing ikke kender mig lige så godt. At bruge Bing er næsten som når man bruge Google på mors computer.

Jeg prøvede engang Yandex' Android apps butik på min Jolla telefon, men synes godt nok der var meget skidt derinde. Fx mange piratkopierede spil med vira. Det kunne endda være svært at finde den rigtige gratis app, fordi der også var piratkopier af dem. Det kunne jeg ikke holde ud.

Jeg tror jeg vil prøve at bruge Yandex' søgeside i en uges tid. Det vil gøre Putin glad. Jeg er spændt på hvor gode resultater den giver efter en uges tid. Lad os se om de er en værdig konkurrent.

Knud Larsen

Meget dårlig søgemaskine finder ikke noget. Dette til trods for at styresystemet er helt pladret til med alle mulige links i registry.
Klart fokuseret på reklame betalt
lavede en simpel søgning på 'skattesager Danmark'.
her kommer skat-uret.dk (ikke betalende side) frem på side 3 i Yandex og kommer slet ikke frem i Bing.
Heller ikke i Google eller DuckDuckGo.
ja det viser tydeligt at der er himmelvid forskel på maskinerne.

Kim Jensen

Det er langt mer skræmmende, når EU og Den Danske Stat begynder at registrere alt og sammenkøre registre... for så er vore liv i hænderne på politikere som .... Vestager... der med sin dobbeltmoral, arrongance og bagklogskab kan ødelægge mennesker og familie langt værre end Google, Facebook og de andre... Den udvikling er igang.. både herhjemme som i EU.. og de "savler" ved mulighederne.. når man kan få indsligt i menneskers handlinger.

Jakob Skov

Problemet ved mydighedsanvendelse af big-data som det fungerer idag er at man kan få en potentiel lille forbedring i forhold til noget ved at registrere en ekstra parameter og det er ikke længere så kritisk ikke at samle "junk-data" da algoritmerne (statiske som dynamiske) alligevel bare sorterer det fra automatisk.

Der er ikke den samme begrænsning på hvad "det giver mening" at indsamle. Den tilstedeværende usle mammons tidsalder er derfor så farlig: Alt kan have økonomisk værdi og der kan spares trillioner af kroner om året på rigets budget ved at anvende algoritmer til alt. Igen er det "big data"-sovs man køber til at smøre ørerne i. Men hvad er der blevet af klassisk risikovurdering, indkredsning af væsentlige parametre og etik i forarbejdet? "big data"-sovs er den dovne embedsmands ven fordi han kan springe mange led over i forarbedet og bare samle flere data, så skal algritmerne nok klare indsnævringen for ham!

Kim Christiansen

Så, konklusionen er, at Google ikke må tjene penge på deres søgemaskine og de skal bare gøre det gratis? Brugerne hjælper Google med at tjene penge, og Google hjælper brugerne med at finde ting. Hvis de var dårlige til det, ville folk vel vælge en anden søgemaskine, hvilket nogle "frelste" brugere også gør, her i blandt Vestager. Det er jo super fint. Så kan hun og en mange andre også gøre det og så bliver Bing vel bedre med tiden.

Det samme gælder vel reklamer på søgemaskinen. Ja, Google fremhæver søgehits fra annoncører som har betalt for at komme derop, det er vel naturligt nok. Jeg kan slet ikke se, hvad problemet er i dette.

Vestager burde i stedet have fokus på en generel ordning, og ikke bruge hendes tid på at sagsøge et firma, som hun har vurderet er træls.

Rune Jensen

Joh, altså, årsagen til, at EU folk ikke kan lide amerikanske firmaer helt generelt, er fordi de ikke kan lide USA eller noget som helst vestligt iøvrigt.

Google er blevet helt forfærdeligt venstresnoet, men det er de blevet pga. påtvungne blasfemilove og NewSpeaklove fra EU kalifatet.

Så jo, jeg bruger Duckduckgo, jeg hader goolag, men goolag ville ikke have været blevet til goolag uden god hjælp fra Ayathollah Merkel og andre feminister.

Så det virker en anelse dobbeltmoralsk og hyklerisk, når Vestager sådan angriber goolag. Det er hendes egen kreation. Et helt igennem kommunistisk og derfor totalitært foretagende.

Rune Jensen

Jeg har haft mine teorier om, hvorfor MS ikke er gået all in på søgefronten, men ingen som er tilfredsstillende.

De bruyger masser af penge på en teknologi, som de ikke udvikler og derfor sakker mere og mere bagud på.

Det virker fuldstændigt bagvendt.

For eksempel, så kan man ikke filtrere på tid på Bing. Noget som ganske er at finde både på goolag og Duckduckgo.

Man skulle mene, de efterhånden havde dannet sig en idé om, hvad Bing skal bruges til og så tilført de nødvendige pengemæssige midler.

Men i stedet, så lader Bing til at sygne hen og dø en langsom død, selv bagefter en gratis og donorbetalt søgemaskine som Duckduckgo.

Jeg VILLE gerne bruge Bing, for jeg ØNSKER reel konklurrence til goolag. Hvis der var i det mindste kvalitet som i DDG. Men det er der ikke.

Jens Jönsson

Der hvor kæden hopper af for Vestager er efter min mening argumentet for det særlige fokus på Google frem for f.eks. Amazon og andre handelsportaler.

Du glemmer helt og aldeles det faktum at du allerede er inde på Google.
Havde du gået direkte til Amazon havde det været en anden sag, men at man går ind på Google for at søge efter produkter og får vist Google's egen butik, før alle mulige andres (f.eks. Amazons) produkter er jo netop problemet...

Jens Jönsson

Så, konklusionen er, at Google ikke må tjene penge på deres søgemaskine og de skal bare gøre det gratis? Brugerne hjælper Google med at tjene penge, og Google hjælper brugerne med at finde ting.

Så forsimplet er det jo netop ikke. Monopolet består i at 90% bruger søgemaskinen. Det er netop det man kalder monopol, og hvem kan lide et monopol (andet end gammel kommunisterne i Rusland, som ønsker Sovjetunionen tilbage) ?

Simon Mikkelsen

Artiklen nævner også "Googles egen shoppingtjeneste". Hvad er det for en tjeneste? Jeg spørger fordi jeg ikke ved det.

Hvis du søger på et produkt, eller noget der smager af det, viser Google typisk nogle forslag i toppen med billede og pris. Hvis du klikker på et link og køber noget får Google nogle procenter, ligesom på alle andre pristjenester.

Deres konkurrenter bliver vist som almindelige søgeresultater længere nede og uden fx priser.

Det er problematisk fordi Google (som man kan se i disse kommentarer) reelt har monopol på websøgninger. De udnytter dermed deres monopol på søgning til konsekvent at promovere sine egne tjenester - også selvom deres egen tjeneste er dårligere og den jævnfør deres egen algoritme ville komme lavere end konkurrenterne.

Så længe Google er de bedste er det som sådan ikke et problem for os forbrugere. Men på denne måde vil de via ét monopol kunne opnå meget høje markedsandele på andre områder, uden faktisk at være særligt gode.

Mange husker dengang Internet Explorer var den største browser, fordi den var standard på Windows. Men som browser var den elendig og formåede alligevel at fortrænge langt bedre browsere i mange år.

Rune Jensen

Så længe Google er de bedste er det som sådan ikke et problem for os forbrugere. Men på denne måde vil de via ét monopol kunne opnå meget høje markedsandele på andre områder, uden faktisk at være særligt gode.

Jeg troede faktisk også i starten, at selve problemet er monopolet selv.

Men problemet er i stedet et helt andet: Ikke bare monopoler, men alle kapitalistiske forretninger, styres af indkomst, som kan reguleres i ganske stor grad af staten. For eksempel, når EU Kalifatet giver bøder til google, hvis de ikke adopterer EU hate speech codec. En gyselig censurlov i elastikmål, hvor ingen ved, hvor grænserne for ytringer på nettet er, udover EU Kalifatet selv.

Man siger, at Google kan selv sætte deres grænser for ytringer på deres tjenester, de er ikke inde under first amendment for eksempel, fordi det er et privat foretagende. Men når staten blander sig på denne måde, hvor de tvinger disse media monopoler til at lave positiv særbehandling på én form for politisk tænkning (venstrefløjens), mens en anden bliver blokeret (alt som IKKE er venstrefløj), så ER det statslig censur.

Så.... Det er måske en god idé her at tænke på historien, HVOR mange mennesker er blevet dræbt, udryddet, levet i ufattelig fattidom og armod pga disse censurregimer. Og i helt særlig grad den form for islamisk baseret KOMMUNISME, som er det, som venstrefløjen vil have at mediamonopolerne adopterer igennem EU Kalifatets hate speech love og newspeaklove.

Monopoler, hvis politiske holdninger er styret igennm staten, er direkte diktatur. Men uden statens indblanding med krav om politisk censur, er det ikke selvklart, at google ville have været imod ytringsfrihed sådan som de er i dag.

Rune Jensen

Mange husker dengang Internet Explorer var den største browser, fordi den var standard på Windows. Men som browser var den elendig og formåede alligevel at fortrænge langt bedre browsere i mange år.

Det er et separat spørgsmål, HVORDAN man skal regulere monopoler.

Javidst var IE6 noget bras. Man kan også med god ret klandre MS for at holde på den i så lang tid uden opdateringer, samt dens ikke-standard overholdende HTML og CSS. Men grænsen imellem at man bruger non biased politiske metoder til at give andre browsere tilgang, og så den hvor man i stedet generelt forsøger at STYRE monopolet imod en bestemt politisk tænkning bestemt af staten, er hårfin.

Man skal ALTID være vagtsom, når staten vil blande sig i markedskræfterne.

Per Hansen

hvem kan lide et monopol (andet end gammel kommunisterne i Rusland, som ønsker Sovjetunionen tilbage) ?


Øh, det er nu snarere kapitalister, der er ellevilde med monopoler, hvis du tænker dig lidt om. De fleste store virksomheder prøver at overtage markedet og fortrænge konkurrenter, altså skabe monopoler. Nogle udtager endda patenter, hvilket er statsgaranterede, tidsbegrænsede monopoler på ideer. Disse firmaer siger alle, at konkurrence er åh så godt og fint og helt afgørende for markedet og folkets lykke, men absolut ingen af dem mener det. Alle store virksomheder (måske lige bortset fra Elon Musks) drømmer om at få monopol og sidde på markedet. Microsoft er et godt eksempel; de kæmpede bevidst for at skabe monopol med Windows, og det lykkedes.

Men du mener måske, at Bill Gates var gammelkommunist, da han ledede Microsoft? At han ønskede Sovjetunionen tilbage? Og at Microsoft er et gammelkommunistisk foretagende? Og at alle kapitalister generelt er gammelkommunister?

Til en vis grad kan jeg i givet fald godt følge dig, for kapitalisme og gammelkommunisme (jeg antager du her mener diktatur) er faktisk på mange måder det samme – et ønske om magtmonopol. Så jo, kapitalister opfører sig i bund og grund som gammelkommunister og drømmer på en måde om "at få Sovjetunionen tilbage", nemlig at deres virksomhed får monopol.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder