Margrethe Vestager: Kommuners ESDH-klubber kan undgå overpriser

7. september 2012 kl. 12:32
Økonomiministeren finder det ikke problematisk, at kommuner og offentlige myndigheder går sammen i brugerklubber for at undgå at skulle sende det samme system i udbud flere gange.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager ser ingen problemer i, at en gruppe af kommuner og myndigheder går sammen i såkaldte brugerklubber i stedet for at sende eksempelvis ESDH-systemer i individuelle udbud.

Det fremgår af svar fra ministeren på en række spørgsmål fra Venstres Michael Aastrup Jensen, som har spurgt i forlængelse af kritik af, at en række kommuner og myndigheder er gået sammen om at få udviklet et ESDH-system, uden at opgaven er sendt i udbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Mener ministeren, at det er foreneligt med ønsket om et marked i sund konkurrence, at offentlige myndigheder (kommuner, regioner og styrelser) indgår i meget brede brugerklubber, der med udbud (som f.eks. det aktuelle ESDH-udbud fra brugerklubben SBSYS) indebærer, at der på området kun er én leverandør til det offentlige?« lød ét af spørgsmålene fra Michael Aastrup Jensen.

»Jeg finder det meget fornuftigt, at offentlige myndigheder trækker på hinandens kompetencer og viden og går sammen om at lave fælles udbud. Det er en hensigtsmæssig udnyttelse af de offentlige ressourcer, og desuden undgås det, at to myndigheder får udviklet det samme produkt til overpris. Når opgaven udbydes, afprøves markedet og derved understøttes konkurrencen på markedet. Udbudsreglerne medfører, at opgaverne løbende skal konkurrenceudsættes,« lyder svaret fra Margrethe Vestager.

Fremgangsmåden hos SBSYS er kommet i søgelyset, fordi den er udvidet fra en lille gruppe kommuner til at omfatte tæt ved 100 myndigheder, der er gået sammen om et ESDH-system.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger