Mareridt for mor til svensk mistænkt for CSC-hacking: "Udlevering er mangel på medmenneskelighed"

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Det er spild af ressourcer og mangel på menneskelige overvejelser, hvis hackeren Gottfrid Svartholm Ward skal udleveres for noget, han ikke kunne dømmes for i Sverige. Det skriver hans mor i et brev til Version2.

Gottfrid Svartholm Warg, der er medstifter af The Pirate Bay, skal udleveres til Danmark, da han er mistænkt for at have hacket politiets kørekortregister. Han blev i september måned frikendt for at have hacket Nordea. I en mail til Version2 beskriver hans mor nu, hvordan hun har oplevet sagen med det svenske retsvæsen, som hun kalder et mareridt.

Gottfrid blev arresteret i Cambodia i August 2012 med den begrundelse, at han skulle afsone straf fra en tidligere dom i den berømte Pirate Bay sag. Da han kom til Sverige, stod det dog hurtigt klart, at det drejede sig om noget helt andet. Nemlig anklagen om at have hacket sig ind i blandt andet Nordea.

»Så snart han landede i Sverige, blev han arresteret for en anden forbrydelse. Jeg havde fået at vide, at han skulle afsone sin straf fra The Pirate Bay sagen. Men i stedet blev han varetægtsfængslet for noget helt andet. Det tog mig en uge at finde ud af, hvor han var, og der gik yderligere to uger, før jeg måtte få ham at se«, skriver Kristina Svartholm i en mail til Version2.

Tre måneder i isolation

Gottrid Svartholm Warg blev fra September 2012 sat i isolation i tre måneder, da anklageren mente, at han ellers ville kunne skaffe beviser af vejen. Kristina Svartholm fortæller, at hun fik lov at besøge sin søn en time næsten hver uge, og at det foregik under streng overvågning

»Jeg skulle først lave en aftale med to politimænd, der fulgte efter mig og lyttede til mine samtaler med Gottfrid. Hvis de vurderede, at vores samtale kom for tæt på den sag, som han var mistænkt i, så afbrød de os«, skriver Kristina Svartholm til Version2.

I December 2012 kunne Kristina Svartholm med glæde konstatere, at hendes søn var blevet flyttet fra isolation til almindelig varetægtsfængsling. Det var dog en kortvarig glæde, for da Gottfrid var blevet flyttet, så skulle Kristina nu ansøge om en ny besøgstilladelse – selvom han befandt sig i samme bygning som før.

»Jeg skulle nu igennem bureaukratiet i det svenske fængselssystem. Først skulle jeg bruge en invitation fra Gottfrid, som jeg så kunne underskrive og levere tilbage. Dernæst skulle de tjekke, om jeg havde en kriminel fortid. I mellemtiden kunne jeg blot lægge bøger til min søn i receptionen«, skriver Kristina Svartholm.

Men besøgstilladelsen nåede aldrig til godkendelse. Da Kristina Svartholm en dag ville aflevere bøger til Gottfrid, fik hun besked om, at hendes søn ikke længere befandt sig i fængslet. Og receptionisten kunne ikke fortælle, hvor han var.

»Hverken Gottfrids advokat eller jeg selv havde fået at vide, at han var blevet flyttet. Advokaten fandt ud af, at han var blevet rykket til et andet fængsel. Og så blev jeg nødt til at ansøge om besøgstilladelse igen, da han nu var fængslet og ikke varetægtsfængslet«, skriver Kristina Svartholm.

Kristina Svartholm beretter om en retssag, der var svær at forberede sig på, da Gottfrid kun kunne få adgang til fysiske udgaver af bevismaterialet. Det betød, at der var store dele af sagen, som de ikke havde mulighed for at få overblik over.

»Store dele af bevismaterialet bestod af data-filer. Men Gottfrid måtte ikke få adgang til en computer i sin celle. Og anklageren ville ikke printe dem ud, da de ville fylde for meget. Af samme grund blev Gottfrid nægtet adgang til de cirka 50.000 dokumenter, der udgjorde den indledende efterforskning«, skriver Kristina Svartholm.

Ny retssag i Danmark

I Juni 2013 blev Gottfrid idømt to års fængsel. En dom der dog blev halveret, da det i en appelsag ikke kunne bevises, at han stod bag Nordea-hackingen. Han venter nu på at blive udleveret til Danmark, hvor han er mistænkt for at have hacket sig ind i politiets kørekortregister i 2012. En udlevering som Krisina Svartholm er stærkt utilfreds med, da hun mener, at han bør frifindes på samme grundlag, som han blev det i Sverige.

»Jeg formoder, at der er stor politisk prestige bag Danmarks krav. Men at videreføre sagen på trods af den svenske rets konklusion synes at være et enormt spild af skattepenge, politiressourcer og frem for alt mangel på menneskelige overvejelser«, skriver Kristina Svartholm til Version2

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Bjerregaard-Pedersen

Vel kun hvis han er skyldig?

De undrer mig lidt at man ikke kan give ham en stationær computer uden netkort og lade ham se bevismaterialet på en cd-rom. Det er vel ikke cpu-tid han skal afskæres fra, men bare kommunikation med eventuelle kumpaner på fri fod.

Jeg er ikke jurist, og har ikke set hele sagen, men hvis man undlader at give en anklaget adgang til at se hele bevismaterialet er det vel på grænsen til at stride mod artikel 6 i menneskerettighederne.

  • 26
  • 1
Brian Hansen

Ret skal være ret, at sikkerheden er dårlig for en given service, gir dig ikke ret til at bryde ind og stjæle informationer. Så kunne han have gjort dem opmærksom på problemet, og hvis de ikke magtede at rette fejlene indenfor rimelig tid, lække hullet på nettet så små 10 mio. script kiddies kan have en fest!

  • 12
  • 10
Morten Fordsmand

Der er nogle folk der hellere vil finde en syndebuk end sørge for noget ordentlig sikkerhed.

Så hvis du har indbrud der hjemme, skal tyvene så gå fri fordi du ikke havde tremmer for vinduerne? Nu er der nok ikke så mange (og slet ikke mig) der kender det niveau af sikkerhed der forefandtes omkring de systemer som Gottfried angiveligt skal have trængt ind i, men helt elementært var det vist ikke.

  • 15
  • 4
Pelle Söderling

Der er jo ingen tvivl om at han har været med til at pisse en masse højtstående mennesker af i forb. med hele Pirate Bay sagen.

Måske handler det bare om at få ham framet for noget så man kan få ham af vejen. Det er sgu efterhånden naivt at tro at vores retssamfund er til for borgerne.

  • 5
  • 4
Tine Andersen

Om "tiltalefrafald" i den danske lovgivning, jeg gik nok og troede, som de fleste- at så er politiets beviser ikke stærke eller gode nok til, at man kan bringes for retten, og defor er "uskyldig til det modsatte er bevist".

Men det betyder, du er skyldig ( i en vis grad)- og du har ikke krav på at komme for retten, så du kan frikendes, for anklagerens beviser er ikke stærke nok til at holde i retten.

Så Amin Skov er skyldig, og fx Arne Herløv Petersen. (den sidste vil altid i nationens hukommelse stå som værende "spion", mens den første er "frihedskæmper" - ikke bare en der som næppe den første eller sidste, muligvis brugte en "nem løsning"). Jura er ikke som, man gerne vil tro: Noget om retfærdighed, men om præcedens, hjemmel- og politikere!

Min mening om Gottfrid Warg er- at han havde et misbrug, så han har måske haft et påtrængende behov for penge. Det er sandsynliggjort (i Tv), men ikke i en retssag. Og alle mennesker* er jo uskyldige til de er dømt.

Medmindre de får "tiltalefrafald". Hmmm?!

Mvh Tine- der naivt troede tiltalefrafald- var en art frikendeldelse. Det er det IKKE.

  • 3
  • 2
Anders Christensen

Tine- der naivt troede tiltalefrafald- var en art frikendeldelse. Det er det IKKE.

Det værste er tiltalefrafald i sager om sædeligehedsforbrydelser, der er personen ofte "dømt" i pressen og det er ikke unormalt at mandlige pædagoger der har været mistænkt og sigtet for misbrug af børn aldrig kan få job indenfor deres fag igen efter en sag, for som du jo selv er inde på, så er man jo ikke frifundet, politiet mener med 99,9% sikkerhed at du har begået forbrydelsen, men du har blot været så smart at de ikke kan bevise det i retten.

Man burde som borger et eller andet sted kunne forlange sagen prøvet ved en domstol så man i det mindste kan blive frikendt.

Men det vil nu nok også koste en formue for samfundet..

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere