Gottfrid Svartholm Warg, der er medstifter af The Pirate Bay, skal udleveres til Danmark, da han er mistænkt for at have hacket politiets kørekortregister. Han blev i september måned frikendt for at have hacket Nordea. I en mail til Version2 beskriver hans mor nu, hvordan hun har oplevet sagen med det svenske retsvæsen, som hun kalder et mareridt.
Gottfrid blev arresteret i Cambodia i August 2012 med den begrundelse, at han skulle afsone straf fra en tidligere dom i den berømte Pirate Bay sag. Da han kom til Sverige, stod det dog hurtigt klart, at det drejede sig om noget helt andet. Nemlig anklagen om at have hacket sig ind i blandt andet Nordea.
»Så snart han landede i Sverige, blev han arresteret for en anden forbrydelse. Jeg havde fået at vide, at han skulle afsone sin straf fra The Pirate Bay sagen. Men i stedet blev han varetægtsfængslet for noget helt andet. Det tog mig en uge at finde ud af, hvor han var, og der gik yderligere to uger, før jeg måtte få ham at se«, skriver Kristina Svartholm i en mail til Version2.
Tre måneder i isolation
Gottrid Svartholm Warg blev fra September 2012 sat i isolation i tre måneder, da anklageren mente, at han ellers ville kunne skaffe beviser af vejen. Kristina Svartholm fortæller, at hun fik lov at besøge sin søn en time næsten hver uge, og at det foregik under streng overvågning
»Jeg skulle først lave en aftale med to politimænd, der fulgte efter mig og lyttede til mine samtaler med Gottfrid. Hvis de vurderede, at vores samtale kom for tæt på den sag, som han var mistænkt i, så afbrød de os«, skriver Kristina Svartholm til Version2.
I December 2012 kunne Kristina Svartholm med glæde konstatere, at hendes søn var blevet flyttet fra isolation til almindelig varetægtsfængsling. Det var dog en kortvarig glæde, for da Gottfrid var blevet flyttet, så skulle Kristina nu ansøge om en ny besøgstilladelse – selvom han befandt sig i samme bygning som før.
»Jeg skulle nu igennem bureaukratiet i det svenske fængselssystem. Først skulle jeg bruge en invitation fra Gottfrid, som jeg så kunne underskrive og levere tilbage. Dernæst skulle de tjekke, om jeg havde en kriminel fortid. I mellemtiden kunne jeg blot lægge bøger til min søn i receptionen«, skriver Kristina Svartholm.
Men besøgstilladelsen nåede aldrig til godkendelse. Da Kristina Svartholm en dag ville aflevere bøger til Gottfrid, fik hun besked om, at hendes søn ikke længere befandt sig i fængslet. Og receptionisten kunne ikke fortælle, hvor han var.
»Hverken Gottfrids advokat eller jeg selv havde fået at vide, at han var blevet flyttet. Advokaten fandt ud af, at han var blevet rykket til et andet fængsel. Og så blev jeg nødt til at ansøge om besøgstilladelse igen, da han nu var fængslet og ikke varetægtsfængslet«, skriver Kristina Svartholm.
Kristina Svartholm beretter om en retssag, der var svær at forberede sig på, da Gottfrid kun kunne få adgang til fysiske udgaver af bevismaterialet. Det betød, at der var store dele af sagen, som de ikke havde mulighed for at få overblik over.
»Store dele af bevismaterialet bestod af data-filer. Men Gottfrid måtte ikke få adgang til en computer i sin celle. Og anklageren ville ikke printe dem ud, da de ville fylde for meget. Af samme grund blev Gottfrid nægtet adgang til de cirka 50.000 dokumenter, der udgjorde den indledende efterforskning«, skriver Kristina Svartholm.
Ny retssag i Danmark
I Juni 2013 blev Gottfrid idømt to års fængsel. En dom der dog blev halveret, da det i en appelsag ikke kunne bevises, at han stod bag Nordea-hackingen. Han venter nu på at blive udleveret til Danmark, hvor han er mistænkt for at have hacket sig ind i politiets kørekortregister i 2012. En udlevering som Krisina Svartholm er stærkt utilfreds med, da hun mener, at han bør frifindes på samme grundlag, som han blev det i Sverige.
»Jeg formoder, at der er stor politisk prestige bag Danmarks krav. Men at videreføre sagen på trods af den svenske rets konklusion synes at være et enormt spild af skattepenge, politiressourcer og frem for alt mangel på menneskelige overvejelser«, skriver Kristina Svartholm til Version2
