Mangel på hurtigt internet forhindrer telemedicin i Nordjylland

Markedskræfterne vil ikke levere hurtige bredbåndsforbrbindelser beboerne i Nordjylland. Det sætter en kæp i hjulet på telemedicin, og flere politikere vil have staten til at gribe ind.

Det er dårligt nyt for de nordjyske patienter, at der ikke er nogen virksomheder, der vil påtage sig opgaven at om at rulle hurtige internetforbindelser ud i regionen. Ifølge Danmarks Radio er de dårlige internetforbindelser i det nordjyske til hinder for brugen af telemedicin, der ellers er oplagt i et område, hvor der kan være langt til nærmeste sygehus.

»Der, hvor man kunne have brugt for eksempel et webkamera eller en transmissionsforbindelse til at lave en undersøgelse uden at skulle transportere patienten ind til det nærmeste hospital, det er man jo så afskåret fra, når der mangler båndbredde til det,« siger teleekspert Torben Rune, der mener at man bør overveje, om det offentlige skal tage over, når markedskræfterne ikke vil levere hurtige internetforbindelser.

Frederikshavns socialdemokratiske borgmester, Birgit Hansen, mener at situationen understreger, at markedet alene ikke kan levere tilstrækkelig bredbåndsdækning, og at teleforliget dermed har spillet fallit. Hun bakkes op af Enhedslisten, der vil have staten til at garantere ordentlige internetforbindelser til nordjyderne - og til resten af Danmark i øvrigt.

»Det kan ikke passe, at dele af landet ikke kan få adgang til denne helt nødvendige infrastruktur, uden at kommuner og regioner kan gribe ind. Hurtigt internet er nødvendigt, hvis der skal skabes arbejdspladser og udvikling i landdistrikterne,« siger Per Clausen fra Enhedslisten til Danmarks Radio.

Læs også: Ingen vil levere hurtigt internet i Nordjylland

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Johnny Olesen

Hvor mange steder i Nordjylland kan reelt ikke få leveret en 10/10 Mbit/s forbindelse fra TDC, når TDC er FÆRDIG med deres udrulning af LTE800?

Var Nordjylland ikke en del af den 800 MHz licens TDC fik? Jo, det var det meste af Nordjylland nemlig og derfor er "problemet" løst når TDC komme til Nordjylland næste forår.

Mere info kan f.eks. læses i dennee TDC præsentation (PDF), som ganske simpelt forklarer fordelen med LTE800

Utrolig at vi gang på gang skal høre på, at en videoforbindelse der blot kræver en båndbredde på under 1 Mbit/s skal være noget stort problem at lever i Nordjylland.

Lars F. Jensen

Det er imidlertid sådan, at:
1. TDC udruller deres nye kinesiske 4G net i Nordjylland tidligt i 2015
2. Store dele af Nordjylland har direkte garanti for 4G dækning fra TDC
3. TT 3G/4G netværket er vel netop blevet udbygget rimeligt i Nordjylland.
4. TDC udbygger med fremskudte punkter i kobbernettet også i Nordjylland.
5. TDC har fået tilladelse til at anvende vectoring over kobber fra 2015.

Hvorfor skal vi igen høre brok, brok, brog og klynk, klynk, klynk fra kommunal side. Der er jo tusindvis af adresser i Nordjylland - sikker langt de fleste - der fint og rigeligt kan få en båndbredde som krævet til telemedicin for private.

Man ved desuden, at der er mange nye tiltag, der pt udrulles, men bare først kommer til Nordjylland sidst på året eller lige ind i 2015.

Lav dog en tidsplan og se hvad der er den virkelige stopper for mere telemedicin - det er ret sikkert mere planlægning, organisation, apparatur og uddannelse end mangel på internetopkobling.

Det ville være klogere og mere fremgangsrigt at forsøge at anvende de gode forhold der mange steder allerede er (jvf. korter over fiber) end at brokke sig over, at det tager lidt tid at få fuld fart ud til Maren i kæret.

Det ville især være klogt, at spille sammen med og ikke imod udbyderne, at glemme alt om at politisere udbud. At søge løsninger og placere udbud efter de tidsrammer som udbyderne arbejder indenfor.

En, vi er lille stakkels Udkantsnordjylland, vi vil bare HA' det NU - er både for barnligt og for dumt.

Lars :)

PS!
For postnummer 9900 Frederikshavn i februar 2015.
http://netvaerk.tdc.dk/

Patrick Christensen

En, vi er lille stakkels Udkantsnordjylland, vi vil bare HA' det NU. Er både for barnligt og for dumt.

Egentligt ikke så mærkeligt, når de ligesom i hjemby, har ventet 10 år på forbedringer. Behovet for data er jo ikke blevet mindre med tiden, tvært imod. Det kan være svært at forstå frustrationerne, når man selv er velsignet med båndbredde, og muligheden for at vælge i mellem forskellige udbydere.

Lars F. Jensen

Deres nuværende tilbud

Hvad TDC gider at sælge til dig - her og nu - har ingen samfundsmæssig betydning. Det er sikkert blot TDC, der ikke ønsker at starte en ny markedsføring før de er lidt længere med at udrulle deres nye 4G net.

Telemedicin er i første række for at vi kan spare i sundhedsvæsnet på en måde, som i mange tilfælde samtidig vil være en fordel for de syge.

Det er ret indlysende, at der er mange fordele ved at anvende en fast netopkobling, hvor dette er muligt og godt. 4G er til mobile enheder. Med router og antenne kan det være en erstatning for en ikke eksisterende fast linie.

Lars :)

Patrick Christensen

Hvad TDC gider at sælge til dig - her og nu - har ingen samfundsmæssig betydning. Det er sikkert blot TDC, der ikke ønsker at starte en ny markedsføring før de er lidt længere med at udrulle deres nye 4G net.

Tja.. Det ville have en kæmpe betydning for disse udkantsområder, som ellers døjer med en dårlig ydelse på kobberet. TDC har allerede dækning mange steder, men de lader ikke til at være interesseret i at sælge det som noget der minder om en fast opkobling.

Der er måske håb i fremtiden, men det kan man jo ikke som kommune, sætte sin lid til.

Johnny Olesen

Tja.. Det ville have en kæmpe betydning for disse udkantsområder, som ellers døjer med en dårlig ydelse på kobberet. TDC har allerede dækning mange steder, men de lader ikke til at være interesseret i at sælge det som noget der minder om en fast opkobling.

Der er måske håb i fremtiden, men det kan man jo ikke som kommune, sætte sin lid til.

Hvordan kan du konkludere, at TDC ikke er interesseret, i at sælge det som noget der minder om en fast opkobling? Selvfølgelig er TDC det, hvis de får nok penge for det.

Sagen er blot, at TDC ikke med 3G kan levere den service, skal bruges, hvis man ønsker at lave en erstatning for en fast forbindelse. Det kan TDC - hvis de ønsker det - med 4G. Det er simpelthen et spørgsmål om teknologi - ikke manglende vilje.
Og så er vi tilbage til spørgsmålet om, hvornår TDC får udrullet LTE i Nordjylland...

Forøvrigt samme diskussion som man kan have om TDCs xDSL net, som teknologisk set kan køre langt højere hastigheder med vectoring og G.inp, men hvor udrulningen først påbegynder i 2015... og her sender vi de varmeste tanker til Erhvervsstyrelsen, som er skyld i at TDC ikke allerede nu udruller Vectoring.

Johnny Olesen

TDC har meget fokus på dækning og hastighed, men hvad er deres planer for data? Deres nuværende tilbud kan jo slet ikke måle sig med en fast forbindelse.

Du har læst den PDF-fil jeg linkede til i første indlæg ikk'?

TDC er pålagt at dække 207 specifikke postnumre i Danmark, men sådan som det ser ud lige nu, så opgraderer TDC stort set alle mobilmaster til 4G, og tilføjer 250 ekstra mobilmaster.

Det betyder i praksis, at TDC vil levere 4G alle de steder hvor de i dag levere 2G. Og hvor mange steder er uden 2G dækning fra TDC? Nemlig... og så tilføj lige 250 mobilmaster ekstra i de få områder, hvor der i dag er mindre god 2G dækning fra TDC.

I praksis vil der være UDENDØRS 4G datadækning over hele landet fra TDC i 2015. Men det vil være forskel på den oplevede dækning afhængig af din terminal (smartphone, mobilt bredbånd router med/uden ekstern antenne) - kig igen på det PDF dokument jeg henviste til.

Lars F. Jensen

Egentligt ikke så mærkeligt, når de ... har ventet 10 år på forbedringer. .... Det kan være svært at forstå frustrationerne, når selv er velsignet med båndbredde

For 10 år siden kunne man ikke teknologisk levere så hurtige internethastigheder og slet ikke til forbrugervenlige priser.

DOCSIS 2.0 var først lige kommet på markedet og 3 år senere i oktober 2007, var youSee's hurtigste webspeed en 10/1 forbindelse til 469 kr/md.

ADSL2+ (20-24 Mbit/s down) var ikke på markedet og ADSL2 (10-12 Mbit/s) var ganske nyt, hvis det ikke også først kom til Danmark lidt senere.

Der er ingen, der har ventet 10 år,hvis ikke de har set alt for mange science fiction film.

.... og muligheden for at vælge i mellem forskellige udbydere.


Det er et vigtigt punkt, ikke fordi det er vigtigt ar netop du kan spare 10 eller 30 kr/md. Men fordi den (desværre kun halv-) frie konkurrence kun virker, hvis et flertal har alternativer og derfor kan vælge den bedste og billigste løsning.

Nå men artiklen handler om (påstået manglende) internetadgang i forbindels med telemedicin og ikke om private må vente et år eller to.

Lars :)

PS! Jeg klarer mig fint med en 12/1 forbindelse.

Johnny Olesen

Tja.. Det ville have en kæmpe betydning for disse udkantsområder, som ellers døjer med en dårlig ydelse på kobberet. TDC har allerede dækning mange steder, men de lader ikke til at være interesseret i at sælge det som noget der minder om en fast opkobling.

Ville = FÅR

Det vil få en kæmpe betydning for disse udkantsområder. Du kan f.eks. besøge en anden udkantskommune som tidligere har klynket og klaget over manglende mobilt bredbånd til telemedicin - mere specifikt Lemvig kommune. Tag en mobilt bredbånds router fra Telia eller Telenor med, og du skal se løjer.

Bemærk: Hverken dækningskortene fra Telenor eller Telia afspejler pt. virkeligheden - 4G dækningen er langt bedre end dækningskortene afspejler.

Der er måske håb i fremtiden, men det kan man jo ikke som kommune, sætte sin lid til.

Sludder og vrøvl - det er lige netop det, som TDC har meldt ud, og det er lige netop det, som TDC er FORPLIGTET til jf. deres 800 MHz licensvilkår.

TDC er FORPLIGTET til at levere mobilt bredbånd i store dele af landet, det er ikke noget TDCs marketing/PR afdeling har fundet på.

Lars F. Jensen

Om der er tiltro til om TDC gør det eller ej.

Surt at skyline gik ned og ellers andre tiltag TDC "overfalder" og rakker så meget ned, uden hold i hanke,


Jamen TDC er allerede godt igang fra Helsingør og sydover. De er kommet til Københavns nordlige forstæder. Der er bare lidt langt over til og op gennem Jylland. Det er ikke et politik spørgsmål, men et regnestykke at typen "hvis to mand kan grave en grøft på xx dage, hvor mange skal der så bruges....?"

Nu er det i et rimeligt omfang TDC's marketings opgave at fremme TDC's omsætning på bekostning af andre selskabers. Men det er vor opgave at være dybt kritiske til alt hvad denne og alle andre marketingsafdelinger lukke ud af - det er som regel en god del bullshit.

Lars :)

Patrick Christensen

Jeg henvendte mig til TDC første gang i 2004, de kunne ikke efterleve vores aftale om 8 mbit på adressen. Det kan de stadig ikke den dag idag. Det hed vist bare ADSL dengang.

I dag er så der 3G/LTE dækning, men det er så med et dataloft på 10 gb/måned.

Johnny, du misforstår mig. jeg er ikke i tvivl om at TDC vil dække med LTE i fremtiden, men jeg sætter spørgsmålstegn ved dataloftet? Det er ikke noget der bliver snakket om, kun hastighed og dækning. Telia og 3 har nogle datapakker der kan bruges, men det har TDC ikke. Dataloft og båndbredde skal gerne passe sammen nogenlunde fornuftigt, ellers giver det ingen mening.

william rasmussen

Jeg bruger mit LTE udstyr dagligt ombord på et skib der sejler kystnært. Det er da fedt at kunne læse mails og diverse uden det koster en formue længere.
Telemedicin kræver en STABIL forbindelse. Selv når skibet ligger stille i havn med fuld 4g signal, så kører kvaliteten af forbindelsen op og ned. Det duer sq ikke til telemedicin. Næ, en fast fiber til alle, er det eneste rigtige.
Jeg har antenner i masten og en god 4g router så det er ikke forklaringen på min oplevelse med svingende kvalitet.

Johnny Olesen

Johnny, du misforstår mig. jeg er ikke i tvivl om at TDC vil dække med LTE i fremtiden, men jeg sætter spørgsmålstegn ved dataloftet? Det er ikke noget der bliver snakket om, kun hastighed og dækning. Telia og 3 har nogle datapakker der kan bruges, men det har TDC ikke. Dataloft og båndbredde skal gerne passe sammen nogenlunde fornuftigt, ellers giver det ingen mening.

På det punkt er vi helt enige. TDC er pålagt at sikre dækning, men politikerne har ikke pålagt TDC at levere en bestemt tjeneste.

Men er det TDCs fejl? Er det ikke statens fejl?

TDC er er kommerciel virksomhed, som udelukkende skal stå skoleret for de folk, der ejer aktier i TDC. Dog er det sådan, at staten har en meget stor magt, når de udbyder deres telefoniaftaler, ligesom kommunerne også har en stor magt, hvilket den seneste SKI-aftale er et tydeligt eksempel på. I den nyeste SKI aftale har kommunerne blandt andet direkte fået en garanti på, at TDC vil dække kommunernes lokationer.

Personligt så sætter jeg også min lid til Telenor, Telia og 3. Disse virksomheder er dog ikke pålagt samme skrappe dækningskrav som TDC.

Johnny Olesen

Jeg bruger mit LTE udstyr dagligt ombord på et skib der sejler kystnært. Det er da fedt at kunne læse mails og diverse uden det koster en formue længere.
Telemedicin kræver en STABIL forbindelse. Selv når skibet ligger stille i havn med fuld 4g signal, så kører kvaliteten af forbindelsen op og ned. Det duer sq ikke til telemedicin. Næ, en fast fiber til alle, er det eneste rigtige.
Jeg har antenner i masten og en god 4g router så det er ikke forklaringen på min oplevelse med svingende kvalitet.

Nu er det lidt uretfærdig at sammenligne dækningen på land, med dækningen over vand. Om alt så har dækning på vand ikke samme prioritet som dækning over land, og derfor ikke optimeret på samme måde - selvom nogle kystnære strækninger bliver prioriteret.

Men dine oplevelser er, da interessante - må jeg spørge lidt ind til problemet?
Hvad mener du med, at kvaliteten af forbindelsen kører op og ned? Er det up/download hastighederne eller latecy eller??? Hvilket teleselskab benytter du, og hvilken form for antenne/antenner og router benytter du?

Lars F. Jensen

...ikke efterleve vores aftale om 8 Mbit/s på adressen.


Der er nogen, som før, nu og fremtiden ikke vil kunne få større hastighed via telefonlinien. De skyldes som oftest at kablet er langt - for langt.

Det er ofte bare ærgerligt.

Men, men, men. Hvis du anvender et nyere ADSL2+ modem evt. med G.INP support, så vil du ret sikkert opleve en bedre og mere stabil forbindelse.

Ligeledes er nogle linier unødigt lange, fordi der engang i fortiden da fastnettelefonen først blev indstalleres i din bolig ikke var ledig kapacitet i det direkte kabel til centralen. Din linie kan også være omlagt i forbindles med et kabelbrud i fortiden.
Det er naturligvis ikke det mest almindelige, men er det tilfældet kan man nu få omlagt til korteste vej.

Hvis dit kabel passerer et telefonskab, hvori der er/bliver installeret et fremskudt punkt, vil afstanden måske blive afgørende kortere og du vil få mulighed for en højere hastighed. Disse omlægninger og fremskudte punkter etableres løbende og når det sker, kan det ændre mulighederne som fra nat til dag. Mange steder, men vist pt. hos TDC kun til erhverv, kan man få 2 linier, der samles i dit modem og giver dig dobbelt hastighed. Det er stadig ikke meget med 2 x 8 Mbit/s og det koster ekstra, men det er en mulighed hvis der er ført to telefonpar ind hos dig.

Det er nu ikke rigtigt, at kobberkablerne er særligt dårlige i Udkantsdanmark. Men det er rigtigt, at der er mange lange ledninger. Det er imidlertid også rigtigt, at mindre byer har egen central eller vil få etableret et fremskudt punkt.

Det er naturligvis slet ikke sikkert at du vil kunne får forbedring, men man skal ikke undervurderer, at der for mange er nye muligheder. TDC får ret sikkert også måle og ryddet op i gamle dårligdomme med fx for lange liner.

...jeg sætter spørgsmålstegn ved dataloftet? ....

I dag er så der 3G/LTE dækning, men det er så med et dataloft på 10 gb/måned.


Men prisen, hvis den ikke er vildt for høj, er ikke et stort samfunds problem og fx næsten helt ligegyldigt ved forsøg med telemedicin.
I Danmark er det meningen, at den frie konkurrence skal regulere udbud og priser. Ikke regler. Når der er et ret lavt dataloft er det fordi, der for tiden er en ret ringe efterspørgsel efter meget høje dataforbrug.

Men selv hvis du kun kan modtage TDCs 4G/LTE signaler, kan du jo vælge Telmore, der for 249 kr/md har en 40 GB pakke. Det er dog ganske pænt.
Kan du få Telia, har de en fin 500 GB pakke til 400 kr/md.

Lars :)

Lars F. Jensen

Selv når skibet ligger stille i havn med fuld 4g signal, så kører kvaliteten af forbindelsen op og ned. Det duer sq ikke til telemedicin


Jeg læser også gerne med, hvis du beskriver de tekniske forhold omkring 4G på dit skib.

Er man i kystnært farvand rækker 800 MHz langt bedre langt ud over havet.

Men det undrer mig meget, at du har problemer i havn ?

Lars :)

Peter Stricker

Der er nogen, som før, nu og fremtiden ikke vil kunne få større hastighed via telefonlinien. De skyldes som oftest at kablet er langt - for langt.

Det er ofte bare ærgerligt.


Det er ikke bare ærgerligt, men også uærligt, hvis teleselskabet, trods viden om, at de ikke kan levere det aftalte, stadig fakturerer kunden for det aftalte.

Og det burde være en skærpende omstændighed, hvis teleselskabet er i stand til at levere en løsning, der kan udbedre manglen for visse kunder, men for andre kunder undlader at levere samme løsning.

Johnny Olesen

Det er ikke bare ærgerligt, men også uærligt, hvis teleselskabet, trods viden om, at de ikke kan levere det aftalte, stadig fakturerer kunden for det aftalte.

Og det burde være en skærpende omstændighed, hvis teleselskabet er i stand til at levere en løsning, der kan udbedre manglen for visse kunder, men for andre kunder undlader at levere samme løsning.

Nej, det er ikke et spørgsmål at undlade at levere samme løsning. Det er teknologien, som sætter nogle tekniske begrænsninger.

TDC kan med fremskudte centraler afkorte afstanden mellem central og slutkunde. Samtidig kan omlægge kabler til de kunder, der i tidernes morgen havde fået leveret en forbindelse, der medførte et unødvendig langt kabel mellem central og slutkunde.

TDC udfordring bunder altså i både teknologi og historien om hvordan man i tidernes morgen leverede TELEFON forbindelser til danskerne. Da mange af kablerne blev langt i jorden var det til telefoni - ikke data - og det giver så i dag nogle udfordringer for TDC. Jo flere folk der benytter xDSL, jo mere støj kommer der på kablerne, og de lange kabler giver udfordringer i sig selv.

Disse "fejl" kan TDC så rette op på ved at lave fremskudte central og omlægge kabler. Det betyder bedre dataforbindelser for alle i området. Samtidig kan TDC forbedre xDSL dataforbindelserne med de nye teknologier vectoring og G.inp, der bl.a. reducerer crosstalk og effektivt hæver datahastigheden.

Men TDC kan altså ikke trylle og tilbyde alle danskere fremskudte centraler og vectoring i morgen. Ting tager tid, og fremskudte centraler, omlægning af kabler osv. er altså ikke noget man kan gennemføre i løbet af 12 måneder.

Samtidig så vil TDCs tiltag ikke kunne hjælpe alle xDSL kunder - sådan er det bare. Og de kunder der bor uden for byerne, de vil i de fleste tilfælde ikke få noget ud af TDCs fremskudte centraler.

Nu skal jeg ikke udtale mig på andres vegne, men det er ikke fordi TDC nedprioriterer landområderne, men fordi det ikke er teknisk muligt, økonomisk forsvarligt og fordi der findes andre løsninger på problemstillingen, som kosteffektivt kan løse problemerne tilfredsstillende (læs: 4G LTE).

Hvis man som TDC kunde ikke får den vare leveret, som TDC har stillet i udsigt, så skal man klage til TDC. Hvis klagen ikke nytter noget, så står Teleankenævnet klar til at behandle en klage, og hvis det er TDCs markedsføring den er galt med, så står forbrugerombudsmanden klag til at modtage en klage.

Peter Stricker

Men TDC kan altså ikke trylle og tilbyde alle danskere fremskudte centraler og vectoring i morgen.


Jeg er helt med på, at det ville være økonomisk uforsvarligt af TDC, at have en strategi om at levere det lovede for enhver pris.

Min kritik gik på, at det er uærligt at fakturere kunden for det aftalte, når man godt er klar over, at man ikke kan levere det aftalte.

Lars F. Jensen

Min kritik gik på, at det er uærligt at fakturere kunden for det aftalte, når man godt er klar over, at man ikke kan levere det aftalte.

Men dine betalinger har jo intet med artiklens emne at gøre.

Jeg har forsøgt at fortælle, at vi i Danmark har en markedsøkonomi, hvor du selv må sikre, at du får hvad du mener at have købt. Markedet er ganske enkelt grundlæggende ikke for pattebørn, men for tænkende og aktive mennesker, der indenfor meget vide grænser selv må vælge, hvad de ønsker at sælge eller købe.

Ellers må du selv dokumentere det, du mener er fejlen ved varen (ydelsen) og bede om returnering eller evt. en økonomisk kompensation.

Du har ikke krav på at kunne få nogen bestemt hastighed leveret og du er selv ansvarlig for at sikre dig, at du får det ønskede eller aktivt selv gør indsigelse.
Du kan klage, hvis leverandøren ikke lever op til sin markedsføring eller ikke vil godkende en ophævelse af din aftale.

Denne artikel handler jo ikke om privates legetøjslyster, men om - i min optik - et udbud, der var udformet sådan, at der

  1. ikke kunne komme gode tilbud eller
  2. slet ikke indkom nogen tilbud.

Man kan altså let få den tanke, at målet helt enkelt har været at kunne gå videre i en - helt urimelig - klapjagt på statsmidler.

Kommunerne har i utallige år ikke ville spare reelt på deres udgifter. Men en af de helt utvivlsomt gode ting, den nuværende regering har gjort, er at der er sat en stopper herfor.

Indtil nye, men unødig huse, dyre brolagte arealer eller som her klart overspecificerede dataforbindelser er ude af de kommunale budgetter, så giver ingen regering - blå eller rød - sig på den kommunale budgetstyringen.

Sådan er det og det er godt.

Lars :)

Johnny Olesen

Jeg er helt med på, at det ville være økonomisk uforsvarligt af TDC, at have en strategi om at levere det lovede for enhver pris.

Min kritik gik på, at det er uærligt at fakturere kunden for det aftalte, når man godt er klar over, at man ikke kan levere det aftalte.

Peter, hvis du kan bevise, at TDC er uærlige, bevidst fakturer deres kunder forkert og med fuldt overlæg ikke leverer de produkter, som de lover deres kunder, så står Teleankenævnet og Forbrugerombudsmanden klar.

Disse to institutioner, er forbrugernes vagthunde på hvert deres område, og det er deres opgave at holde teleselskaberne i ørerne.

Hvis din påstand skulle stå til troende, så burde det kunne aflæses direkte i Teleankenævnets statistik:
http://teleanke.dk/statistiske-oplysninger/aarsberetning-2013

Det kan man ikke - antallet af klager er ligefrem faldet fra 2012 til 2013. Selvfølgelig kan man så finde på 117 grunde til, at folk ikke klager til Teleankenævnet, men i bund og grund så er det folks eget ansvar, at sørge for at de får leveret det produkt, som de har købt og betalt for.

Men nu er vi langt få emnet "mangel på hurtigt internet forhindre telemedicin i Nordjylland."

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize