For mange systemsiloer og for lidt automatisering: Danske banker falder bagud i tech-ræs

Illustration: Macrovector/Bigstockphoto.com
Danske banker er på flere områder langsommere end udenlandske konkurrenter, viser benchmark-undersøgelse.

Et komplekst landskab af legacy-systemer, for lidt automatisering og for små investeringer får nordiske banker til at halte efter de udenlandske konkurrenter i flere centrale discipliner. Det viser en benchmark-undersøgelse fra konsulentgiganten TCS.

De nordiske banker er på flere standardopgaver både langsommere og mere upræcise end det globale gennemsnit.

Hvor det for eksempel tager en dansk bank i snit 5,87 dage at undersøge, om en betaling er korrekt, ligger det globale gennemsnit på 4 dage, viser undersøgelsen fra TCS, der kalder automatiseringen på området for svag.

Læs også: Bank-automatisering skærer ventetid på lån fra dage til minutter: »Vi er startet med det mest komplicerede«

»Traditionelt har automatisering været lig med et glorificeret script, der udfører en liste på for eksempel fem ting,« forklarer Ruchikar Dalela, der TCS’s landechef i Danmark.

»Det er i sig selv ikke adopteret særlig godt. Men det har stadig meget mere potentiale, end der er blevet udnyttet i dag,« siger han til Version2.

Brug for mere intelligens i automatiseringen

De nordiske banker er ligeledes bagud af dansen, når det kommer til præcision af betalinger - altså om pengeoverførsler går til de rigtige med det rigtige beløb.

Her er Norden i snit 9 procentpoint bag den globale standard på 99 procent.

Også her får manglende automatisering en del af skylden.

»Hvis du fjerner mennesker, så fjerner du også menneskelige fejl. Det er virkeligheden,« fastslår Ruchikar Dalela.

Læs også: Nordea jagter nyt hold iværksættere til fintech-accelerator

Den virkelige værdi kommer dog først, når de ‘glorificerede scripts’ får selskab er mere intelligent automatiseringsteknologi.

»Vi arbejder med en bank i Holland, som i dag kan forudse med meget stor præcision, om en kunde vil falde fra - otte måneder før det sker. Og de kan tage en beslutning om, om de vil gøre noget ved det eller lade det ske,« fortæller Ruchikar Dalela.

På den måde kan banken handle aktivt frem for reaktivt, understreger landechefen.

Overordnet set er de nordiske bankers investeringer i det digitale under par, skriver TCS i undersøgelsen.

50 års udvikling af isolerede systemer

Når danske banker og deres kolleger i Norden ikke har fået ordentligt fat på processen med at omsætte tasteopgaver til computeralgoritmer, skyldes det til dels et komplekst it-landskab.

»Banker var de første, der blev virtuelle som industri, fordi penge siden 60'erne har været meget virtuelle,« forklarer Ruchikar Dalela.

Det betyder, at bankerne i årtier har opbygget komplekse systemer - i modsætning til produktionssektoren, hvor der slet ikke er det samme omfang af legacy-kode, der skal tages højde for.

Læs også: Nordea moderniserer systemer for milliarder: én it-platform for hele Norden

»Derfor har den sektor også automatiseret meget hurtigere end banker - til trods for at banker arbejder med noget så virtuelt som penge,« siger Ruchikar Dalela og fortsætter:

»Jeg har selv været udvikler, og det første jeg lærte var: 'Lad vær med at reparere noget, der virker'. Det betyder, at der er en stor mængde legacy-systemer, som er op til 40 og 50 år gamle. Og realiteten er, at systemerne ikke snakker med hinanden, for de er blevet skabt under forskellige teknologi-bølger.«

Det skete for eksempel, da internettet kom i 90'erne og mobilplatformen kom i 00'erne.

»Hver gang er systemer blevet indsat for at møde netop det krav. Det har givet et meget komplekst it-landskab af dybest set isolerede systemer,« siger Ruchikar Dalela.

Narcissistiske selfie-forbrugere

Mange banker arbejder med, hvad der med et simpelt ord kaldes API-ficering, så app- og web-løsninger kan arbejde med de dybere lag af bank-systemet. Men det er ikke let at bygge en Legoklods oven på en usammenhængede samling legacy-systemer, påpeger Ruchikar Dalela.

Teknikken alene kan ikke løse bankernes udfordring, tilføjer TCS-chefen. Der er også brug for en kulturændring.

»Tænk på spørgsmålet, 'hvad er en bank’. For ti år siden var det et simpelt spørgsmål. Det er det ikke længere,« indleder han med henvisning til at virksomheder som Apple og Facebook er ved aktivt at skære sig ind på bankernes enemærker.

Læs også: Dansk tech-startup stjæler bankkunder: »Vi vil gerne give dem en ikke-bank oplevelse«

Og selvom FinTech-bølgen er fyldt med støj, så har de mindre iværksættervirksomheder fat i noget, som bankerne i nogen grad har mistet.

»FinTechs forstår kunderne meget bedre. Det handler ikke bare om de unge. De ældre kunder har også skiftet adfærd,« siger Ruchikar Dalela og fortsætter:

»Vi har det, vi kalder selfie-forbrugere, som er meget narcissistiske. Hvis jeg vil have penge klokken to om natten af en eller anden grund, så vil jeg have det. Og det forstår FinTechs langt bedre end traditionelle banker.«

Pres fra regulering

Samtidig må danske banker sande, at de retter sig mod en kundebase, der ikke vokser. Med pres fra små og store tech-virksomheder bliver teknologiinvesteringer centrale for at spare penge på sigt.

»Der er ikke tvivl om, at omkostninger er et af de store problemer, der rammer bankerne - hvad end de anerkender det eller ej,« fortæller Ruchikar Dalela.

Fra den anden side bliver bankernes arbejde konstant udfordret af den regulering, som Apple, Facebook og FinTech-folket i høj grad smyger sig uden om. Et godt eksempel på det er EU’s kommende databeskyttelsesforordning.

Læs også: Driftsfejl hos Bankdata spænder ben for lønudbetaling

»Før havde bankerne ejerskab over dine data, og den data var en del af deres forretning. Med forordningen bliver det dig som kunde, der ejer dine egne bankdata. Det er meget anderledes,« fastslår Ruchikar Dalela og tilføjer:

»Det er ekstremt vigtigt at være foran på både teknologi og regulering. Og jeg kender ikke mange banker, som er foran på de områder.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

Der står ikke noget om forskellen i størrelsen af de "glorificerede scripts".
Hvis et typisk dansk script er undersøgelse af 50 forhold med 30 af forholdene værende eksterne forhold (input fra omverden) og et typisk udenlandsk script undersøger 30 forhold med kun 5 af forholdene værende eksterne så er det lidt som at sammenligne æbler og pærer.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize