Manden bag WWW vil redde webbet med ni principper

Illustration: Paul Clarke
Tim Berners-Lee vil redde WWW, som han opfandt for mere end 25 år siden. Regeringer, virksomheder og borgere kan være med til at kæmpe for et bedre onlinemiljø.

En ‘kontrakt for webbet’ skal sikre folks rettigheder og frihed på world wide web.

Det mener dets skaber, Tim Berners-Lee.

»Menneskeheden forbundet med teknologi på web fungerer på dystopisk vis. Vi har online udnyttelse, fordomme, bias, polarisering, fake news; det er på mange måder ødelagt.«

Det er vurderingen fra manden, der for mere end 25 år siden udviklede teknologier som http, html samt den første browser og dermed grundlagde World Wide Web.

Den hårde dom over sin egen skabning blev fremført af Tim Berners-Lee i går på Web Summit i Lissabon, hvor han i et interview med The Guardian uddyber sine tanker og en redningsplan for WWW.

Fra optimisme over desillusion til redningsplan

»I mange år var der en følelse af, at de mange vidunderlige ting på web ville dominere, og vi ville få en verden med mindre konflikt, bedre forståelse for hinanden, mere og bedre videnskab samt et godt demokrati. Men folk er blevet desillusionerede af alle de ting, de ser i nyhederne.«

Version2's læsere er godt bekendt med skyggesiden af web, og på dagen for det amerikanske midtvejsvalg er der grund til at huske på Facebook/Cambridge Analytica-skandalen.

Læs også: Facebook: 37 mio. flere brugere ramt af Cambridge Analytica-skandalen

Den afslørede, hvordan Facebook-data blev anvendt til at opbygge detaljerede personprofiler af amerikanske vælgere, så udvalgte vælgergrupperinger kunne rammes med skræddersyet misinformation, som de udvalgte vælgere formentlig ikke ville stille spørgsmålstegn ved, da budskaberne var tilpasset deres adfærdsmæssige, demografiske og psykologiske profil.

Læs også: Valgkampagnefirma linket til Trump indsamlede online-aktivisters personlige data

Tim Berners-Lee er dog optimistisk og har en plan for at redde webbet.

Ved hjælp af en ‘kontrakt for web’ skal folks rettigheder og frihed sikres på world wide web. Indtil videre beskriver kontrakten ni centrale principper, som senere udbygges til en fuld kontrakt, der offentliggøres i maj 2019, hvor halvdelen af verdens befolkning vil være online.

De ni centrale principper er opdelt i principper for regeringer, virksomheder og borgere; tre principper til hver. Regeringer, virksomheder og borgere kan allerede nu skrive sig op til at overholde principperne.

Adgang til internet, respekt for privacy og relevant indhold

Regeringer forpligter sig til at sørge for, at alle borgere har adgang til internettet, at der altid er fuld adgang til hele nettet, og at borgernes ret til privatliv respekteres.

Virksomheder forpligter sig til at give internetadgang til alle til en overkommelig pris, at respektere brugernes privacy og personlige data samt udvikle teknologier, der sikrer, at web er et fælles gode som sætter mennesket i centrum.

Internetbrugere forpligter sig til at lave indhold, som er rigt og relevant, at opbygge fællesskaber, der respekterer høflig diskussion og menneskelig værdighed, samt kæmpe for et åbent web, der er ‘en global offentlig ressource for folk overalt’.

Blandt virksomhederne som har underskrevet web-kontrakten er Facebook og Google.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
Bjarne Nielsen

Princip nr. 5:

Respect consumers’ privacy and personal data

Og så er Google og Facebook blandt dem, som har skrevet under.

Måske skal vi lige have en snak om, hvad der ligger i ordet "respect"? Eller "privacy". Eller "personal". Eller "data". Eller måske "customers".

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder