Manden bag kæmpesuccesen ‘Diablo’ har en ny 2D-dungeon i ærmet.

Illustration: Screendump
En af de mest populære dæmoners far har flere onde skabninger klar til lancering i løbet af 2018.

Da det klassiske hack ‘n’ slash-spil Diablo blev en succes stiftede en af programmørerne, David Brevik, bag spillet Blizzard North, der formåede at lave en succesrig opfølger, Diablo II.

Derefter forlod David Brevik selskabet, der senere er vokset til et af verdens største spilselskaber, for at stifte det mindre spilstudie Gazillion Entertainment og yde konsulentbistand.

Læs også: Level up! World of Warcrafts oldefar fylder 40 år

Nu er den succesrige forfader til et af verdens første dungeon crawlers tilbage med et nyt 2D-spil, ‘It lurks below’. Det skriver Engadget

Akkurat som det første Diablo er det et spil, der blander RPG med live action sat naturligvis masser af loot. Magiske genstande, der gør det nemmere at overkomme den næste fjende på vejen.

Læs også: Blizzard fejrer Diablo-jubilæum ved at genskabe Diablo 1 i Diablo 3

Spillet ser ganske simplet ud, og er da også baseret på Breviks egen 2D-engine. Spillet inkluderer også adskillige grave- og konstruktionsmekanismer, der tillader spilleren at grave sig nedad mod det onde. Akkurat som Terraria eller det uhyre populære MInecraft.

»Jeg har bevidst valgt at lave noget i stil med de spil,« sagde Brevik til Polygon.

Læs også: Diablo III-pudsighed afslørede: Inkognito-browsing bliver blotlagt af Nvidia GPU

»Jeg ville lave et RPG-spil, der lader brugeren stige i level, har randomiserede genstande og hvor genstandene bliver mere og mere kraftfulde, jo tættere på jordens kerne man kommer, mens man slås mod ‘baddies’.«

Spillet vil blive lanceret på spilplatformen Steam i løbet af 2018, og spillere vil inden da få mulighed for at teste spillet i en lukket beta mens det gøres færdigt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Christian Münster
"Så; manden der lever af at lave spil, har lavet et nyt spil?"

Et spil der i forskelige versioner, er solgt i 40+ mil og er spillet i snart 15 år.
Og fra et firma som tjener minimum 1 milliard om måneden, bare for spil adgang til et af deres mange spil. Og som har lavet en biograf film om samme, bare fordi de manglet spillere.

Så et nyt spil fra denne mand, kan med held og dygtighed, betyde en indtjening på mellem 10 til 100 milliarder. Eller omkring en Storebæltsbro.

Det er vel en artikel værd.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere