Mandag Morgen bliver faktatjekker hos Facebook
Facebook har i 14 forskellige lande allieret sig med medier for at faktatjekke nogle af de historier, som dukker op på det sociale medie.
USA, Holland og Danmark er omfattet af initiativet, og i Danmark skal Mandag Morgens faktaside, TjekDet, gennemtrawle nyheder og foretage faktatjek.
Dermed vil man forhindre, at sociale medier bliver et problem for demokratiet. Eksempelvis det danske folketingsvalg, som skal afholdes senest juni 2019.
Det skriver Politiken.
Ifølge Facebooks kommunikationschef for Norden, Peter Münster, skal tiltaget være med til at fortælle brugerne, om historier er falske eller sande.
»Med tiltaget forsøger vi at klæde folk bedre på til at opdage historier, der bevidst vildleder eller er designet til at se ud, som om de er rigtige nyheder, selv om de ikke er det,« siger han til Jyllands-Posten.
Metode for faktatjek
The International Fact-Checking Network (IFCN) har et regelsæt for, hvordan man tjekker fakta i en historie. Dette netværk er Mandag Morgen medlem af.
Samarbejdet virker ved, at Facebook stiller et værktøj til rådighed for journalisterne. Mandag Morgen gennemgår så historierne og tjekker dem igennem for vildledning.
Journalisterne kan derefter tilføje en vurdering til historien samt et link, som sender læseren videre til en gennemgang af de problemer, der er i den vurderede historie.
»Vi rater dem så ud fra, om de er bevidst vildledende eller ej – og giver dem et mærkat, der dukker op, når folk forsøger at dele dem,« siger Lisbeth Knudsen, Mandag Morgens tværgående chefredaktør.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.