Mand scammede seks Tinder-dates og svindlede med deres NemID for over en million kroner

Illustration: Mads Allingstrup, Nets
Seks kvinder troede, at de havde mødt kærligheden, men de blev udsat for et såkaldt 'romance scam'.

Torsdag den 9. januar anholdt Københavns Politi en 41-årig mand for at have brugt kvinders NemID og koder til at optage lån og købe elektronik for over en million kroner.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Manden har ifølge politiet mødt kvinderne gennem dating-appen Tinder, hvor han har indledt et forhold med dem for at skaffe sig adgang til deres NemID og koder i et såkaldt 'romance scam'.

Læs også: Trods misbrug: Ingen planer om at advare borgere ved hackingforsøg mod NemID

»Vi bliver opmærksom på, at der kommer nogle anmeldelser ind på én person. Vi kendte ham for noget lignende kriminalitet, og vi igangsatte derfor en efterforskning,« siger Peter Reisz, der er vicepolitiinspektør ved Københavns politi og leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet, til TV 2 Lorry.

I alt er manden tiltalt for 75 forhold mod seks kvinder, der bor forskellige steder i landet.

Læs også: Hacket for 270.000 kroner: Nogen fik banken til at sende nyt NemID-nøglekort til Ronja

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere