Mand sagsøger Microsoft: Vil have Windows 7 eller 600 millioner dollars

Illustration: Microsoft
En amerikaner er træt af, at hans bærbare computer med Windows 7 blev tvunget til at opgradere til Windows 10. Derfor sagsøger han nu Microsoft og den administrerende direktør i håb om enten at få en ny installation af Windows 7 - eller at få en hulens masse penge i erstatning.

En mand fra Albuquerque, USA, har sagsøgt Microsoft i håb om at få en ny udgave af Windows 7 - eller 600 millioner dollars i erstatning.

Det skriver BleepingComputer.

Søgsmålet er rettet mod både Microsoft og den administrerende direktør, Satya Nadella, og kommer fra Frank K. Dickman Jr, der er mildest talt utilfreds med, at hans Windows 7 blev tvangsopgraderet til Windows 10.

Læs også: Skat trækker Microsoft i Landsretten i sag om 307 millioner kroner

»I own a ASUS 54L laptop computer which has an OEM license for Windows Version 7,« skriver Dickman.

»The computer was upgraded to Windows Version 10 and became non-functional immediately. The upgrade deleted the cached, or backup, version of Windows 7.«

Forvirring med tal

Han påstår desuden, at han før søgsmålet har kontaktet Microsoft for at få Windows 7 igen, men at det ikke har kunnet lade sig gøre.

Læs også: Microsoft: Kæmpe Skype-sårbarhed har været fikset siden oktober

Derfor beder han nu retten om at få Microsoft til at hoste op med en ny Windows 7-installation inden for 30 dage - eller at få udbetalt en forvirrende høj sum penge.

Han skriver nemlig i sit søgsmål, at han ønsker »$6,000,000,000.00 (six hundred million dollars)«. Men om han faktisk fortjener 6 milliarder, 600 millioner eller en ny installation er nu op til retten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ole Frederiksen

Korrekt - men journalistisk set er det korrekt at bruge tallet der er skrevet med bogstaver, da det er det som er gældende (det er derfor man skal skrive et tal med bogstaver på fx en check - således at den der hæver pengene ikke liiige får tilføjet et ekstra 0). Så er der uoverensstemmelse mellem tallet med tal og tallet med bogstaver er det bogstaverne der gælder :-)

  • 0
  • 0
Henning Kjær

Da Microsoft ophørte med at vedligeholde Windows XP, installerede fra en CD Windows 7 på en ny HDD. Et par år senere blev jeg tæppebombet med "tilbud" om gratis opgradering til Windows 10. Til sidst faldt jeg for tilbuddet.
En opgradering af Windows 10 bragte i januar systmet ned, da opgraderingen var i konflikt med min gamle AMD processer. Efter en masse bøvl geninstallerede jeg Window 7 fra CD, og det fungerer, men opgraderingen til Windows 10 er ikke længere gratis.

  • 3
  • 0
Hans Nielsen

Tvangsopgraderingen var noget svineri, og nu koster det!


Man kan også købe en Windows 10 pro Licens fuldt lovelig på Ebay for omkring 25,- kr.

Hvis i køber fra en tysk sælger, er der heller ingen krav om hardware til en OEM, efter en dom, så det må også gælde til resten af EU.

Det er valgfrit sprog, og det er så nemt, at jeg ikke en gang gider mine action pack licenser, hvor der tit er bøvl med
at skifte type.

https://www.ebay.com/itm/Microsoft-Windows-10-Pro-Professional-32-64bit-...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize