Avast Threat Labs har fundet adware, som er malware, der viser reklamer, præinstalleret på flere hundrede forskellige Android-enheder. Hovedsageligt fra producenterne ZTE, Archos og Prestigio, som ikke er certificeret af Google.
Malwaren kaldet Cosiloon viser reklamer ved at danne et overlay over browservinduer. Nogle af de programmer, som Cosiloon reklamerer for, er også adware.
Malwaren har været aktiv i over tre år, tusindvis af brugere er berørte og i den seneste måned er den seneste version af Cosiloon fundet på omkring 18.000 enheder i mere end 100 lande, herunder Tyskland, Storbritannien, Rusland, USA og Italien.
Cosiloon har vist sig meget vanskelig at fjerne, da den er installeret på firmwareniveau og anvender stærk obfuskering.
Avast har kontaktet Google om problemet. Avast har også kontaktet CNCERT i et forsøg på at få lukket ned for den Command og Control-server, der opdaterer Cosiloon med nye funktionaliteter og reklamer. Serveren blev taget ned den 10. april 2018, men malwaren opererer fortsat på de enheder, den er på.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.