Malware-angreb invaderer Google Play

Flere end titusind Android-brugere er blevet ofre for et nyt, stort malware-angreb, som i skikkelse af forskellige spil har invaderet Google Play.

Et malware-angreb har spredt sig i Google Play. Det er blevet døbt ‘Viking Horde’ efter et af de spil, det har infiltreret.

Flere end fem tilfælde af Viking Horde-malwaren er blevet registreret i Google Plays scanninger, oplyser online-sikkerhedsfirmaet Check Point i et blogindlæg.

Check Point oplyser, at truslen er ‘vedholdende’ og ‘svær hvis ikke umulig at fjerne manuelt’.

Læs også: Efter skarp kritik: Langsomt bliver sikkerheden i Android-enheder bedre

Det drejer sig om apps ved navn Viking Jump, Parrot Copter, WiFi Plus, Simple 2048 og Memory Booster. Den mest downloadede af de fem apps er Viking Jumper, som er hentet omkring 200.000 gange.

Når brugeren downloader appen, kobler den sig automatisk til et såkaldt botnet - et netværk af enheder, som er kontrolleret af en fjendtlig instans.

Herigennem spreder enheden click-bait-links, som genererer penge til angriberen, ligesom den infiltrerede app også giver adgang til de personfølsomme oplysninger, der er tilgængelige via enheden.

Læs også: Microsoft: Vi fanger 10 millioner login-angreb om dagen

Check Point oplyste Google om Viking Horde den 5. maj, men de fem apps er stadig at finde i Google Play. De fleste brugere har dog lugtet lunten og har således givet dem en lav rating med tilhørende advarende beskeder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere