Mainframe-æra slut: Nu udbetaler SAP dine feriepenge

ATP er i færd med at omlægge alle de eksisterende ordninger fra mainframe til SAP på Unix. Senest er turen kommet til Feriekonto, og ATP mangler nu blot at flytte to systemer.

Siden 1960'erne har mainframen snurret lystigt hos ATP, der administrerer en række af danskernes fælles økonomiske ordninger. Men nu er mainframe-æraen tæt på at være slut, for ATP er godt i færd med at flytte alle systemerne over på en fælles platform baseret på SAP.

»Vi har kigget ud over vores systemlandskab, hvor vi har en del ordninger. De har haft hver deres systemer, og vi ønsker at få et fælles system, som alle ordninger benytter sig af,« siger it-direktør Per Rasmussen fra ATP til Version2.

Alle de gamle systemer har kørt på forskellige varianter af mainframe-platformen. Det har ATP hidtil været tilfreds med, fordi mainframen har leveret blandt andet den sikkerhed og ydelse, som var nødvendig. Men hvert system har eksempelvis haft dets eget modul til udbetaling af ydelser.

Med det nye SAP-baserede system skal alle de forskellige ordninger køre på den samme SAP-platform, så der nu for eksempel er ét fælles modul til udbetaling.

Alle indberetninger foregår også via det samme SAP-system, og når danskerne nu kan gå ind på feriekonto.dk og indberette ferie, så foregår det via SAP's webportalløsning, som ATP har lavet dets egen brugerflade til.

»Det er baseret på standard SAP, så det er meget traditionelt uden noget hokuspokus. SAP har nogle standardmoduler, som vi har brugt,« siger Per Rasmussen.

ATP påbegyndte migreringen fra mainframen over på SAP og IBM's AIX Unix i 2008. Nu mangler ATP blot at flytte to ordninger over på den nye platform, heriblandt Lønmodtagernes Garantifond.

»Det første system, hvor vi skulle kode noget nyt, var tungere. Når vi er færdige med de sidste to, så er vi ude af mainframen. Ikke fordi vi har noget imod mainframen, men vi har omlagt vores arbejdsprocesser, og det kræver en nyere platform,« siger Per Rasmussen.

Selve udviklingen er udført af ATP's egen interne SAP-udviklingsafdeling med hjælp fra IBM til de dele, hvor ATP ikke selv har haft kompetencerne i huset.

Skiftet væk fra mainframen, som har en lang og respekteret historie til blandt andet drift af offentlige og finansielle it-systemer med store spidsbelastninger, var det, der har givet de største udfordringer for migreringsprojektet.

»Det, vi har haft meget fokus på, det har været sådan noget som sikkerhed og performance. Udfordringen har været at lave en udbetalingsmotor, som kan klare alle ordningerne, som før havde hver deres. Så der skulle vi tænke lidt længere frem,« siger Per Rasmussen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kristian Østergaard

Tja.. så skulle det jo nok emuleres i dag. Det er mange år siden der var noget der hed AIX/370

Mnja, både og...
Man kan til den nyeste generation mainframes få indstiks-blades med power-processorer, hvorpå man kan køre AIX og Linux.
Så, AIX'en kører på power, men som en del af mainframe-hardware-komplekset.
Så, altså ingen emulator.

  • 0
  • 0
Klaus Johansen

Jeg vil faktisk mene, at zEnterprise/mainframe-hardwaren sagtens kan slå POWER... Nyeste mainframe-model har verdens hurtigste CPU (z196, som i øvrigt er tæt beslægtet med POWER), en overlegen I/O båndbredde og uovertruffet driftsikkerhed. Men man skal selvfølgelig ikke altid skyde gråspurve med kanoner...

Men ATP kunne i princippet have valgt at placere deres SAP-systemer på mainframen og fortsat have haft glæde af den særlige "sikkerhed og ydelse", som MF'en kan bidrage med.

I udlandet har man stor succes med SAP på mainframen. Man kører DB2 under z/OS som database-backend og applikations-serverne under "zLinux". En af de åbenlyse fordele er, at det hele kan rulle i én kasse og netværket kan implementeres med såkaldte HiperSockets (in-memory TCP/IP-netværk). Det forenkler netværks-setup'et ganske betragteligt og fjerner netværksforsinkelser fuldstændighed. Samtidig kan man have glæde at mainframens enorme båndbredde.

Denne kombination af DB2 og "zLinux" er i øvrigt, gør også at software-("MIPS"-)priserne er VÆSENTLIGT billigere end "traditionelt" mainframe-load, så økonomien kan også godt hænge sammen.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Det er et bladecenter, der integreres med en zBox. Og det er tiltænkt, så vidt jeg ved, til at bruges til at offloade arbejde til, når man laver BI.

Så du kan ikke rigtig kalde det en zSeries, for det er jo et rigtigt POWER blade som du også kan købe i løs vægt, der installeres AIX på.

// Jesper

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Nyeste mainframe-model har verdens hurtigste CPU (z196, som i øvrigt er tæt beslægtet med POWER), en overlegen I/O båndbredde og uovertruffet driftsikkerhed.

IBM er altid gode til det der med forretningssnak. Hurtigste CPU i forhold til hvad? Den har en skyhøj klokfrekvens, men i forhold til pris og i forhold til varmeforbrug eller energiforbrug er det ikke givet den er specielt hurtig. Nu er dyret forholdsvist ny, så det der kommer til at sige noget er om den bliver benyttet i supercomputere. Hvis nej, så har vi nok at gøre med en chip der er specialiseret til formålet: Mainframes.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Klaus.. man skal passe meget på med at bruge ordet 'kan slå' og hurtigere etc.

Hvis du mener du seriøst at en z196'er med 80 PU'ere og 3TB RAM er hurtigere end en 256 Core 8TB POWER 795, "på neutral grund" tager du grueligt fejl.

At bide skeer med 795'eren, kræver normalt f.eks. en Xeon baseret Altix eller en anden supercomputer. Den er lidt i en klasse for sig selv.

// Jesper

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Hvorfor skulle en Mainframe bruges til supercomputing ? Det er jo netop derfor IBM har været så smarte at plugge op til 4 bladecenter chasis'er på. Så kan du have 448 POWER7 cores til at lave 'supercomputer' beregninger med. Eller x86 processorer hvis du hellere vil have det.

z196 processoren er kanon til at flytte data og lave 'økonomi' beregninger. Men du skal ikke bruge den til at lave floating point eller vektor beregninger med.. En Leopard2 kampvogn er god i Hellmand provinsen, men en bitch at parkere med nede i Netto.

// Jesper

  • 0
  • 0
Klaus Johansen

Det er korrekt at det er et bladecenter, men med en særlig tæt kobling til "zBox'en".

Det betyder bl.a. at håndtering af firmware-opdateringer, hardware-overvågning m.v. bliver håndteret "af mainframen". BladeCenteret kommer ind under mainframens vinger og "arver" nogle af de fordele som mainframen er / burde være kendt for.

  • 0
  • 0
Klaus Johansen

Ja, mainframen er formidabel til at flytte data og lave 'økonomiske' beregninger (selvom det begreb er udvidet noget i de seneste år). Det giver sig selv at 80 cores ikke rækker langt til supercomputing.

Og hvis man står og skal vælge mellem z196 eller "POWER 795", så må jeg erkende at det ikke er rå CPU-/memory-ydelse mainframen skal vinde på. Spørgsmålet er hvad der sker med sammenligningen, hvis man begynder at tage I/O-båndbredde, beskyttelse mod hardwarefejl, OS-modenhed, sikkerhed m.v. i betragtning.

Det hele afhænger naturligvis i sidste ende af applikationen: man skal ikke skyde gråspurve med kanoner...

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Klaus, det er et 10Gbit ethernet, og bladesne er PS701'ere.

ftp://public.dhe.ibm.com/common/ssi/ecm/en/zsy03019usen/ZSY03019USEN.PDF

"Det betyder bl.a. at håndtering af firmware-opdateringer, hardware-overvågning m.v. bliver håndteret "af mainframen""

Du mener HMC'en det bliver gjort af HMC'en, som vel hvis ret skal være ret ikke er en del af zSeries'en.

Du glemmer at IBM POWER servers+blade chasis også normalt er kontrolleret af en HMCagtig funktionalitet i IVM og eller IBM Director.
Så smart nok men det er jo bare en integration/flytning af kode fra en HMC funktionalitet til en anden (zSeries HMC). Så revolutionerende er det heller ikke.

Løsningen er jo sådan set smart nok, en tightly integrated løsning hvor du både har scale out og sale up i en standard pakke. Men det er cirka lige så fantasifuldt, som Oracles exadata clustre. Altså det er standard byggeklodser der er bundlet sammen til en pakke. Det er ok, men så absolut ikke bandebrydende.

Hvis det nu havde været muligt med Infiniband, at lave et slags DB2 med Sysplex på z til DB Purescale på POWER. Ja ja.. det ville have været cool, hvor man så kunne eksekvere queries forskellige steder. Tja..

// jesper

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Igen så er hurtigst og lignende termer jo ubrugelige uden en context. Hurtigst til hvad ?

Men en POWER 795 er et monster. Den æder pretty much alle andre 'commercial servers', til frokost og har så rigeligt appetit til overs.

Mht I/O båndbredde er det 288GB per sec versus 640 GB per sec for 795'eren.

Hvis vi ser på RAS features på hardware niveau, så tror jeg også at vi pretty much er på samme niveau. Men hardware features, will only get you so far.

Men som jeg hørte en klog mand engang sige "RAS is not a feature, it's a state of mind".
Og man må under ingen omstændigheder, undervurdere den fordel 'mainframen' har i tradition, procedurer og integration på det område.
Det samme gælder f.eks. sådan noget om utilization, og viljen til at tune. Der er og bliver man nogle tøsedrenge på de distribuerede platforme. Og man har, efter min mening, rigtig rigtig rigtig meget at lære af 'ham den grå mainframer' der sidder hende i hjørnet.
Og så er det jo nærmest kriminelt når tåbelige ledere ikke sørger for at disse grå guld fountainer ikke bliver malket til det sidste for deres ekspertise og gode IT manerer.

Men sådan er der jo så meget..

// Jesper stor fan af Mainframen, ikke af myterne omkring den.

  • 0
  • 0
Jesper Louis Andersen

Hvorfor skulle en Mainframe bruges til supercomputing ?

Det skal den naturligvis heller ikke. Men det forholder sig nu sådan at vi taler om hvorvidt CPU'en er verdens hurtigste. Og det stiller jeg naturligvis spørgsmålstegn ved fordi den rå regnekraft på dyret ikke betyder meget i større sammenhæng hvis den æder en masse strøm, eller kræver et køleanlæg på størrelse med 5 containere.

Grundliggende set argumenterer jeg for at man skal se på samtlige parametre og at helhedsindtrykket måske er noget mere jordnært.

F.eks. vidner en klokfrekvens på 5.2Ghz om et voldsomt energiforbrug og nødvendigvis også en ekstremt dyb pipeline og modbydelige insn-dependencies.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Jeg tror at 'verdens hurtigste' referer til klok frekvens.

Med hensyn til energi forbrug og effektivitet, så må jeg jo indrømme, selv som UNIX mand der helst ikke vil, at de Utilization grader du typisk ser på mainframes, kan man kun drømme om på UNIX. Ikke kun pga. hardwaren men mere pga. af 'hele pakken'.
Og f.eks. Wintel.. ja..jo.. VMware hjælper men men men...

// Jesper

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere