Stort hackerangreb lammer it-systemerne hos Mærsk - rygter om ransomware

Illustration: Maersk
Mærsk-koncernen er tirsdag blevet ramt af et omfattende it-nedbrud, der har lagt systemerne ned i flere afdelinger, oplyser koncernen.

En række af Mærsk-koncernens it-systemer i flere divisioner og lande er tirsdag eftermiddag blevet ramt af et omfattende it-nedbrud.

Det oplyser Mærsk via Twitter:

Af tweetet fremgår det, at koncernen stadig er i færd med at undersøge sagen og i første omgang sikre, at nedbruddet ikke har konsekvenser for medarbejdernes sikkerhed samt at sikre forretningen for koncernen og kunderne.

Ifølge TV 2 Nyhederne er der angiveligt tale om et 'massivt hackerangreb', men det er ikke bekræftet, om end det skulle være oplyst fra Mærsk til TV 2.

Opdateret 14:59: Mærsk bekræfter ifølge DR Nyheder, at der er tale om et cyberangreb.

Opdateret 15:15: Mærsk bekræfter nu via Twitter, at nedbruddet skyldes et cyberangreb.

Det forlyder ifølge ubekræftede meldinger på Twitter, at der er tale om et ransomwareangreb, hvor bagmændene kræver 300 dollars i bitcoin for at låse de inficerede pc'er op. Der cirkulerer flere fotos af pc-skærme, der låst med tekst fra ransomwaren, hvor der står, hvordan løsesummen kan betales, og hvor nøglen til at dekryptere filerne kan indtastes.

Opdateret 15:43: Det er angiveligt en variant af ransomware-familien Petya, som har ramt Mærsk og en række andre store virksomheder, heriblandt Mondelez-koncernen.

Angrebet har blandt andet betydet, at Mærsks containerterminal i Rotterdam er lukket ned.

Opdateret 15:40: Dagbladet Børsen oplyser, at B-aktien er faldet med 1,33 pct. som følge af angrebet og nu er nede med 1,09 pct. i dagens handel til kurs 12750.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rasmus nix

Respekt for, at Mærsk har valgt at være åbne omkring angrebet. Som investor med flere hundrede tusinde i Mærsk, beviser den slags proaktive kommunikation, at de er troværdige og et forgangsfirma ift. It-sikkerhed.

  • 8
  • 0
Flamber Hansen

Skal vi ikke snart få omdefineret begrebet "hacker angreb".
De er blevet ramt af den nye malware Petya, som ligesom WannaCry, udnytter det samme hul i SMBv1 protokollen.
Nu vil jeg mene, at der ikke er flere undskyldninger for at IT afdelingen ikke har opdateret systemerne, da der i flere måneder har været opdateringer til samtlige Windows udgaver.
Når man tænker på hvad det koster Mærsk, at lukke en havn, så vil jeg mene at der skal rulle hoveder på højt plan - men det er op til aktionærerne og kunderne, at stille krav.

  • 15
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

En række af Mærsk-koncernens it-systemer i flere divisioner og lande er tirsdag eftermiddag blevet ramt af et omfattende it-nedbrud. Det oplyser Mærsk via Twitter: pic.twitter.com/iixDbTkfP5— Maersk (@Maersk) 27. juni 2017 UPDATE 15:00 CEST pic.twitter.com/L5pBYvNQd3— Maersk (@Maersk) June 27, 2017 Af
tweetet fremgår det, at koncernen stadig er i færd med at undersøge sagen og i første omgang sikre, at nedbruddet ikke har konsekvenser for medarbejdernes sikkerhed samt at sikre forretningen for koncernen og kunderne. Ifølge TV 2 Nyhederne er der angiveligt tale om et 'massivt hackerangreb', men det er ikke bekræftet, om end det skulle være oplyst fra Mærsk til TV 2. Opdateret 14:59:...