Mads Tofte forlader IT-Universitetet

Illustration: IT-Universitetet
IT-Universitetet skal have ny rektor. Mads Tofte forlader nemlig universitetet ved årets udgang.

IT-Universitetets omkring 2.600 studerende og 800 ansatte skal for første gang siden etableringen i 1999 have ny rektor.

Universitetets mangeårige rektor, Mads Tofte, har meddelt universitetets bestyrelse, at han har besluttet ikke at søge den opslåede stilling som rektor for IT-Universitetet i København. Og over for Version2 bekræfter presseafdelingen på IT-U, at Mads Tofte forlader universitetet helt.

Læs også: Stor søgning til IT-Universitetet: Det glæder tech-branchen

Mads Tofte har forlader derfor universitetet, når hans åremålsansættelse udløber ved årsskiftet. Mads Tofte startede som leder af foreløberen til IT-Universitetet, IT-Højskolen, i 1999 og fortsatte, da højskolen blev til IT-Universitetet i 2003.

»Det er med stor ærgrelse, at jeg har modtaget beskeden om, at Mads har valgt ikke at søge stillingen. Mads har gennem sit virke som rektor for IT-Universitetet siden grundlæggelsen i 1999 ydet en enestående indsats for at etablere et universitet, der leverer state-of-the-art-undervisning og forskning inden for it. Mads har på ambitiøs og målrettet vis opbygget en institution, der med sit fokus på it-uddannelse og -forskning er mere relevant for det danske samfund end nogensinde før,« siger Maria Rørbye Rønn, formand for IT-Universitets bestyrelse, i en pressemeddelelse.

Læs også: Million-kampagne skal få flere kvinder på tekniske it-uddannelser

Søger anerkendt forsker

Med Mads Toftes afgang har IT-Universitetet indledt jagten på en ny rektor.

»Ved ansættelsen vil bestyrelsen lægge særligt vægt på, at den kommende rektor er en anerkendt forsker inden for mindst et af IT-Universitetets fagområder og har dokumenteret ledelseserfaring, herunder erfaring med ledelse, udvikling og organisering af forsknings- og uddannelsesmiljøer i større organisationer,« står der i jobopslaget for rektorstillingen.

Læs også: Mads Tofte fortsat rektor på ITU?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere