Macom afviser at indgå kontrakt om sikker behandling af elevers persondata

1. juli 2013 kl. 11:551
Macom afviser at indgå kontrakt om sikker behandling af elevers persondata
Illustration: Jesper Kildebogaard.
Leverandøren af studieadministrationssystemet Lectio, Macom, vil ikke indgå aftaler med erhvervsskolerne om sikker behandling af elevernes personlige oplysninger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De danske erhvervsskoler er ikke længere bundet op på at skulle bruge Uni-C's studieadministrationssystem Easy-A, men i praksis har de svært ved at skifte til det system, som gymnasierne bruger, fordi firmaet bag ikke vil garantere sikkerheden. Det skriver Gymnasieskolen.

Gymnasierne benytter systemet Lectio fra Macom, men Macom har ikke kunnet indgå en lovpligtig databehandleraftale med de erhvervsskoler, der har henvendt sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man er databehandler, hvis man opbevarer data for en kunde, og i studieadministrationssystemerne lagres forskellige persondata såsom CPR-numre og sygefravær.

»Vi skal overlade en række personfølsomme data til en virksomhed. Derfor bliver vi nødt til at have på skrift, hvordan de forpligter sig til at passe på vores data, og hvad de må og ikke må bruge vores data til,« siger it-chef Steffen Herskind fra erhvervsskolen Niels Brock til Gymnasieskolen.

Macom oplyser ifølge Gymnasieskolen, at selskabet ikke kan indgå sådan en kontrakt, fordi Lectio ikke har fået en systemgodkendelse af Uni-C, der er den ansvarlige styrelse. Ifølge Uni-C gælder den tidligere systemgodkendelsen af Lectio dog også for erhvervsskolerne.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
6. september 2015 kl. 13:35

"men i praksis har de svært ved at skifte til det system, som gymnasierne bruger, fordi firmaet bag ikke vil garantere sikkerheden"

Teksten i artiklen ser ud, som om erhvervsskolerne kun har muligheden for at vælge et system, hvis ejere ikke vil indgå en databehandleraftale, som kan tilfredsstille skolernes behov for en respekt for deres ejerskab til data.

Erhvervsskolerne kan jo bare vælge det andet gymnasiale system LUDUS Suite. Så har hver skole fri adgang til sine egne data, og ingen andre end skolen selv benytter data til noget andet formål end at forvalte skolens eget behov.