Kommunernes Landsforening kritiserer Databeskyttelsesforordningen, GDPR, for at 'spænde ben for velfærden', og de danske kommuner bruger for mange ressourcer på at navigere rundt i, hvad de må og ikke må.
Det mener landsforeningen, der præsenterer et katalog med 40 scenarier, hvori kommunalt ansatte er i tvivl om, hvordan de skal håndtere borgeres persondata.
Nu har Datatilsynet gjort status over, hvad der er det rigtige at gøre i de 40 tænkte situationer, som Kommunernes Landsforening altså præsenterer på vegne af ansatte i sygehuse, børnehaver, plejehjem og øvrige kommunale institutioner.
Flere steder er man eksempelvis i tvivl om, hvordan man behandler oplysninger på folks navne og adresser, hvad man må indsamle internt af diverse oplysninger, og hvornår man skal bruge sikrere kommunikationsmetoder end sms og almindelig e-mail.
Krævende dokumentation
Der bliver spændt ben for det kommunale arbejde, når de ansatte skal bruge ressourcer på at dokumentere, at de overholder GDPR, og at dette arbejde forhindrer dem i at løse deres kerneopgaver.
Det vurderer Kommunernes Landsforening på vegne af kommunerne i et af deres scenarier, hvor de sætter spørgsmålstegn ved dokumentationskravet.
Men her refererer Datatilsynet til det overordnede hensyn, når man taler om GDPR, der i sidste ende handler om at sørge for, at uvedkommende og uvelkomne typer med onde hensigter ikke får fat i borgeres personoplysninger.
Og der er dokumentationen, i form af blandt andet risikovurderinger, grundlaget for, at både kommunen selv og øvrige myndigheder og borgere kan vide sig sikre på, at dette arbejde udføres til punkt og prikke.
Sikre platforme
Kommunerne fremhæver også flere eksempler, hvor kommunerne er i tvivl om, hvordan man på bedste og mest effektive vis håndterer personoplysninger forsvarligt i sin kontakt med borgere.
I et scenarie argumenteres der for, at borgere kan være langsomme til at svare på henvendelser fra kommunerne via Digital Post. Derfor spørges der ind til muligheden for at bruge almindelig mail eller sms'er for at få hurtigere svar, også selvom information kan være af følsom karakter.
Men Datatilsynet understreger i flere af sine svar, at både almindelige mail-tjenester og sms'er ikke er sikre kommunikationsformer, hvorfor man ikke skal anvende de usikre metoder, hvis ens besked indeholder følsomme oplysninger.
Anonyme børnehavebørn
I flere scenarier udtrykker kommunerne usikkerhed i forhold til, hvornår man må oplyse borgeres navne.
I ét scenarie er plejehjemsansatte i tvivl om, hvorvidt de må have beboernes navne stående ved indgangen og på oversigter på plejehjemmet.
I et andet eksempel er pædagoger i børnehaver i tvivl om, hvorvidt det er i strid med GDPR, hvis de oplyser et barns navn til kommunens sundhedsplejerske, hvis barnet eksempelvis skal screenes.
I sidstnævnte scenarie har pædagoger i et tilfælde givet børn nummererede veste på under en given screening, så de kunne referere til det enkelte barn uden at identificere vedkommende overfor sundhedsplejersken.
At have navne hængende på plejehjem og at kalde børn ved deres navn foran sundhedspersonale er begge fuldt ud lovlige.
Førstnævnte er ifølge Datatilsynet ikke følsomme oplysninger, og de ansatte tjener derudover et klart sagligt formål, mens der i sidste tilfælde er tale om, at sundhedsplejersker godt må behandle relevante sundhedsoplysninger, herunder navne, i forbindelse med deres arbejde
Kollegaers oplysninger
Det er heller ikke kun i forholdet mellem kommunalt ansatte og øvrige borgere, at der er tvivl om den nødvendige praksis.
Også internt på de kommunale arbejdspladser er der tvivl om, hvad man i dag må indsamle og vide om sine kollegaer.
Kommunernes Landsforening sætter både spørgsmålstegn ved, om man må have vagtplaner hængende i fællesrum, og om man må lave lister over kollegaers fødselsdage og kagepræferencer.
Vagtplaner og fødselsdagsoversigter er helt i orden ifølge Datatilsynet. Det er kagelister for så vidt også, så længe de ikke bruges til at registrere medarbejderes religiøse baggrund eller allergener.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
