Lyngby-Taarbæks Openoffice-erfaring: Vilje er vigtigst

Knap et år efter skiftet til Openoffice på alle skoler i Lyngby-Taarbæk kommune gør it-chef Jens Kjellerup status. Her er hans erfaringer med projektet.

Det er de færreste udskiftninger af kontorpakker, der har ført til så meget omtale. Men da Lyngby-Taarbæk kommune i efteråret 2009 valgte at droppe Microsoft Office og skifte til Openoffice, endte det både som en lokalpolitisk sag og en it-diskussion, hvor bølgerne gik højt på Version2.

Nu er det 11 måneder siden, at skoleeleverne skiftede til Openoffice, og torsdag fortalte kommunens it-chef om erfaringerne med projektet på en konference om den gratis kontorpakke.

»Alle melder produktet ok og siger, at det opfylder behovet. Vi har alle eleverne med os nu, men vi mangler 20 procent af lærerne,« forklarede han med udgangspunkt i den spørgeskema-undersøgelse, der har været foretaget blandt elever og lærere.

Et af de største problemer havde nemlig været, at lærerne på to af de 11 skoler fra starten havde været ret skeptiske over for den nye, gratis kontorpakke, og det gik også ud over selve implementeringen. Tanken var, at skolerne selv skulle drive projektet, men det var ikke en succes alle steder.

»Det gik nemt de steder, man tog opgaven alvorligt. Men det er svært, hvis man ikke gør. Så det lykkedes ikke at lade lærerne bære det ind. Det var ærgerligt, for nogle skoler sagde, at det var piece of cake at implementere,« sagde Jens Kjellerup.

**LÆS OGSÅ **Evaluering: Lyngby-Taarbæk sjuskede med Openoffice-udrulning

It-folkene brugte ikke nok kræfter på at sikre, at der var støtte til projektet hele vejen rundt, indrømmede han.

»Vi havde ikke nok fokus på at få løftet den del af opgaven. Men vi havde heller ikke projektansvaret. Det gik igennem skoleledelserne, og det gjorde det sværere,« sagde han.

Teknikken drillede også, da kontorpakken skulle rulles ud, og det var kritisk, når der var så meget fokus på projektet fra politikere og presse.

»Det er jo meget normalt, at alt ikke fungerer fra starten, men her var det et meget følsomt projekt, som var højt profileret i pressen,« sagde Jens Kjellerup.

Skiftede væk fra Novell-version

Da Openoffice blev rullet ud på skolerne i efterårsferien 2009, var det i Novell Edition, fordi der her var bedre filtre til at konvertere fra Microsofts formater. Men i juli i år blev der skiftet til en standard-udgave af kontorpakken.

»Da var transitionsperioden slut, og alle har haft tid til at konvertere deres gamle filer,« forklarede Jens Kjellerup.

Det var nemlig upraktisk med forskellige versioner af Openoffice, når eleverne gik hjem og installerede programmet derhjemme. Af samme grund blev de tilpasninger af for eksempel tastaturgenveje, som skulle gøre overgangen fra Microsoft Office lettere, droppet.

Der er også stadig nogle elever og en del lærere, der ikke har ønsket eller gidet at installere Openoffice derhjemme, og skolerne oplever derfor stadig, at der kan være formatering, som er blevet spøjs, når eleverne åbner en fil på skolen.

»Det kan også være, at en elev ikke må installere noget på sin fars arbejdscomputer. Men så kan man bruge Portable Apps og køre Openoffice fra en USB-nøgle,« forklarede it-chefen.

Han var mere uforstående over for lærere, som nægtede at installere den gratis kontorpakke.

»Manglende vilje til forandring er vores største forhindring. Der var en lærer, som sagde til mig, at han ikke ville installere sådan noget på sin pc derhjemme,« sagde Jens Kjelleup.

Efterårsferien var for sent

At Openoffice blev rullet ud i efterårsferien var også en fejl. Her var eleverne i 9. klasse nemlig allerede begyndt at bekymre sig om terminsprøver, og de følte ikke, at der var tid nok til at nå at lære den nye software at kende.

Men ellers var Jens Kjelleup glad for skiftet. Især glæder han sig over, at man kan tilpasse softwaren til skolens behov uden de store problemer, og ikke mindst finde en række tilføjelser, for eksempel alle Erlangs tabeller.

Og så havde kommunen sparet 800.000 kroner i Microsoft-licenser, som i stedet blev brugt til at købe ny hardware. Kommunen lå nemlig i bund, når det gjaldt antal elever om hver computer.

Derudover glædede det Jens Kjellerup og skoleforvaltningen, at man nu levede op til §19 i Folkeskoleloven, der slår fast, at 'de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.'

»Det er ikke bare tomme paragraffer. Skoleforvaltningen tager dem meget alvorligt. Det er vigtigt, at it er inde i elevernes hverdag og er inden for rækkevidde,« sagde han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin S

citat: Derudover glædede det Jens Kjellerup og skoleforvaltningen, at man nu levede op til §19 i Folkeskoleloven, der slår fast, at ’de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.

Så kom jeg til at tænke på om de også stiller computere gratis til rådighed til hjemmearbejdet? Det er fint at de bruger gratis software, men hvis de skal bruge flere tusinde på hardware hjælper det da ikke til at leve op til folkeskoleloven.

  • 0
  • 0
#2 Torben Mogensen Blogger

Det er ikke alt, hvad en elev skal bruge hjemme, som skolen skal sørge for. For eksempel kan skolen godt forvente, at eleven har en skriveplads til at lave lektier på -- det kan så være familiens spisebord eller lignende, så længe det opfylder behovet.

I disse dage er det ikke urimeligt at forvente, at hjemmet har en computer, som eleven kan bruge. Måske har eleven ikke råderet over den i alle døgnets timer, ligesom spisebordet en gang imellem skal bruges til noget andet end lektieplads. Men så længe elevens behov er nogle få timer dagligt, så er det ikke et urimeligt krav. Der er jo ikke tale om, at man kræver, at hver elev har sin egen bærbare PC.

Til gengæld kan skolen ikke forvente, at hjemmets computer har noget specifikt, dyrt software installeret. Så derfor er krav om, at eleverne skal bruge f.eks. Microsoft Word hjemme ikke rimelige.

  • 0
  • 0
#3 Ayhan Binici

Så kom jeg til at tænke på om de også stiller computere gratis til rådighed til hjemmearbejdet? Det er fint at de bruger gratis software, men hvis de skal bruge flere tusinde på hardware hjælper det da ikke til at leve op til folkeskoleloven.

Formålet med dette projekt har blandt andet været, at spare nogle penge så man i stedet kan bruge penge på andre områder hvor det giver bedre mening at bruge penge. Såsom indkøb af IT-udstyr til skolen. Kommunernes pengekasse bugner ikke ligefrem i disse dage.

Altså harmonerer dit forslag om at stille computere til rådighed i hjemmet, ikke rigtigt med skolens / kommunens agenda. Tværtimod.

Jens Kjellerup udsagn om at de nu lever op til §19 i Folkeskolen, er efter min mening helt rigtigt. De løser faktisk hele tre problemer:

  1. De mindre bemidlede børn behøver nu ikke længere at skulle bruge penge på en licens til MSO.
  2. Færre vil ty til pirat-kopiering.
  3. Skolen sparer penge.

Hvad mere kan man forlange :)

  • 0
  • 0
#4 Jesper Kleis

Jeg undrer mig lidt over hvor langt §19 i folkeskoleloven penetrerer resten af undervisningssystemet?

Kan man på universitetet/gymnasiset f.eks. forlange at alle afleverer i doc/docx hvis det passer ind i et institut/skoles praksis. Eller at man tilsvarende afleverer opgaver i .pages formatet der f.eks. kræver en mac computer.

F.eks. har jeg hørt om elever der er tvunget til at aflevere i docx så censor let kan skrive noter ind i opgaven - hvilket jeg umiddelbart finder forkert.

  • 0
  • 0
#5 Torben Mogensen Blogger

På universiteterne er de studerende selv forpligtiget til at skaffe lærebøger og lignende, og i gymnasiet er det almindeligt, at elever er forpligtiget til at anskaffe specifikke lommeregnere, der bruges i undervisningen. Så denne paragraf gælder ikke udover folkeskolen.

Hvad angår formater til aflevering af opgaver, så ved jeg, at visse gymnasier kræver aflevering af (nogle) matematikopgaver i TI-Interactive og at man på KU skal aflevere opgaver i Maple. Begge systemer er kommercielle, men i de tilfælde, jeg kender, sørger institutionerne for indkøb af licenser -- også til elevernes egne PCer.

Til aflevering af rapporter og andre tekstuelle opgaver er det efterhånden blevet universelt at bruge PDF. Så kan man selv vælge, om man vil bruge LaTeX, Open Office, Word eller andet til at producere PDF-dokumenterne. Alt andet lige er det ikke en dårlig løsning.

Jeg synes ikke, at det er smart at kræve docx med den begrundelse, at censor kan sætte noter ind, men jeg kan ikke se, at man kan protestere over det med loven i hånd.

  • 0
  • 0
#6 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Mogens,

at man på KU skal aflevere opgaver i Maple. Begge systemer er kommercielle, men i de tilfælde, jeg kender, sørger institutionerne for indkøb af licenser -- også til elevernes egne PCer.

Sådan er/var det også på DTU. Jeg var en kort tid som studentermedhjælper med til at sælge bla. Maple-aftaler til universiter, og jeg kan godt afsløre, at udgifterne til "site-licenses" for fx Maple og MatLab hver snildt kan sammenlignes med "site-licenses" til Microsoft Office.

  • 0
  • 0
#7 Jesper Kleis

@Torben: Tak for uddybningen - jeg kan sagtens se nødvendigheden i at bruge maple, mathematica eller lignende til afleveringer. Samt nødvendigheden for at få licenser til studenterpriser.

Men jeg savner lidt at der var retningslinier i undervisningssystemet - der så vidt muligt tilstræbte platformsuafhængige løsninger når det er muligt.

  • 0
  • 0
#8 Martin S

Hvorfor mener du at man gerne må stille krav om at de bruger penge på en computer, men at betale for software til den er helt forkert?

Jeg kommenterede ikke om opensource/gratis er at foretrække, men hans kommentar om at bare softwaren var gratis var det ok med loven, folkeskole loven skelner ikke imellem soft og hardware så det giver ingen mening at have den adskillelse.

  • 0
  • 0
#10 Henrik Madsen

Hej Jesper,

Jeg må lige korrigere dig her (jeg har gennem en årrække været ansvarlig for anskaffelse/forhandlinger omkring eksempelvis Matlab og Maple på DTU). DTU stiller ikke f.eks. Matlab til rådighed til de studerendes egne PC'er; men vi stiller Matlab til rådighed på DTU's centrale servere (Linux, Unix og Windows). Her har vi tusindvis af applikationer (som eksempelvis Matlab) som så kan anvendes fra en næsten vilkårlig klient (laptop, PC, iPad, ...). For det første er det langt, langt billigere at anvende en sådan DTU Cloud løsning, og for det andet betyder det at de studerende kan vælge laptop (linux,windows, android), PC, Mac, efter egne kriterier /personlig behov. Det eneste vi kræver er, at den kan anvendes som en tynd klient op mod 'skyen' - og her anvender vi ThinLinc som er langt mere fleksibel og billigere end eksempelvis Citrix. DTU lægger vægt på fleksibilitet, og vil ikke binde de studerende til en bestemt platform.

Du har ret i at t.ex. Matlab er bekostelig, og det er endnu et absurd eksempel på, at vi i dag skal betale dyrt for noget som reelt er udviklet i open source verdenen. Matlab bygger på open source biblioteker, og DTU har deltaget i udviklingen af Matlab script sproget op til sidst i 90'erne, og vi har faktisk kildeteksten til nogle af de tidligere versioner. I dag skal vi dog betale dyrt for et produkt som vi selv har været central indblandet i at udvikle! Derfor skal man prioritere open source software - dette sikrer den tekniske og samfundsmæssige udvikling.

Vilje er vigtigst!

  • 0
  • 0
#13 Niels Elgaard Larsen

==

DTU har deltaget i udviklingen af Matlab script sproget op til sidst i 90'erne, og vi har faktisk kildeteksten til nogle af de tidligere versioner. I dag skal vi dog betale dyrt for et produkt som vi selv har været central indblandet i at udvikle! Derfor skal man prioritere open source software - dette sikrer den tekniske og samfundsmæssige udvikling.

Bidrager I så til GNU Octave nu?

  • 0
  • 0
#14 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Henrik,

Jeg må lige korrigere dig her (jeg har gennem en årrække været ansvarlig for anskaffelse/forhandlinger omkring eksempelvis Matlab og Maple på DTU). DTU stiller ikke f.eks. Matlab til rådighed til de studerendes egne PC'er; men vi stiller Matlab til rådighed på DTU's centrale servere (Linux, Unix og Windows). Her har vi tusindvis af applikationer (som eksempelvis Matlab) som så kan anvendes fra en næsten vilkårlig klient (laptop, PC, iPad, ...)

Det er godt at høre, at I har fundet en løsning, der virker for jer og er billig(ere) i drift. Jeg stoppede jo ikke på DTU i går, så jeg refererede til den tid, da jeg selv studerede i Lyngby. Dengang kunne man i informationsskranken i MAT (303?) få udleveret installationsmedier til MapleV til installation på egen PC. Det var i øvrigt på den tid, hvor vi begge sad i DTUs IT-Strategiudvalg og faktisk allerede på den tid havde præcist den diskussion vi har lige nu :o)

... om det blev brugt flittigt kan jeg ikke vide ... dengang var der jo noget, der hed "K1800" :-)

  • 0
  • 0
#15 Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Thomas,

Tilgiv mig min uvidenhed, men skal man ikke (alt efter licens) frigive hele sin kode, hvis man benytter sig af OS-libraries?[7quote] Det er præcist rigtigt - det afhænger af licensen. Det er udelukkende de såkaldte "copy-left"-licenser som GPL, LGPL etc, der kan have restriktioner i brugen og distribution af kode, der er baseret på sådan noget kildekode. BSD-klassen af licenser (og Mozilla, Apache m.fl) har ikke denne sideeffekt.

(bla. derfor rører jeg normalt ikke *GPL med en ildtang)

:o)

[quote]Jeg var egentlig af den opfattelse, at hvis jeg f.eks. fandt noget GPL-kode og implementerede det i et program, jeg ville sælge, så skulle jeg frigive hele koden.

Det skal du også - i hvert fald til de personer, du sælger din software til.

  • 0
  • 0
#17 Henrik Madsen

Hej Niels,

På min afdeling på DTU bidrager vi i dag mest til udviklingen af open source systemet R. Vi har lavet en række udvidelsesmoduler til R, og systemet er nu det mest udbredte system i verden i relation til statistik (som er mit hovedfelt). R anvendes - og efterspørges - i dag i stor stil af industrien; specielt i udlandet.

Vi burde nok bidrage mere end vi gør pt. til GNU Octave; jeg har dog ikke det fulde overblik. Her er vi nok underlagt, at industrien pt. efterspørger Matlab. Jeg synes dog selv, at det er utrolig kortsigtet - og vanvittig dyr - holdning fra industriens side; specielt synes jeg, at Matlab (eller rettere MathWorks) har valgt en helt forkert strategi i forhold til kommende parallelle versioner (som jo bliver et must på fremtidens multi/many-core CPU'er).

  • 0
  • 0
#18 Henrik Wahlberg

Jeg benytter til daglig en 15" med 1680x1050. Jeg ku ikke finde på at købe en 15" med den lave opløsning der faktisk sælges flest af. Helt galt går det da på en 1024x600 skærm som mig bekendt ca er den mulige opløsning på en notepad.

Med samme størrelse burde det da være nemt og forholds billigt at lave et 1280x768, så ville den da være lidt brugbar. Det har jeg dog aldrig set.

/henrik

  • 0
  • 0
#19 Eskild Nielsen

Det er udelukkende de såkaldte "copy-left"-licenser som GPL, LGPL etc, der kan have restriktioner i brugen og distribution af kode, der er baseret på sådan noget kildekode.

OpenOffice valgte i sin tid LGPL som licens, fordi så kan hele biblioteksmoduler bruges uden at det får virale effekter.

Men retter du i et modul, så er DETTE modul omfattet af kravet om at stille koden til rådighd for andre etc, kontrolleret af LGPL. Men det får stadig ikke afsmittende virkning på resten af din kode.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere