Lyngby-Taarbæk går hele vejen: Nu skal 1.700 ansatte også bruge Openoffice

Først fik alle skole-pc'er i kommunen Openoffice. Og i løbet af i år installerer Lyngby-Taarbæk Kommune så den gratis kontorpakke på samtlige 1.700 pc'er i kommunens administration.

Lyngby-Taarbæk Kommune skiftede i efteråret Microsoft-kontorpakken Office ud med det gratis alternativ Openoffice på alle lærere og elevers pc'er på kommunens 10 skoler.

Og nu er turen kommet til samtlige 1.700 pc'er i den kommunale administration, der efter planen skal have Openoffice installeret henover sommeren, skriver de kommunale it-chefers magasin, KIT.

Ifølge KIT forventer Lyngby-Taarbæk Kommune at spare omkring 2-2,5 millioner kroner i Microsoft-licenser til de 1.700 kommunale pc'er.

I første omgang vil der dog stadig være plads til Microsoft Office ved siden af Openoffice på en del af maskinerne, fortæller it-chefen i Lyngby-Taarbæk Kommune til Version2.

»På nogle pc'er udruller vi Openoffice parallelt med Microsoft Office, og på andre pc'er alene,« fortæller it-chef Jens Kjellerup.

It-chefen forventer, at samtlige 1.700 pc'er har Openoffice installeret i løbet af efteråret.

Skifter gradvist
Skiftet til Openoffice på de kommunale pc'er vil ske gradvist, i modsætning til på skole-pc'erne, hvor det store Openoffice-håndtag blevet trukket i bund 1. oktober 2009. Dermed kom alle skole-pc'er med ét slag til at køre Openoffice i stedet for Microsoft Office 2003.

Det gradvise skifte skyldes de mere komplekse integrationer, kontorpakkerne i kommunen har med forskellige fagsystemer.

»Den store forskel mellem skolerne og den kommunale administration er, at de kommunale pc'er har flere integrationer til blandt andet økonomisystemer og sociale it-systemer, hvilket skole-pc'erne ikke har. Samtidig er skole-pc'erne stort set alle sammen ens, hvilket de ikke er i den administrative del af kommunen,« siger Jens Kjellerup til Version2.

Allerede nu er der installeret Openoffice på omkring 100 af pc'erne rundt omkring i administrationen ved siden af Microsoft Office. I løbet af marts udrulles endnu en stak Openoffice-pakker på en rækker administrative pc'er, hvor den gratis kontorpakke vil være den eneste på maskinen.

Forventningen er, at det sidste ende kun vil være nødvendigt at køre Microsoft Office på omkring 20 pc'er i kommunen, hvor Microsoft-kontorpakken ganske enkelt ikke kan undværes.

»Nogle af budgetmodellerne i KMD's regnskabssoftware starter Excel op lokalt med nogle meget avancerede budgetformler, og der tilsyneladende issues med Openoffice's evne til at fortolke disse meget avancerede Excel-formler,« forklarer Jens Kjellerup.

Ikke et spørgsmål om religion
Han understreger, at det ikke er et mål i sig selv at pille Microsoft Office ud af de kommunale pc'er.

»Mit job er at skaffe mest muligt for færrest muligt penge. Der er ikke noget religion i det, og det grundlæggende er, at vi selvfølgelig skal løse opgaverne så billigt som muligt, der hvor det kan betale sig,« siger Jens Kjellerup.

»Det er målsætningen at skifte til Openoffice, der hvor det kan give gevinst,« siger it-chefen.

Jens Kjellerup oplyser til KIT, at kommunen udregner besparelserne ved at skifte til Openoffice ud fra en rapport, konsulentvirksomheden Devoteam har udarbejdet for It- og Telestyrelsen. Rapporten viser, at Microsofts kontorpakker udgør ni procent af den samlede it-omkostning til en arbejdsplads i virksomheder med over 500 it-medarbejdere.

Da kommunen skiftede til Openoffice på alle skole-computerne, førte det til kritik fra eleverne, som klagede over manglende tid til at vænne sig til den nye kontorpakke før eksamen, samt manglen på blandt andet et alternativ til Microsofts Publisher.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Nils Bøjden

<< citat start >> »Nogle af budgetmodellerne i KMD’s regnskabssoftware starter Excel op lokalt med nogle meget avancerede budgetformler, og der tilsyneladende issues med Openoffice’s evne til at fortolke disse meget avancerede Excel-formler,« forklarer Jens Kjellerup. <>

Så er priserne på regnskabssoftware vel prissat så de indeholder en MSoffice pakke. Hvis ikke har kommunen nogle problemer med prissætning af de varer de køber.

Hvis MSoffice er inkluderet i prisen får kommmunen vel rabat fra leverandører hvis der allerede er en officepakke på en PC.

Men i en 2-tier arkitektur vil man næsten altid have leverandør lockdown på klient siden.

  • 0
  • 0
#3 Anonym

Mikkel Meister,

Da kommunen skiftede til Openoffice på alle skole-computerne, førte det til kritik fra eleverne, som klagede over manglende tid til at vænne sig til den nye kontorpakke før eksamen, samt manglen på blandt andet et alternativ til Microsofts Publisher.

Der må så være et eller andet der gør, at kommunen alligevel vælger at installere 1.700 stk. OpenOffice, hvad med at

  • 0
  • 0
#5 Venligst Slet Min Bruger

Kim Udklit:

Det er vel allerede nævnt i artiklen - det giver en kontant besparelse. :)

Jeg synes, det er fedt, at OO er på vej ud i virksomhederne. Uden at vide det, så tror jeg, der er mange derude, som ikke bruger MSO til mere end lidt brevskrivning i Word og nogle småting i Excel. Disse kan uden problemer skifte til OO.

Derimod sidder der stadig også folk rundt omkring, hvis Excel-behov er så komplicerede, at det formentlig ikke vil kunne svare sig at flytte dem over.

Nu vi er ved det - er der nogen, der ved, om man i Calc kan tilslutte til en ekstern datakilde (f.eks. en SQL-database) og opdatere data automatisk?

  • 0
  • 0
#8 Anonym

Thomas,

Det er nu ikke fordi jeg undrer mig over, at man vælger at konvertere.

Jeg er bare interesseret i hvordan det går med 'sagen' om klager fra elevrådet, og vil gerne om Version 2 kunne undersøge sagen, istedet for, at bruge den som et negativt bøvs sidst i en historie som i den grad er positiv for OpenOffice...

  • 0
  • 0
#10 Frej Soya

Offtopic blurp.....

Hvis der mangler lidt features i oocalc, som bestemt ikke et godt ry så er der altid gnumeric (også til windows). Det importerer ofte xls langt bedre en oocalc i de få tilfælde jeg har haft brug for det, xls formaetet er langt fra lige så slemt som .doc :)

Scribus skulle være et alternativ til publisher, men jeg aner ikke noget om kvaliteten.

Men igen, jeg bruger ingen af dem i arbejdssituationer så det er meget muligt at excel & publisher er bedre. :)

En god case med undervisning i OO software (inkscape) er blevet blogget her http://mairin.wordpress.com/2010/01/08/inkscape-class-day-1/ så ud til at være en succes.

  • 0
  • 0
#12 Ayhan Binici

Jeg kan godt forstå at mange ønsker at spare de licenskroner der kan hentes ved at skifte fra Microsoft Office, til et gratis system, men det undrer mig hvorfor valget typisk falder på OpenOffice.

Jeg tror at vi er mange der spændt, venter på at høre navne på alternativer.

Ønsker man support, kan man få en professionel serviceaftale med Sun: http://support.openoffice.org/#cst

De fleste af os kan dog sagtens nøjes med den udemærkede wiki-side: http://wiki.services.openoffice.org/wiki/Main_Page

Samt forum: http://user.services.openoffice.org/en/forum/

Her burde de fleste være godt hjulpet.

Et af de gode aspekter ved opensource er, at der ofte findes mange frivillige der med glæde giver en hjælpende hånd. Såsom ved at skrive artikler eller besvare forum-indlæg. Du har altså et mere aktivt community. Dette fænomen ser man i langt mindre grad hos rene kommercielle produkter.

  • 0
  • 0
#13 Peter Favrholdt

Mest @Thomas Bundgaard:

Når du har sat en eller flere datasources (forbindelse til databaser) op kan du med F4 få vist disse. I OpenOffice.org Calc kan du nu benytte drag'n'drop til at få data ind i regnearket: træk tabellen fra træet til venstre og ned på A1 cellen og slip her. Vupti så er alle data fra tabellen hentet ind i regnearket.

For at undgå at data gemmes sammen med regnarket men i stedet hentes påny hver gang regnarket åbnes gøres flg: Vælg Data->Define Ranges... og vælg "Import1" og tryk på "More". Her kan du sætte kryds i "Don't save imported data". Næste gang regnearket åbnes hentes data direkte fra databasen :-)

Og til dem der ikke interesserer sig for ovenstående: undskyld jeg tog lidt båndbredde her (men jeg synes ovenstående er rigtig rigtig smart).

I øvrigt kan OpenOffice behandle en mappe med en del csv-filer som om det var en database - dvs. man kan bruge ovenstående trick til at hente csv-filerne ind i et regneark - rigtig smart når man laver disse filer vha. andre værktøjer - og helt uden makro-programmering.

  • 0
  • 0
#15 Peter Favrholdt

@Thomas: det virker også med views. En god fremgangsmåde er at lave views der præsenterer data som de skal bruges og så lave disse read-only (lave en bruger der kun har læse adgang til disse views/tabeller). Derved undgår I at brugere får adgang til data som ikke vedkommer dem - eller at de uforvarende kommer til at slette/rette i data uden om Navision logikken. Jeres Navision leverandør kan hjælpe med dette.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere