Lyddæmper skal forhindre harddiskdød ved brandslukning

23. juli 2012 kl. 06:29
Lyden fra dyserne i de nitrogenanlæg, som bruges til brandslukning i datacentre, kan ødelægge harddiske. En lyddæmper skal eliminere risikoen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Når gassen fra et nitrogen-brandslukningsanlæg udløses, giver det så høj en lyd, at det potentielt kan skade harddiske, der står for tæt på dyserne. Derfor har Interxion nu installeret særlige lyddæmpere på slukningsdyserne i datacentret.

»Før havde man bare en kobberstuds, som nærmest blev til en fløjte, når anlægget blev udløst,« forklarer Anders Larsen, customer implementation manager hos Interxion, til Version2.

Slukning ved hjælp af Argonite, Inergen eller nitrogen skal fylde rummet hurtigt med gas og fortrænge den iltholdige luft og dermed slukke branden.

Det skal ske hurtigt, og derfor bliver et stort antal trykflasker med et tryk på mindst 150 bar udløst på mindre end et minut. Når gassen ledes gennem dysen, giver det en høj lyd, som i visse tilfælde er målt helt op til 150 decibel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hurtigtroterende harddiske er følsomme over for høje lyde, og derfor har producenterne af slukningsudstyr arbejdet på at ændre udformningen af dyser, efter det inden for de sidste par år er blevet kendt, at lyden fra anlæggene kan skade diskene.

Interxion har valgt en østrigsk løsning med en særlig lyddæmper, som er blevet monteret på dysen.

»Nu er vi nede på mellem 90 og 100 decibel,« siger Anders Larsen.

Artiklen er skrevet som led i Version2's Sommertour 2012, hvor redaktionen sommeren igennem besøger it-virksomheder og rapporterer om medarbejdernes dagligdag og virksomhedens projekter. Se den samlede tour-plan her., hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål til de besøgte virksomheder.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger