Lumia 900-købere får 100 dollar retur for rettet softwarefejl

Nokia udsender rettelse til memory-fejl, der gav amerikanske kunder problemer med at gå på nettet. Selskabet tilbyder samtidig kunderne 100 dollar for møje og besvær.

Den finske mobilgigant Nokia bekræfter nu en fejl, som har givet flere amerikanske købere af selskabets nye smartphone Nokia Lumia 900 problemer med at gå på nettet, skriver Allthingsd.com.

Problemet skyldes en fejl i hukommelseshåndteringen på telefonen, der kører Microsofts Windows Phone 7-platform, oplyser chef i Nokia USA Chris Weber til Allthingsd.com.

Nokia har nu rettet fejlen, og kunderne kan enten downloade en softwareopdatering fra 16. april og fremefter eller ombytte telefonen i en AT&T-butik.

Nokia tilbyder samtidig alle Lumia 900-kunder 100 dollar - cirka 570 kroner - i refusion, uanset om de har oplevet fejlen eller ej, skriver Allthingsd.com.

Nokia Lumia 900 er arvtageren til Lumia 800, der blev sendt på markedet sidste efterår og fik rosende ord med på vejen hos en lang række anmeldere.

Læs også: Anmeldelse: Lumia 800 er et stærkt comeback for Nokia

Nokia Lumia 900 ventes lanceret i Danmark i løbet af andet kvartal 2012.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

Artiklen er lidt misvisende. Folk får ikke 100$ stukket i hånden - det bliver fratrukket på næste faktura fra AT&T, så vidt jeg har forstået.

Og så er der vel enorm forskel på desperation og god kundeservice.

Håndteringen her er vel alt andet lige enormt meget bedre, når man sammenligner med Apples håndtering af Antennagate (You're holding it wrong!).

  • 9
  • 0
Bjarke I. Pedersen

Tror ikke det er Nokia der er problemet, men det faktum at telefonen kører software fra Microsoft, som er hans problem.
Det sammenholdt med det domæne som står oppe i adresselinjen i din browser gør, at det bliver mudderkastning for mudderkastningens skyld.

Trist...

  • 3
  • 1
Nicholas Colding

Når den der Lumia 900 kommer til landet, er det så med eller uden 100 dollar fejlen?
Og kan man regne med at få flere penge stukket i hånden, efterhånden som flere fejl viser sig? Så kan købet jo vise sig at gå hen og blive en helt god forretning, selv om man bruger noget helt andet som mobil :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Den finske mobilgigant Nokia bekræfter nu en fejl, som har givet flere amerikanske købere af selskabets nye smartphone Nokia Lumia 900 problemer med at gå på nettet, skriver Allthingsd.com. Problemet skyldes en fejl i hukommelseshåndteringen på telefonen, der kører Microsofts Windows Phone 7-platform,
oplyser chef i Nokia USA Chris Weber til Allthingsd.com. Nokia har nu rettet fejlen, og kunderne kan enten downloade en softwareopdatering fra 16. april og fremefter eller ombytte telefonen i en AT&T-butik. Nokia tilbyder samtidig alle Lumia 900-kunder 100 dollar - cirka 570 kroner - i refusion, uanset om de har oplevet fejlen eller ej, skriver Allthingsd.com. Nokia Lumia 900 er arvtager...