Ekspert: Lukning af markedspladser på det mørke net gør ingen forskel

FBI og det hollandske politi har i en fælles aktion lukket en af de største markedspladser på det mørke net ned, men det ændrer ikke det store.

Når politiet lukker en illegal markedsplads som Alphabay ned på det sorte net, går kunderne bare et andet sted hen. Derfor har det ikke den store betydning, at politiet lukker en enkelt side eller to på det mørke net ned.

Alphabay blev lukket for nylig, i den formentlig mest omfattende aktion siden Silk Road, der ligesom Alphabay også var en handelsplatform for blandt andet narkotika og våben.

Læs også: International politiaktion mod dark web-sites: Admin brugte personlig Hotmail

»Der er en 18-20 af de her sider, så her her hår kunderne bare hen nu,« siger Keld Norman fra Dubex til DR.

Læs også: FBI drev børnepornosite i to uger: »Vores hidtil mest succesfulde indsats mod TOR-brugere«

Ikke desto mindre giver han FBI og det hollandske politi ret i, at der var tale om en stor fangst.

Læs også: Darkweb: Internettets mørke sider er ikke et rigtigt web

»Når man ser på, hvor meget der blev solgt på de her to sites, så er jeg enig i, at det er en af de største lukninger af sådanne typer sites, siger Keld Norman til DR.

Alphabay havde vokset sig til den største ulovlige online markedsplads med over 200.000 brugere, 40.000 sælgere og over 250.000 varer til salg ifølge The Register

Læs også: Hackerjæger: Nye kryptovaluta vil volde politiet kvaler i efterforskningen

Det gør stedet næsten 20 gange større end siden Silk Road, som blev lukket ned af FBI i 2013 efter en massiv efterforskning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Det gør naturligvis en forskel. Det kan være svært at bevise at kunderne har gjort noget ulovligt, men en lukning fra tid til anden vil om ikke andet få priserne til at stige på de markedspladser der er tilbage. Hvis det var helt risikofrit at drive sådan en, ville priserne nok være betydeligt lavere mm.

Log ind eller Opret konto for at kommentere