Luft for frustrationen: Fortæl os om dine vilde oplevelser fra it-land

Men meget bør nok forties lidt endnu.

Men jeg kan huske, at jeg for mange år siden var på studiebesøg hos "et sygehus i Århus" for at se, hvordan de arbejdede med Det røde System (RS). Til min forbløffelse var en af lægesekretærernes opgaver at bladre igennem alle indlagte patienter på en skærm og så skrive deres navne m.v. ned på et stykke papir. På mit spørgsmål om hvorfor de dog ikke bare udskrev en patientliste, når den nu fandtes i systemet, var svaret, at de ikke havde en printer. Den nærmeste printer stod på økonomikontoret, og den måtte de ikke bruge (de måtte vist godt bruge den i frokostpausen). Og det kunne der ikke laves om på, for en printer var alt for dyr.

Hele formålet med http://thedailywtf.com/ er netop det I vil gøre.

Kære Version2, hvis I vil have historier, så kig dér. Der ligger store mængder guld, kan jeg fortælle.

Kære læser, hvis du vil fortælle din historie, så kan du givetvis nå et større publikum dér. Hvorvidt din identitet (og karriere) bliver beskyttet bedst her eller der skal jeg ikke gøre mig til dommer for.

Vi havde sendt et it-system til en kunde, og et par brugere ringede tilbage nogle dage senere, de kunne ikke få deres pc til at fungere. Jeg kan ikke huske præcist, hvad symptomet var, men det var vist noget i retning af at tastaturet ikke virkede og det skrattede, når de forsøgte at bruge musen. Jeg foreslog dem at bytte stikkene for mus og tastatur om, da de sikkert havde forbyttet dem (det var før USB). Det løste da også problemet, men så siger den ene: "Vi kan altså ikke gøre for det, vi er kun kvinder." Jeg blev så forbløffet, at jeg ikke kunne svare. Og i dag ærgrer det mig stadig, at jeg ikke fik sagt, at det skam ikke var dem, der var noget galt med, men dem der havde designet en pc, så det kunne lade sig gøre at forbytte de to stik.

Så var der kvinderne på et andet sygehus. Jeg skulle have dem til at rette i en konfigurationsfil (under MS-DOS), så jeg bad dem åbne filen med Edit. Bad command or file name. Jeg prøvede et par andre ting, men det gik hurtigt op for mig, at den eneste editor, de havde adgang til, var EDLIN. Selv havde jeg ikke rørt EDLIN i 9 år, og de kvinder virkede temmelig usikre på maskinen. Men jeg måtte i gang. Mens jeg (bogstaveligt) svedte for at komme i tanke om EDLINs kommandoer og særheder, skulle jeg over telefonen dirigere dem til at foretage ændringen. Det lykkedes. Da jeg gennem de næste år havde brug for at få foretaget mange små ændringer, blev disse lidt teknikforskrækkede brugere efterhånden ganske ferme til at bruge EDLIN. Imponerende. Undervurder aldrig en bruger.

Og dette endda på trods af, at de var kvinder :-)

Ligesom Elchokofanten der sælger telefoner de reklamerer med er:

"Bruger- og ældrevenlig"

For ældre kan jo åbenbart ikke være brugere eller omvendt.

Var IT-lærling ved en større dansk erhvervs-interesseorganisation omkring årtusindeskiftet. Jeg havde fået til opgave at lægge nyt image og konfigurere PC til deres nye kontor for elektronik-, tele- og IT industrien. Det var direktøren himself for det nye kontor, der skulle have den.

Hen af formiddagen d. 1. ringede den nye: "chef for det hele" og fortalte han var ankommet og klar. Jeg gik op på hans kontor, instruerede ham i organisationens anvendelse af login og adgangskode til NT4, sikkerhed, fortalte at der lå en Officepakke på hans PC og at Outlook bliv anvendt som mailklient i huset: Det hele var sat op, klar og testet.

På vej ud af døren stopper han mig: "Kan du ikke lige vise mig hvor mailprogrammet ligger?", spørger en ledende repræsentant for elektronik-, tele- og IT-industrien i Danmark mig. Forbløffet går jeg hen til hans PC, klikker på Outlook-ikonet, og frem popper hans nye mailboks.

Pinligt berørt på hans vegne, forsøger jeg at trække mig mod døren igen...

Smilende spørger han: "Hvor er det lige man klikker når man skal skrive en ny elektronisk mail så?". Jeg klikker nødtvunget på "email" ikonet og frem popper en tom email. "Er det så her man indtaster modtagerens email-adresse?", spørger han og peger på "Subject"-feltet. Efter en kort introduktion af Outlook, Exhange og en forklaring af hvoran email fungerer, fortrækker jeg mig, pinligt berørt, fra hans kontor.

Deltog i udviklingen af en større offentlig portal efter årtusindeskiftet. Her havde en af front-end-programmører, som yndede at brokke sig over javascript, skrevet en 4-skærmsider lang string_replace( "søgestreng", ledestreng ) funktion i netop javascript, der én karakter ad gangen, som var det en skoleopgave i C-arrays, udførte hvad String.replace( /søgestreng/g, ledestreng ) er skabt til. Han kendte åbenart ikke til regular expressions.

I en weekend på kontoret slettede jeg hans 4-sider funktion og erstattede indholdet med en én linjes regex, checkede at alting virkede, og sagde ikke noget til nogen. Efter som vi ikke anvendte et VCS dengang, anede ingen hvem der havde gjort det.

Jeg hørte aldrig mere javascript-brok fra ham, men mange funktioner i portalen kørte selvfølgelig væsentligt bedre næste morgen.

Nyansat på Kommunedata blev jeg hentet af to chefer med ordene: Du har da forstand på pc'ere, ikke? De havde problemer med en pc, som de ikke kunne starte. Jeg havde da set en pc på edb-skolen, selv om det ikke var meget, for de var ret nye på edb-skolen. Men jeg ville godt kigge på deres pc. De forklarede mig, at der intet skete, når de tændte for kontakten foran på maskinen.

Jeg foreslog dem, at sætte stikket i kontakten, og tænde for den også.

For en hel del år siden var jeg et sted hvor de kørte med Win. 2000, og det noget af det første jeg gjorde var at installere administrator pakken og så var jeg inde og tjekke logfilerne på DC'en.
Alene det at vi havde administrator rettigheder på klient pc viste at ingen i den organisation viste en brik om it-administration.
Jeg havde alligevel intet at skulle have sagt, så jeg holdt min mund og sagde ingenting.

Mus og tastatur plejer at have forskellig farve, så stik . Ligesom mikrofon og højttaler er samme stiktype. men med farvekode, hvor stik og bøsninger skal have samme farve.

Kvinder skulle endda have bedre farvesyn, så det er bare tanken "stikkene har hver sin farve, mon ikke de skal ind i hullet med samme farve", der ikke er slået ned.

Ikke dengang, ikke dengang. Det hele var dejligt gråt. Det tog også lidt tid, før mus og tastaturer selv fik farvede stik, da man gerne genbrugte de solide gamle, man havde. Engang var tastaturstikkene store DIN-stik, så havde man ikke lige det problem.