Lovpligtig it-genbrug skydes ned af Danmarks største producent af genanvendte computere

Man kan også tænke, at det er fordi nogen virksomhedder virkelig har brug for speed

Og hvilke virksomheder, ud over der hvor der håndteres tung grafik, har "virkelig brug for speed" på klientsiden?

men hvis den ansatte kun, og jeg siger kun, sidder og taster data ind via tekstbehandling eller via regneark og er koblet op på en server, da ser jeg egentlig ikke nødvendigheden i at udskifte hver 2, 4 eller 5 år, da kan det faktisk godt tåle at gå 8-10 år før udskiftningen, da er der en rimelig chanche for at udstyret er godt slidt.

Men før du kommer for godt i gang, så vil jeg gerne gentage hvad jeg skrev i en anden tråd:

Min daglige arbejdshest er en Lenovo T61 fra 2008.</p>
<p>Den fungerer glimrende, men hvis jeg både har Chrome og Firefox åbne med 10-15 tabs i alt (ud over selvfølgelig 2-3 udviklings ide'er, Thunderbird, diverse teksteditorer og et par SQL managere), så begynder det at knibe med de 4GB der er i den.

Mao. jeg har i det daglige ingen problemer med performance, selv om mit brug nok kan kategoriseres som værende i den tunge ende.

Maskinen har jeg selvfølgelig løbende vedligeholdt, dvs 2-->4GB ram, harddisk skiftet til SSD, skærm skiftet en gang (baggrundslys), samt batteri skiftet - alt sammen ikke noget der er raketvidenskab, da den er meget nem at skifte dele på, og så afgjort pengene værd.

Jeg vil dog vedgå en ting - hvis ikke den havde haft den gode, matte højopløsningsskærm, i ikke-Hollywood format, som de fleste andre ikke kan finde ud af at lave, så havde jeg nok skiftet den ud.

Langt hovedparten af alt IT udstyr udskiftes fordi det er rentabelt at udskifte det, ikke fordi det er nedslidt eller forældet. (tænk skat). Det i sig selv er ikke noget nyt, sådan har det været stort set altid, men det nye er, at man er begyndt at tænke "miljøbelastning" ind i denne praksis. Hvad sker/skete der med det gamle IT - nogen firmaer sørgede for at deres gamle udstyr blev destruerert (har jeg en del kendskab til) andre sendte det ud af landet, ude af syne ude af sind og andre endnu sendte det i kælderen og endnu andre sendte det til "genanvendlese" (officelt) og her dukker et af problemerne op, som egentlig er hele vejen, nemlig harddiskenes indhold - det har været diskuteret før og bør nok stadig diskuteres - det er ikke nogen svær videnskab at genskabe en harddisks indhold og så pludeslig er data usikker. Min rådgivning har altid været, at hvis man sender computerer ud til genanvendelse, da skal det være uden harddisk, som firmaet selv får destrueret (smadet/makuleret), de nye ejere kan så selv sætte harddiske i, disse er i forvejen nede på et prisleje så det kan betale sig med denne praksis. Men hvorfor udskifte, hvis man ser bort fra skattetænkningen, i reglen er det fordi softwaren bliver tunger, både styresystemet (windows) og det arbejdssoftware der anvendes, men... Man kan også tænke, at det er fordi nogen virksomhedder virkelig har brug for speed, dvs. kan håndterer data hurtigere end konkurrenten, her kan det også være en plausibel forklaring på nødvendighenden af at udskifte. Dog i det rigtig mange tilfælde vil det ikke være nødvendigt, da computeren løser opgaven som den skal - den er måske ikke så køn som den der står hjemme i stuen eller på børneværelset og fræser bit effter bit ud på skærmen i en fart uden lige, men hvis den ansatte kun, og jeg siger kun, sidder og taster data ind via tekstbehandling eller via regneark og er koblet op på en server, da ser jeg egentlig ikke nødvendigheden i at udskifte hver 2, 4 eller 5 år, da kan det faktisk godt tåle at gå 8-10 år før udskiftningen, da er der en rimelig chanche for at udstyret er godt slidt.

Men markedskræfter kan vi ikke bekæmpe og heller ikke DJØF, der må de klart opgive og bare erkende, det her er en kamp uden dem som vinder.

Der hvor jeg arbejder bruger vi vel personale-bærbare i 5 år og stationære i 10 år...så er de udtjente.

Jeg smider dem dog ikke ud, men gemmer til reserve, hvor det giver mening....

Jeg har endda nogle gamle HP probook som kører endnu, de bliver brugt til elever i 1.g som mangler computer eller har glemt den.

Hvis man er parat til at gøre en indsats kan meget holdes kørende i lang tid.

Man skal også huske at hvis man køber brugt udstyr, dvs det har typisk været i virksomheder i 3-4 år, så er det langsommere. Det har ikke altid nogen betydning, men så snart vi kommer over til nogen af de mere specialicerede ansatte så vil deres opgaver tage længere tid og dermed vil den sparede udgift til udstyr hurtigt blive spist op i løn til medarbejdere der er mindre produktive

Jeg er faktisk helt overbevist om, at CIO'er og teknisk ansvarlige i virksomheder såvel som stat og kommuner er så udmærket i stand til at vurdere, ...

Kun hvis de mærker den reelle pris. Eksempelvis mærker køber ikke effekten af, at sælger fældede regnskov for at producere palmeolie, for den tører sælger stille og roligt af på "planeten" og "fremtiden".

Der er to veje ud af den form for markedsdrevet suboptimalitet (dvs. "skadelig virksomhed" - og markedet er så pokkers effektivt, desværre også til at køre af sporet, hvis det er den vej incitamenterne peger): afgifter og forbud/påbud.

Hvis de køber brugt i Danmark og sælger i UK vil indkøbsprisen i Danmark sige, men være uænderet i UK.

Korrekt, og derfor skal reglerne ofte følges op af såkaldt "border adjusted taxation" (eller, hvis det er skadeligt nok til at vi slet ikke vil se det, importforbud). Varen indkøbt i UK skal belægges med en afgift, så prisen svarer til det, som den ville have været i DK. Og det skal også gøres den anden vej, så en DK producent kompenceres, så hans priser i UK ville være, som havde han produceret i UK - for ellers vil han af den grund alene have et incitament til at flytte produktionen ud.

"Sikke et bureaukrati", kan man så tænke ... og ja, men det er værre at lade være, for så skævvrider man incitamentsstrukturen, og pointen er netop at skabe de korrekte incitamenter for at markedet kan virke. Og det gode alternativ er fælles regler, som er tilfældet i EU inkl. nære samarbejdspartnere (som f.eks. Norge).

Det har størt samlet effekt, hvis reglerne er fælles for et område, som er stort nok til at gøre indtryk. Som EU, f.eks. Så vi må gøre vores indflydelse gældende og få vores nære venner med.

bekymret for at han kan få mere omsætning

Hvis de køber brugt i Danmark og sælger i UK vil indkøbsprisen i Danmark sige, men være uænderet i UK. Dvs. sandsynlugvis mindre omsætning.

Man kan helt overordnet diskutere, hvorfor Djøf og Stine Bosse skal blande sig i virksomhedernes brug og indkøb af IT-udstyr?

Djøf som fagforening må da have andet at tage sig til end at nedsætte en "kommission" til at kloge sig på noget, de ingen naturlig interesse har i eller viden om. Hvorfor skal medlemmernes penge bruges på dette?

Jeg er faktisk helt overbevist om, at CIO'er og teknisk ansvarlige i virksomheder såvel som stat og kommuner er så udmærket i stand til at vurdere, hvornår maskineri optimalt kan/skal udskiftes eller suppleres med nyt eller - alternativt - tilsvarende lidt ældre udstyr.

I det sidste tilfælde er der gode muligheder med seriøse leverandører som fx Tier1Asset.

I stedet foreslår han en frivillig ordning, hvor eksempelvis kommuner belønnes i deres CO2-regnskab, hvis de vælger at købe brugte computere og håber samtidigt, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) vil fremlægge en rammeaftale, der gør det muligt for offentlige institutioner overhovedet at købe genbrugt it-udstyr.

Dette forslag som alle andre forslag af denne type risikere bare at gøre problemet værre. Når man ikke har opgjort hvor meget et nyt produkt, incl transport, koster på de ikke økonomiske parameter, så er kan ældre produkter vise sige at koste mere på bla. CO2 regnskabet end nyt udstyr som typisk kræver mindre strøm pr. beregning.

Et grundliggende problem er dog et helt andet sted, mer vil have mer og "so ein Ding muss ich auch haben". I dag skal designs ser ud på en bestemt måde for at være hipt, i morgen skal de se ud på en anden måde. Hver iteration medføre et forhøjet behov for regnekraft. Og chefernes evindelige behov for at måle sig med sig med konkurrenter samarbejdspartnere eller branchefæller, og det afledte behov for at have de samme potensforlængere som de andre har.

Det er rent børnehave, hvis mennesket/befolkningerne virkeligt to problemet seriøst så ville det være så let at løse, men ingen vil være de føste til at sige nej til udvikling.

Når en direktør skriver at han er bekymret for at han kan få mere omsætning som følge af lovgivning så er det nok en ærlig sag.