Kommuner skal i fremtiden kunne pålægge forsyningsselskaber at udlevere data om borgeres forbrug af el, vand, varme og gas, så kommunen kan føre kontrol med, at borgeren overholder sin bopælspligt.
Det fremgår af et nyt lovforslag fremsat af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Bopælspligten betyder, at man som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Og det er den, man med lovforslaget vil give kommunerne bedre muligheder for at kontrollere, om borgerne overholder.
»Det foreslås med lovforslaget at forbedre kommunernes muligheder for at påse, om helårsboliger i kommunen faktisk anvendes til helårsbeboelse. Det drejer sig om indførelse af en udtrykkelig hjemmel til at samkøre CPR-registret med BBR-registret og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), om mulighed for at opsøge udvalgte husstande på bopælen samt adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en husstands forbrug,« står der i lovforslaget.
Kommunerne mangler ifølge ministeriet værktøjer til at identificere de borgere, der snyder med bopælspligten, og ideen er, at oplysninger om forbrug kan bruges til at kvalificere en mistanke om, at en bolig reelt står tom.
Hvis der ikke er brugt vand, varme, el eller gas i en periode, ja, så har der sandsynligvis heller ikke boet nogen, lyder ræsonnementet.
»Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne være særdeles brugbare, når det skal konstateres, om en bolig benyttes til helårsbeboelse. Den enkelte boligs forbrugsmønster kan være indikator for, om der er tale om helårsbeboelse, eller om boligen står tom.«
Lov baner vej for praksis
Persondatalovgivningen står ifølge lovforslaget dog umiddelbart i vejen. Forbrugsdata anses for persondata, i visse tilfælde endog som følsomme persondata, og indsamlede persondata må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindelige formål.
Det kan dog omgås ved at skabe udtrykkelig lovhjemmel i anden lovgivning til lige præcis den praksis - og det er det, man ønsker at gøre her.
»Det følger heraf, at oplysninger fra forsyningsselskaberne ikke kan videregives til kommunerne med henblik på kontrol og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig hjemmel. Det foreslås på den baggrund, at der som led i kontrollen med boligernes benyttelse gives hjemmel til, at kommunen får adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens forbrug af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. De oplysninger, der vil indgå i processen, er ikke følsomme personoplysninger.«
Det er ikke første gang, regeringen ytrer ønske om at bruge borgernes el-forbrug til kontrol.
I sommer kom det frem, at man ønskede at udvide Udbetaling Danmarks beføjelser til at kunne samkøre oplysninger om danskernes forbrug med oplysninger om bopæl, lyder det i aftaleudkastet. Det skulle give bedre muligheder for at kontrollere, om borgere snyder i forbindelse med udbetaling af sociale ydelser.
Det affødte dog massiv kritik, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) endte dog med at opgive det.
»Indsatsen mod snyd må ikke betyde, at vi begynder at overvåge alle landets borgere, og derfor kommer regeringen ikke til at gå videre med et forslag om at øge brugen af registersamkøringer i Udbetaling Danmark,« sagde Troels Lund Poulsen i slutningen af august.
»Det betyder, at oplysninger om el-forbrug i private hjem ikke vil blive brugt til at afdække muligt snyd med sociale ydelser, medmindre der er en helt konkret mistanke, sådan som reglerne allerede er i dag.«
I det aktuelle lovforslag forsikrer Ole Birk Olesen dog, at kommunerne ikke kommer til at bruge oplysninger om borgernes forbrug til alt muligt andet end at kontrollere bopælspligt. Som de jo heller ikke må bruge dem til at kontrollere i dag.
»Herudover er det en betingelse, at de forbrugsoplysninger, der indhentes, er nødvendige til at opfylde formålet. Det betyder, at oplysningerne alene kan indhentes som led i kommunalbestyrelsens kontrol med boligens benyttelse til helårsbolig. Oplysningerne kan ikke videregives til andre dele af den kommunale forvaltning eller anvendes til andet formål,« står der i lovforslaget.
