Lovforslag i Californien vil forbyde bots at imitere mennesker

24. maj 2018 kl. 11:509
Kongressen i amerikansk delstat behandler lovforslag, som vil gøre det ulovligt for bots at kommunikere med mennesker uden at afsløre deres 'kunstige identitet'.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et lovforslag kaldet B.O.T. Act er denne uge kommet tættere på at blive lovgivning i den amerikanske delstat Californien.

Lovforslaget, der behandles i delstatens kongres, vil gøre det ulovligt for en computer at kommunikere med mennesker i delstaten, hvis ikke den afslører, at den rent faktisk er en computer.

Det skriver The Register.

Forslaget har blandt andet mødt modstand fra foreningen Electronic Frontier Foundation (EFF). De skrev i forgårs på deres hjemmeside, at de er imod lovgivningen, fordi den kan skade ytringsfriheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

[video: https://www.youtube.com/watch?v=bd1mEm2Fy08]

De henviser blandt andet til Googles demo af deres nye Duplex-teknologi, der for to uger siden gav anledning til kritik af virksomheden. Programmet ringede under demoen til en restaurant og en frisør og førte derefter samtaler uden at oplyse personerne i den anden ende om, at de talte med program.

Derudover gjorde botten brug af udråbsord som 'øhm', hvilket af nogle blev opfattet som vildledende og et udtryk for manglende etik. Google har senere meldt ud, at der var tale om optagelser, og at de vil sikre sig, at programmet identificerer sig selv som et sådant i fremtiden.

Selvom tilfælde som Duplex kan kræve korrekt identificering, så mener EFF, at et generelt lovbetinget forbud er problematisk.

»Der er mange cases - og det her er måske én af dem - hvor det giver mening for bots at få det rette label, så folk på behørig vis kan kalibrere deres svar. Men forslag om generel lovbetinget identificering, som det nuværende forslag i Californien, medfører betydelige bekymringer mht. ytringsfrihed,« skriver Electronic Frontier Foundation.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
25. maj 2018 kl. 13:24

Derfor skal AI have ytringsfrihed? Det lyder lidt sært, at give rettigheder til en AI (endnu).

Måske er det omvendt. Hvis AI/Software får borgerrettigheder. Så har formynderen for den, som må være sælger/udvikleren/programmøren det juridiske ansvar for hvad den laver. Og kan blive draget til ansvar. Men ellers har du ret. Det lyder som at nogle smarte sælgere, ikke har lyst til at få lukke derss foretning.

https://www.youtube.com/watch?v=VsOPjwuxaEg

https://www.youtube.com/watch?v=uIecyRCIFkI

7
24. maj 2018 kl. 22:55

I think therefore I spam.

Derfor skal AI have ytringsfrihed? Det lyder lidt sært, at give rettigheder til en AI (endnu).

5
24. maj 2018 kl. 19:19

Klart. Alle udviklere drømmer om en bot der kan deltage i telefon-møder og “arbejde hjemmefra” imens de selv sidder ved stranden.

4
24. maj 2018 kl. 16:40

Begrænsningerne handler nok mere om hvad der bliver åbnet op for af muligheder for misbrug ved at tillade at AI taler med mennesker. Pludselig skal man ikke betale telefon-sælgere løn, og vi kan havne i det der modsvarer et spam-helvede, bare ved mere "personlig" kontakt.

Langt henad vejen handler det nok mere om tilvænning. Ligesom da folk begyndte at få mobiltelefoner og mange blev forargede over den slags i det offentlige rum. Jeg er dybest set ligeglad med om jeg taler med en rigtig person eller AI når jeg fx. ringer for at bestille bord på en restaurant. Bare jeg opnår det jeg ønskede med mit opkald. Det er en balance, og ikke bare enten/eller.

Faktisk kan jeg komme i tanke om flere telefonsamtaler jeg har haft hvor jeg er sikker på at AI ville have været både mere venlig og kompetent :-)

3
24. maj 2018 kl. 13:48

Jeg mener ikke, at robotter skal kunne bestå turing testen. Hvis man spørger dem, om de er en robot, så skal de svare ja. Ellers synes jeg det Google laver er rimelig creepy.

Selvfølgelig er der nogle akademiske undtagelser, hvor man i kontekst godt ved i forvejen, at det er en robot, men ellers synes jeg at loven giver fin mening.

Og jeg forstår ikke helt hvorfor en AI skal have ytringsfrihed?

1
24. maj 2018 kl. 12:45

Robotter kan fremover godt skyde en hvid pind efter Turingprisen. :-)