Lovforslag i Australien: Op til 10 års fængsel for at nægte politiet telefonadgang

20. august 2018 kl. 08:5321
Lovforslag i Australien: Op til 10 års fængsel for at nægte politiet telefonadgang
Illustration: Julia Sudnitskaya / Bigstock.
Australien øger den digitale indsats mod kriminelle. Et nyt lovforslag vil hæve fængselsstraffen til 10 år for mistænkte, der nægter politiet adgang til deres smartphones.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et nyt lovforslag i Australien forlænger fængelsstraffen for folk, der ikke vil åbne deres telefoner for politiet under en efterforskning. Under den nuværende lov kan man komme i fængsel i op til to år, men lovforslaget øger straffen til 10 års fængsel.

Det skriver Naked Security.

Lovforslaget indeholder også nye regler for en bred række af virksomheder som for eksempel teleselskaber, elektronikforretninger og app-udgivere, som skal hjælpe den fremtidige efterforskning yderligere ved at give adgang til en mistænkts information.

En af reglerne kræver, at teleselskaber skal aflevere de dekrypteringsnøgler, de har, hvis de bliver bedt om det. Hvis de ikke har den mistænktes dekrypteringsnøgle, kan regeringen bede dem om at finde ud af, hvordan de alligevel får adgang til den mistænktes data.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovforslaget er lige nu i offentlig høring.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
22. august 2018 kl. 17:15
20
21. august 2018 kl. 13:17

OK, den var tricky. Jeg vil dog sige at det nok er de færreste en Bananistan vil bruge så mange ressourcer på.

Det er billigere og mere rent end lejemord. Det kan bruges mod alle fordi alle bruger mobiltelefoner. I gamle film var det pistoler eller illegale substanser der blev puttet i folks lommer. Det virker suspekt i mange tilfælde. En telefon ... det har alle.

Et ordentligt retssystem, vil pure afvise den slags, hvis der ikke findes andre beviser. Kontrollerer man retssystemet, behøver man ikke den slags, man laver blot standretter.

Historien går jo på at det bliver ulovligt ikke at hjælpe med til politiets efterforskning. Det er i sig selv problematisk, men der hvor det går helt galt er at man kan være i en situation hvor man ikke kan hjælpe politiet (fx fordi man ikke har koden) og hvor man ikke kan bevise at man ikke kan hjælpe (fordi man ikke kan bevise at man ikke har koden).

Men ja, et ordentligt retssystem har ikke den slags love. Desværre synes den vestlige verdens ordentlige retssystemer at blive eroderet fra begge sider.

18
21. august 2018 kl. 11:54

Man kan ikke i sessionslogningen se hvem du følger, kun hvilke sites der er besøgt.
Det eneste der kan konstateres med sikkerhed, er hvem der er ringet til.</p>
<p>Desuden, hvorfor skulle jeg følge mig selv?

Jeg følger dig sporadisk rent fysisk ... fx. hvis du tager toget til arbejde og hjem så gør jeg det på samme tid som dig nogle gange. På den måde vil mastedata vise at telefonen har fulgt dig. Resten af tiden slukker jeg telefonen.

Når telefonen er tændt, så kunne jeg sætte den til at snakke med en VPN service i Bulgurien ... blot for at gøre det hele mere suspekt.

Når jeg putter den i din taske så får du meget svært ved at bevise at det ikke er din "burner phone". Den vil have lavet mystisk trafik som ingen kan dekode. Dommeren vil bede dig låse telefonen op sådan at de kan se hvad der er på den ... det kan du ikke og resultatet kan være 10 år i skyggen. Sådan bruger man retssystemet mod sine modstandere ... Velkommen til Bananistan!

17
20. august 2018 kl. 23:37

Jeg følger dig sporadisk i 2 måneder.

Man kan ikke i sessionslogningen se hvem du følger, kun hvilke sites der er besøgt. Det eneste der kan konstateres med sikkerhed, er hvem der er ringet til.

Desuden, hvorfor skulle jeg følge mig selv?

10
20. august 2018 kl. 13:46

I Retsstaten har magthaverne monopol på lovgivningen og håndhævelsen af samme.

Hvis det bliver for svært strammer man bare kravene.

9
20. august 2018 kl. 13:40

Det er meget flot gået af Australien - et land som oprindeligt er baseret på deporterede straffefanger er ved at slutte cirklen.

Dog med den store forskel at nu er straffefangerne ikke deporterede, men sidder på statsapparatet.

7
20. august 2018 kl. 13:16

Fra det hårde rockermiljø i Danmark, ved at telefonaflytning i dag ikke længere er noget værd overfor disse grupper.

For 20+ år siden aflyttede politiet i København en rockersamtale som gjorde at bestemte rockere kunne knyttes til et drab i rockermiljøet (vistnok likvideringen af ”Makrellen”). Siden den gang er, telefonaflytning af rockere stort uden effekt – på tværs af grupperinger.

Rockere omtaler ikke ”forretninger” i telefonen og skulle det ske så minder modparten om faren for aflytning med kommentarer som at ”det kender han ikke noget til”. Rockere bruger i dag brugte telefoner som er købt på 2. hånd og tænder telefonen ved at påsætte batteriet når den skal bruges og slukke den ved batteriudtagning. I øvrigt forlader telefonen aldrig hans hjemadresse.

En journalist på Politiken/Ekstra Bladet har lavet nogle artikler om hvordan telefonaflytning af rockere har udviklet sig til i dag at være værdiløs (som efterforskningsværktøj for politiet).

Det australske lovforslag er ”pseudolovgivning” hvor man på papiret gør noget kraftfuldt imod kriminelle, men det det drejer sig om, er blot at det ser kraftfuldt ud. Som de levebrødspolitikkere de er, så ved de godt at kriminelle allerede efter første besøg i fængslet lærer at man ikke bruger telefonen ”på arbejdet” eller ”til arbejdet”.

Hr og fru Schmidt eller hvad de nu hedder i Australien er dem som bliver ramt at dette indgreb, men mon ikke det australske politi i forvejen kunne opklarer sådanne impulsforbrydelser uden adgang til telefonen?

Vi ser det samme i Danmark, hvor især DF og V med kager og PR stunds at få en ligegyldig stramning af f.eks. udlændingepolitikken til at se ud som noget stort. Hvis man vil gøre noget effektivt imod tilstrømningen af udlændinge, så er det næste skridt opsigelse af konventioner – alt det andet, er uden reel effekt.

Og det er det australske lovforslag også, uden effekt imod de hårde kriminelle miljøer.

6
20. august 2018 kl. 13:13

Hvordan beviser ordensmagten, at en krypteret telefon tilhører mig?

5
20. august 2018 kl. 13:06

Hvordan sikrer man sig imod, at "nogen" har ændret telefonens lås (eller udskiftet hele telefonen), så selv en velmenende forbryder tilsyneladende "ikke vil huske" sin kode? (altså selvom vedkommende bruger den korrekte kode til sin egen telefon).

Ja det er bekymrende. Det her er ødelæggende for retssansen.

I praksis kan man stikke en telefon i lommen på folk og så bede dem låse den op vel vidende at de ikke har nogen mulighed for det. 10 år i fængsel ...

4
20. august 2018 kl. 12:47

Hvordan sikrer man sig imod, at "nogen" har ændret telefonens lås (eller udskiftet hele telefonen), så selv en velmenende forbryder tilsyneladende "ikke vil huske" sin kode? (altså selvom vedkommende bruger den korrekte kode til sin egen telefon).

Min første tanke gik på, hvordan de mon vil se forskel på, om en mistænkt har "glemt" eller GLEMT sin kode. Under anholdelsen kunne man jo slå hovedet eller gå i en form for choktilstand og derved få hukommelsestab.

2
20. august 2018 kl. 12:27

Hvordan sikrer man sig imod, at "nogen" har ændret telefonens lås (eller udskiftet hele telefonen), så selv en velmenende forbryder tilsyneladende "ikke vil huske" sin kode? (altså selvom vedkommende bruger den korrekte kode til sin egen telefon).

1
20. august 2018 kl. 11:35

Men tror ikke længere at selv de dummeste kriminelle, har en telefon på sig, eller aktivt vil bruge den under udførelse af erhvert. Så sidder i de sikkert i fængsel.

Men hvordan er denne regel i forhold til loven om selv diskriminering. Er Australien på vej ind i selskabet med Kina, Rusland og Nordkorea ?

En anden løsning hvis man rejser i Australien og gerne vil have sine data med sig, at gemme data i en container hvor man har brugt et også for en selv ukendt krypteringsnøgle. Denne ligger man så i "RAM", og hvis telefonen løber tør for strøm, eller den ikke korrekte kode tastes en gang eller 2 forkert i nervøsitet så slette denne.
Hvis man er lidt nervøs for sine data, så kan man have flere containere et med børnebørn og et med vigtige data. Der burde ikke kunne ses forskel på ikke formateret data og krypteret data.

Og i de her Internet dage, hvem siger man skal have sin data på telefonen, eller vil Australien også til at lave en censurering af data til landet som Kina.

Men kunne jo bare have 2-3 konti til tutanota.com, samtidigt får man også sikkert mail

Med lovforslaget lyder lidt tåbeligt, og ikke særligt gennemtænkt. Myndigheder må godt nok være bange for os almindelige mennesker, og frihedshelten og samvittigheds fangen Edward Snowden har ret, Kryptering virker. Brug det.