Lovændring skal give politiet adgang til telefon-data via IMEI-nummer uden kendelse

17. juli 2020 kl. 11:4324
Lovændring skal give politiet adgang til telefon-data via IMEI-nummer uden kendelse
Illustration: profit_image / bigstock.
Et ændringsforslag i teleloven skal give politiet adgang til data via telefoners unikke IMEI-nummer.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et lovforslag skal ændre politiets beføjelser i forhold til at tilgå data fra mobile enheder. Politiet skal kunne få udleveret data på baggrund af en telefons IMEI-nummer, som er enhedens unikke nummer.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 13 giver allerede politiet adgang, uden kendelse, til oplysninger om en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, herunder ip-adresser og mail-adresser.

Lovforslaget skal fremsættes i oktober, og der er planlagt ikrafttrædelse den 21. december i år.

Lige nu er høringen i gang og slutter den 11. august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jurist og lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet, Hanne Marie Motzfeldt, ser lovforslaget som problematisk. Hun skriver i et opslag på Twitter:

»Det virker som en meget uklog ændring på et tidspunkt, hvor man som ministerium er blevet sagsøgt af borgerne for at krænke deres grundlæggende rettigheder allerede på baggrund af hidtidige logning.«

24 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
25. juli 2020 kl. 09:25

IMEI overvåges af mobilselskaberne, og der er et internationalt register over stjålne telefoners IMEI, så de ikke kan bruges. Jeg ved ikke, om det virker overalt.

Korrekt, men det bruges ikke af danske mobilselskaber.

Så det er nok ikke klogt at kopiere en IMEI eller bruge et nummer, der vækker opsigt.

Helt enig. Kopiering giver ingen mening. Og det skal selvfølgelig heller ikke vække opsigt. Sjovt nok står IMEI nummeret i mange tilfælde uden på de æsker nye telefoner ligger i, og dem kunne man jo nappe et billede af på hylderne i forretningerne. Se i øvrigt: https://indianexpress.com/article/technology/mobile-tabs/vivo-phones-same-imei-13500-6444369/

22
24. juli 2020 kl. 14:12

Det er der jo ingen som kan øffe over. Mener i øvrigt at man kan lave en IMEI spærring af en telefon i dag. Det bliver blot ikke brugt, fordi telefonen som regel er smuttet ud over landets grænser.</p>
<p>Jeg havde fået det indtryk, at politiet ville have denne lovændring for at kunne spore hvem der lavede kald.

IMEI overvåges af mobilselskaberne, og der er et internationalt register over stjålne telefoners IMEI, så de ikke kan bruges. Jeg ved ikke, om det virker overalt.

Så det er nok ikke klogt at kopåiere en IMEI eller bruge et nummer, der vækker opsigt.

Politiets interesse for IMEI skyldes formentlig, at aflytninger ofte bliver mindre effektive, fordi man i f.eks. bander skifter SIM hele tiden. Så det at kunne følge IMEI tilføjer en dimension. Det er også baggrunden for, at man nu kan få kendelse på aflytning af en person og ikke kun et nummer, der hurtigt kan erstattes af et andet ved skift af SIM.

20
24. juli 2020 kl. 13:35

Det er det modsatte der er interessant: Hvis ministerens telefon bliver stjålet, og genanvendt med et andet SIM kort. Med en forespørgsel på IMEI nummeret vil politiet kunne spore telefonen, og (måske) finde frem til den som bruger den.

Det er der jo ingen som kan øffe over. Mener i øvrigt at man kan lave en IMEI spærring af en telefon i dag. Det bliver blot ikke brugt, fordi telefonen som regel er smuttet ud over landets grænser.

Jeg havde fået det indtryk, at politiet ville have denne lovændring for at kunne spore hvem der lavede kald.

19
24. juli 2020 kl. 11:03

Så det anonyme taletidskort, kommer til at se ud som om det er justitsministerens ;-)

Nej, IMEI nummeret er telefonens serienummer - Det er IMSI nummeret som kobler telefonen til en person.

Så i eksemplet her vil man blot konstatere, at der pludselig dukker en telefon med samme serienummer som ministerens op på nettet med et taletidskort. Det bringer ikke ministeren i problemer.

Det er det modsatte der er interessant: Hvis ministerens telefon bliver stjålet, og genanvendt med et andet SIM kort. Med en forespørgsel på IMEI nummeret vil politiet kunne spore telefonen, og (måske) finde frem til den som bruger den.

17
24. juli 2020 kl. 10:35

Kan man opsnappe en telefons IMEI nummer, så man kan skifte til en politikers IMEI nummer og lave lidt kriminalitet med det?

Teoretisk set ja. SS7 indeholder funktioner som kan bruges til at hente en given telefons IMEI nummer, når blot man kender dens IMSI eller E.164 telefonnummer. De firmaer som mod betaling udfører ulovlig spoofing af mobilnumre, vil i teorien også kunne hente IMEI nummeret.

I praksis vil det dog næppe være særlig brugbart. For selv om IMEI nummeret er ændret, så skal telefonen stadig have et SIM kort, og dets IMSI nummer skal være kendt hos en operatør for at telefonen er aktiv på nettet. Logningsoplysningerne vil derfor klart afsløre, om de kom fra den rigtige telefon eller fra "kopien".

Når politiet er interesseret i at kunne tracke på IMEI nummeret er det for at kunne samle oplysninger på en bestemt telefon, uanset hvilket SIM-kort der sidder i den. Det modsatte - altså at kopiere eksisterende IMEI numre har ingen betydning.

15
21. juli 2020 kl. 14:01

Mail er ikke en teletjeneste. Så man kan godt overveje grundlaget for, at netop teleudbydere skal udlevere både adresseinformation og tilmeldt e-mail for deres kunder. For udbydere af IT-tjenester såsom Google og Microsoft er vel ikke forpligtet til uden videre at udlevere deres kunders mailadresser til politiet uden retskendelse.

At det kan have en betydning ses af rettighedssagen, hvor TDC efter en afgørelse om edition vbed Frederiksberg byret udleverede både fysiske adresser og mailadresser til de advokater, der påstod, at de repræsenterede rettighedshaverne.

Det udrede mig dengang, at TDC ikke alene skulle udlevere kundernes identitet, men også deres tilmeldte e-mail adresser. Men det er formentlig sket i lyset af, at politiet også havde adgang til disse oplysninger via §13.

Det gjorde det muligt for advokaterne umiddelbart og automatisk at sende krav og trusler til de kunder, som TDC havde angivet.

Heldigvis er der nu sat en stopper for den fremgangsmåde efter landsrettens dom, da rettighedshavere ikke lænegere kan få udleveret loggede dynamiske IP-identiteter via edition.

14
19. juli 2020 kl. 18:35

Man må bare arbejde sig hen mod alternative decentrale løsninger a’la Lorawan, jeg så på et tidspunkt nogen der havde gang i et off grid project (kan dog ikke huske hvad det hed) baseret på Lorawan.

13
19. juli 2020 kl. 13:55

Jeg kan ikke lige bore igennem jura-snakken i dokumenterne, så er der nogle der kan forklare om politiet må få adgang til mere data end de kan nu? Dette giver dem jo adgang til statiske kundeopl. udfra IMEI-nummeret, men er det ikke de samme opl. de allerede har adgang til, blot kun udfra adresse/folkeregisteret?

Det er lidt uklart. Politiet følger ofte IMEI ved f.eks. rockerkriminalitet. Og der skabes nu en vis form for klarhed om at søge oplysninger ud fra IMEI efter §13.

Men samtidigt forklarer de ikke tydeligt den nye fortolkning og præcisering af §13. Hvad er det, som forslaget klarlægger som omfattet af udleveringspligt uden dommerkendelse? Hvad kan politiet specificere i en anmodning?

Når man taler om en kundes adgang til nettet, kan det ikke udelukkes, at en mobiltelefons adgang til internet også tænkes omfattet. Dvs. de master, som telefonen bruger til adgang.. I så fald er forslaget som sagt vidtgående.

Under alle omstændigheder er det lovsjusk, at en præcisering er så upræcis mht indhold og virkninger.

12
19. juli 2020 kl. 11:42

Lovgiverne af da fuldstændig ligeglade med privatliv og meneskerettigehder - det viser Corona lovene til fulde. Retssikkerheden er sat helt ud af kraft. Domstolene dømmer uden beviser osv.

Jeg er nok lidt out-of-the-loop ift. corona, kan du give eksempler herpå?

11
19. juli 2020 kl. 11:40

Jeg kan ikke lige bore igennem jura-snakken i dokumenterne, så er der nogle der kan forklare om politiet må få adgang til mere data end de kan nu? Dette giver dem jo adgang til statiske kundeopl. udfra IMEI-nummeret, men er det ikke de samme opl. de allerede har adgang til, blot kun udfra adresse/folkeregisteret?

Hvis ikke det giver adgang til mere data, er det vel sammenligneligt med at de kan spore ejeren af et køretøj ved at kigge på stelnummeret?

9
17. juli 2020 kl. 20:05

Hvordan kommer du frem til at domstolene dømmer uden beviser?

8
17. juli 2020 kl. 17:57

Det er f.eks. denne sætning i bemærkningerne, der generer:

"Oplysninger med tilknytning til et IMEI-nr. eller om aktivitet på et telenet med tilknytning til et IMEI-nr., kan således ikke antages alene at kunne udleveres efter retskendelse, men må anses for omfattet af telelovens § 13."

Hvad er "aktivitet på et telenet med tilknytning til et IMEI-nr."? Og hvad er det politiet kan specificere i en anmodning ? Det står der intet om

7
17. juli 2020 kl. 16:43

Der er mange situationer hvor politiet ikke behøver en kendelse

Det kræver netop ikke dommerkendelse at udlevere oplysninger efter telelovens §13, fordi der er tale om statiske oplysninger i kundeforholdet, der ikke beskriver kundens færden eller kommunikationspartnere.

Det er typisk oplysninger om statiske IP-adresser eller telefonnumre, herunder oplysninmger om kundeforhold på en bestemt adresse.

Sådan ser lovforslaget ud:

"Nuværende lovtekst: § 13. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal på begæring af politiet udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Forslag til ændring: I § 13 indsættes efter »begæring«: »og efter nærmere specifikation«. "

Det er såkaldt nulændring, der ikke reelt ændrer lovteksten. Men den sproglige ændring giver mulighed for at ændre fortolkningen i bemærkningerne.

Det er en uskik. Især når bemærkningerne ikke tydeligt beskriver den nye fortolkning.

Et muligt problem er som sagt udlevering af masteoplysninger, hvor en IMEI adresse har været koblet til nettet.

Bemærkningerne siger, at det ikke er et indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det er jeg ikke enig i. Og hvad er det så?

Masteoplysninger gemmes af teleselskaberne pga. logningskrav, og disse teleoplysninger kan derefter udleveres til politiets efterforskning efter en dommerkendelse, hvis der er tale om alvoirlig forbrydelse eller terror.

Politiet og domstolene har indført den praksis, at masteoplysningerne alene (dvs. uden logningen af trafik) kan udleveres efter de mere lempelige editionsregler. Justitsministeren har dog for flere år siden præciseret, at domstolene ved en sådan udlevering vil iagttage kravene ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det gør de bare ikke i praksis.

Nu siger man så i de foreslåëde bemærkninger, at udlevering af din færden fra loggede oplysninger slet ikke er et indgreb i meddelelseshemmeligheden. Og det kan endog opfattes således, at det kan udleveres som §13 data. Altså helt uden dommerkendelse og helt uden begrænsninger til alvorlig forbrydelse mv.

F.eks. kunne alle danskeres færden potentielt uden videre blive udleveret til politiet, hvis man fortolker disse oplysninger til §13. Og det er vel den underforståede mening, når det overhovedet nævnes i lovbemærkningerne helt uden omtale af edition.

Jeg håber at høringsparterne er vågne i høringen og bruger deres politiske kontakter til at få forslaget afvist.

Det skal selvfølgelig klart fremgå hvilke loggede oplysninger, der kan udleveres efter §13, og hvilke der ikke kan.

Loggede oplysninger om telekunders færden er særdeles følsomme personoplysninger, og det vil være helt urimeligt at åbne en ladeport til disse oplysninger.

6
17. juli 2020 kl. 13:57

Der er generelt for dårlig kontrol med hvilke oplysninger teleselskaber skal logge og udlevere uden dommerkendelse, men denne ændring laver ikke om på den eksisterende - sørgelige - retstilstand.

Ja det nuværende lovforslag er ikke interessant. Lovforslaget burde handle om at politiet ikke skal have adgang uden kendelse fordi det går imod grundloven.

Der er mange situationer hvor politiet ikke behøver en kendelse, men denne med at efterforske narkohandlere eller lignende, der burde der være tid nok til at køre forbi dommervagten. Hvis politiet er midt i en biljagt og vil gøre brug af disse data, og så får dem, skal de under normale forhold efterfølgende få en kendelse. Hvis dommeren så ikke efterfølgende giver en kendelse, skal politiet have en næse e.l. Jeg har skimmet lovforslaget og fandt ikke "efterfølgende" nævnt.

5
17. juli 2020 kl. 12:47

Forslaget laver ikke om på hvilke data politiet kan få udleveret, eller om der skal en dommerkendelse til. Den eneste forskel er at politiet kan bede om data ud fra et IMEI nummer på en telefon, i stedet for at skulle give et navn på personen eller et telefonnummer.

Prøv at læs detaljerne om forslaget (det er kun 3 sider).

Der er generelt for dårlig kontrol med hvilke oplysninger teleselskaber skal logge og udlevere uden dommerkendelse, men denne ændring laver ikke om på den eksisterende - sørgelige - retstilstand.

4
17. juli 2020 kl. 12:46

Når nu baggrunden for forslaget har været tvivl om rækkevidden af §13, bør man ikke efterlade større tvivl med det nye forslag.

Meningen med §13 har været udlevering af statiske kundeoplysninger såsom tlf.nummer fast IP-adresse , abonnentnavn og geografiske faste adresser. Også alle kundeforhold på en bestemt adresse udleveres efter §13.

Men formuleringen i forslaget efterlader ny tvivl. For det siges, at udlevering af benyttede master for en bestemt IMEI ikke falder ind under kapitel71. Gør det så heller ikke det, hvis man istedet beder om masteoplysninger baseret på et nummer.

Kan masteoplysninger baseret på IMEI så udleveres efter reglerne om edition eller kan man mere direkte bruge §13 i teleloven.

Det er lovsjusk.

Det kan da ikke være så svært at opliste problemstillingerne og tage en klar stilling.

Men det vil man ikke.

For dunkelhed i lovgivningen kan jo efterlade muligheder som f.eks. udlevering af masteoplysninger for brugen af IMEI.

Så kan man ud fra nummer få udleveret IMEI og så bede om masteoplysningerne, der gemt af hensyn til logningskravene. For forslaget siger jo, at gemte logningsdata kan udleveres efter §13, hvis der er tale om oplysninger, der bedømmes til at falde ind under §13.

Det er jo vanvittigt, at beskyttelsen af loggede personlige oplysninger efter logningsreglerne afhænger af den metode, som politiet efterspørger data med.

Det burde lovgiver da kunne se.

3
17. juli 2020 kl. 12:42

Jeg bliver abonnement hos Mozilla så snart at deres tjeneste bliver tilgængelig.

2
17. juli 2020 kl. 12:06

Lovgiverne af da fuldstændig ligeglade med privatliv og meneskerettigehder - det viser Corona lovene til fulde. Retssikkerheden er sat helt ud af kraft. Domstolene dømmer uden beviser osv.

1
17. juli 2020 kl. 11:54

Det virker som en meget uklog ændring på et tidspunkt, hvor man som ministerium er blevet sagsøgt af borgerne for at krænke deres grundlæggende rettigheder

Altså folk holder jo ferie, så den høring går nok fint.