Skal man som firma kunne købe sig til at få førsteprioritet på internettet eller skal al trafik behandles lige uanset økonomi og indhold?
Spørgsmålet, der ofte omtalt som en sag om netneutralitet, er del af et stort stykke tele-lovgivning, der bliver behandlet i dag i EU-Parlamentet, og som skal gøre hele EU til et stort telemarked.
I dag skal de enkelte formuleringer og ændringsforslag forhandles i udvalget for indre marked og forbrugerbeskyttelse (IMCO), og et af de områder, der er fokus på, er netop netneutralitet. Ultrakort er netneutralitet princippet om, at al internettrafik skal behandles ens og prioriteres lige, og det er et af stridspunkterne i det omfattende lovforslag.
Ifølge Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet og IMCO for Socialdemokraterne, er forslaget et fornuftigt skridt i retning af en lovfæstet netneutralitet i EU – men lovgivningen bliver ifølge politikeren ikke vandtæt.
»Vi får præciseret, at vi vil have netneutralitet i Europa. Men på den anden side er der uklarhed om definition af begrebet, og det er der, der kan opstå lidt problemer«, siger Christel Schaldemose, der ikke lægger skjul på, at hun personligt er tilhænger af netneutralitet.
Begrebet bliver stort set ikke diskuteret i Danmark, men i udlandet omtales det som en betingelse for det frie og åbne Internet – eller digital-kommunisme, alt efter hvilken side man lytter til.
På den ene side er internetudbydere og telebranchen imod en stram lovgivning for netneutralitet, da de opfatter det som et et indgreb i udformningen af den service, de lever af at levere.
På den anden side er der forbrugere og internetaktivister, der frygter, at internetudbydere vil begynde at differentiere i behandlingen af forskellig slags internettrafik. Endelig frygter virksomheder, der leverer onlinetjenester at de skal betale ekstra for bedre adgang til internettet, hvis teleudbyderne får lov til at sætte pris på leverancen af deres produkt på nettet.
Og ifølge Christel Schaldemose er det også den skillelinje, der tegner sig i den parlamentariske debat om lovforslaget.
»Det er en klassisk højre/venstre deling, der gør sig gældende i denne her sammenhæng. Den store konservative gruppe går meget op i business-delen af dette her, mens andre ser det fra et demokrati- og ligebehandlings synspunkt«, siger Christel Schaldemose til Version2, og understreger, at det kan blive svært få flertal for en total-sikring af netneutralitet.
Et stridspunkt er nemlig, om teleselskaberne skal have ret til såkaldt positiv forskelsbehandling. Altså muligheden for at levere vilkårlige nettjenester ekstra høj kvalitet – hvis leverandøren vil betale for det. I princippet et brud på netneutraliteten, men det bliver svært at få flertal for at gøre ulovligt.
»Teleselskaberne og den konservative side paralleliserer til, at det ikke er anderledes, end at den almindelige forbruger kan købe en hurtigere forbindelse mod betaling. Og det er en formulering, der måske holder på den korte bane, men på lang sigt frygter jeg, at den vil blive udnyttet af internetudbyderne til at prøve ting af og gå lidt længere, så man reelt underminerer den meget vigtige netneutralitet«, siger Christel Schaldemose
Netflix og Skype kan blive dyrt
Et scenarie er, at udbyderne vil begynde at kræve ekstra betaling for brugen af internettjenester, der kræver meget båndbredde – eksempelvis streamingtjenester som Netflix – eller er i konflikt med teleselskabernes egen forretningsmodel som eksempelvis Skype.
En anden debat handler om den føromtalte mulighed for at prioritere enkelte online-tjenester højere, hvis de betaler for det. Internetudbydere hæfter sig ved, at man jo ikke på den måde diskriminerer andre tjenester negativt, mens andre argumenterer for, at de virksomheder, der ikke har råd til at betale ekstra for hurtigere trafik, vil have svært ved at komme ind på markedet.
Der har indtil videre ikke været eksempler på dette i Danmark – og af samme grund er der ikke nogen dansk lovgivning på området. I 2012 oplyste Erhvervsstyrelsen, at man ikke fandt grund til at lovfæste netneutralitet, da teleselskaberne oplyste, at man ikke gik med planer om at forskelsbehandle trafik. De danske teleudbydere har dog en intern aftale om netneutralitet.
Men andre steder i Europa har teleselskaberne bevæget sig væk fra netneutralitet. I Spanien er det standard at betale ekstra for at bruge tjenester som Skype på mobilen, og i Holland fik en udbyders blokade af en gratis SMS-service regeringen til at indføre netneutralitet ved lov. I USA har en domstol for nylig slået fast, at tele-giganten Verizon har ret til at forskelsbehandle internettrafik - en afgørelse, der har affødt massiv kritik ikke mindst fra Netflix.
Christel Schaldemose understreger, at der er lang vej endnu, før den Europæiske lovgivning på området er fastlagt. Først skal den igennem endnu et udvalg, og den tekst, som udvalgene kommer frem til, bliver så Europaparlamentets mandat til en forhandling med ministerrådet – og så skal det implementeres i de enkelte lande. Inden da er der valg til Europaparlamentet.
»Jeg håber, at når vi når til slutningen af 2014, så har vi en færdigbehandlet lovtekst, der skal implementeres i de enkelte lande«, siger Christel Schaldemose til Version2.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
