Logica: Giv sygeplejersker og læger personlige tablets

Personlige smartphones og tablets er bedre egnede til sygehuspersonalet, som kæmper med mange passwords, end en stationær pc, som mange skal dele, mener Logica-direktør. Men politisk er der lang vej.

En personlig tablet eller smartphone er en oplagt løsning til læger og sygeplejersker på de danske sygehuse, men der er lang vej, før det politisk kan lade sig gøre.

»En kontor-pc har aldrig fungeret i sundhedsvæsnet, fordi den er tænkt til kontorfolk og ikke til læger og sygeplejersker. Men hvad er løsningen så? Det er dét, vi begynder at kunne se nu,« siger direktør for healthcare-området Martin Broch Pedersen hos Logica, der nu også hedder CGI, til Version2.

I dag deler sygehuspersonalet pc'er, som typisk står stationært på afdelingerne, og det har i en årrække betydet, at personalet skulle bruge uforholdsmæssigt lang tid hver dag på at logge ind og ud af de forskellige systemer.

En personlig enhed vil mindske behovet for login på en anden måde, end de single-sign-on-løsninger, som sygehusene er i færd med at tage i brug.

»Det er helt utroligt, hvad folk har af passwords. På et sygehus har de it i massive mængder. Det, der mangler, er sammenhængen mellem systemerne og ikke længere digitalisering af arbejdsgangene,« siger Martin Broch Pedersen.

Han påpeger, at man med mobile løsninger måske også kunne nøjes med at bygge ovenpå eksisterende systemer frem for at skulle skifte det hele ud.

Sikkerheden er uafklaret

Personlige enheder, specielt hvis man vælger en Bring Your Own Device-model, hvor medarbejderne bruger privat udstyr, giver imidlertid også nye problemer, som skal løses.

Først og fremmest vil mobilitet betyde, at personhenførbare oplysninger kan blive kompromitteret. Det er ikke kun et spørgsmål om, at en tablet kan blive stjålet, det er også spørgsmålet om, hvordan man regulerer, at patientoplysninger, som bliver vist på skærmen i lægens dagligstue kan blive set af andre i husstanden.

Det er allerede i dag ikke tilladt at lade papirjournalerne ligge fremme i hjemmet, men kontrollen med papirjournalerne er begrænset.

»Sikkerheden er i dag ikke særlig høj, men når det gælder en ny teknologi, så bliver vi meget bekymrede,« siger Martin Broch Pedersen.

Med mobile enheder vil det også være oplagt at bruge cloud-tjenester, men det vil også være problematisk i forhold til sundhedsdata, fordi vi ikke ønsker, at de skal ligge i eksempelvis Googles eller Microsofts datacentre i USA.

Både leverandører og regioner skal komme mobilitet i møde

Flere leverandører af sundheds-it arbejder med mobile løsninger, men ifølge Martin Broch Pedersen er leverandørerne ofte fokuseret på ny teknik, mens kunderne er mere fokuserede på det, de har i forvejen.

»Vi bliver nødt til at samarbejde. Der skal være nogen, der repræsenterer både fortiden og fremtiden. Som leverandør er det ikke nok enten at være god til HTML5 eller god til sundhed. Men det kræver også, at kunderne kan acceptere, at industrien viser vejen,« siger Martin Borch Pedersen.

Forankringen i fortiden kommer især til udtryk, når nye it-systemer til sundhedssektoren sendes i udbud. Ofte er kravene meget specifikke frem for at favne tilstrækkelig bredt til at åbne for nye muligheder at designe systemerne på.

Logica har sammen med Cerner budt på et nyt system til Region Hovedstaden, hvor muligheden for mobilitet og Bring Your Own Device er bygget ind i modellen.

Den slags løsninger kræver imidlertid, at kunderne tør give slip, påpeger Martin Broch Pedersen, som godt kan forstå, hvis kunderne er konservative.

»Folk har også en forretning, de skal passe. Hvem vil være de første, når chancen for at få tæsk er større end at få en laurbærkrans om hovedet? Jeg tror, modet skal komme fra sygehusene, men spørgsmålet er, om man tør det, når det bare er ét af mange forandringsinitiativer,« siger han og fortsætter:

»Vi kan se, at der kan være nogle åbenlyse gevinster, men kan vi nu også være sikre på, at vi faktisk får noget ud af det i kroner og øre, arbejdsmiljø eller patientsikkerhed?«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Damkjær

Lav en App der integrere alle legacy systemerne i et samlet overskueligt interface.

Alt data lagres på en server der kun er tilgængelig på hospitalets lokale net. Bruger adgangskontrol er så begrænset på to niveauer, først på netværks niveau med et root certificate og user certificate. Derefter med password i appen.

You are most welcome.

Og før man siger IT CANT BE DONE !!!

Så se på hvad de har de har gjort på Mt. Sinai

http://www.apple.com/iphone/business/profiles/mt-sinai/

  • 3
  • 5
Hans Schou

Det har været fremme at læger sidder og bruger alt for meget tid med EDB, og jeg tror egentlig at samfundet ville være bedst tjent med at lægerne fik en sekretær til at tage sig af den slags, og så kunne lægerne bruge deres tid på deres fag. Hvis systemerne er så besværlige som det lyder til, så foreslår jeg 2 sekretære per læge. Når så nogen syntes det bliver for dyrt, så lad være med at fyre sekretærerne, men lav systemerne om.

  • 1
  • 1
Jakob Damkjær

Og det var ikke et stort smart firma det var hospitalets egen it afdeling der integrerede 35-40 legacy systemer i en App.

Og root user certifikat netværksadgang er muligt på iOS (forhåbentligt også på android). Fx. Kan alle ansatte på et stort udvalg af univetsiteter tilgå internetadgang på samtlige deltagende universiteters netværk uden password ved at instalere en root user certifikat kombi på sin computer / iOS dims.

Og hvis man mistænker at en brugers mobildims er blevet væk eller stjålet kan man tilbagekalde brugercertifikatet uden at brugerens password skal invalideres.

Jeg ved udemærket godt at edifac standarten er et ugudeligt rod med alt for meget tyggummi og elastikbånd der holder systemerne sammen. Hvem ville dog af fri vilje anvende en serie af FTP servere (ja FTP ikke SFTP eller SCP) til at sende beskeder rundt som allerede er pakket som en vedhæftelser i en mail... Eller hvilket sjov et "1/2" tegn kunne lave i systemet (det må man ikke men det er der flere systemer der alligevel gør). Eller at alle bestillinger af labboratorieprøver i almen praksis sendes til en webserver på det offentlige internet, der i mange år kørte på en http server (nej ikke engang https) der men 5 minutters søgning kunne konstateres kørte på en server software version med kendte remote exploit. (Bare rolig de har fikset serveren og har efter en 3-4 års pres endelig lanceret en version af den webservice der ikke er bundet til IE6 på Windows...).

At regionerne er meget imponeret af Kaiser permanente løsningen fra USA er hvad det er, men jeg tror bare at en løsning som den de lavede for et par år siden på Mt. Sinai i Toronto vil på sigt være en bedre løsning da man så modulært kan skifte datakilderne ud med nye enkelt funktionssystemer... Istedet for at lave et samlet nyt system der vil blive vor tids største forfejlede offentlige IT projekt efter giant steaming pile of fail design principet...

Det eneste der kan forhindre en sådan løsning (Mt Sinai) er mulig hvis der er ingen der følger edifac standarterne så det ikke er økonomisk muligt at integrere legacy løsningerne.

Hvilket desvære er noget man godt kan mistænke når man ser på den sørgelige tilstand epj systemet har idag.

Men at vi i Danmark ikke kan lave noget der minder om det de har lavet på Mt. Sinai er et chokerende testemente til enten udvillerene der arbejder med det nu har for lidt tid/penge til det evt. at dem der oprindeligt designede systemerne aldrig tænkte tanken "måske skal det her integreres med andre systemer på et tidspunkt"...

Er godt klar over at de firmaer der levere løsningerne til det danske sundhedsvæsen ikke har kunne levere et integrations produkt til dato. Har bare aldrig kunne få et svar der gav mening på hvorfor tingenes tilstand er sådan.

Men hvis der nu er nogen der er så meget klogere på emnet end stakkels ynkelige lille mig så svar på spørgsmålene:

Hvorfor er en løsning som den de har i Mt. Sinai ikke teknisk mulig i Danmark ? Og hvorfor er det et fakta der er umuligt at ændre ?

Hvordan vil mit foreslag til en kombineret single sign on plus netværks adgang ikke løse det problem med kontrol af adgang til fortrolige data udenfor hospitalet artiklen taler om ? (Uden at skulle logge ind på nætværket hver 5 minut)

At jeg godt ved at en sådan legacy agreagator ikke er ukompleks er jo ikke det er forhåbentligt ikke det samme som at det er umuligt... For mon tros der ikke var et par gamle lidt dårligt designet systemer blandt dem de integrerede i Toronto ?

  • 2
  • 2
Peter Sørensen

Har du nogensinde hørt udtrykket "lægesekretær" ? De findes altså. og det er måske lidt omsonst at begynde at forklare noget som jeg troede alle vidste. Men at doublere antallet ville intet hjælpe, da lægen jo allerede dikterer journalen, hvorefter lægesekretæren indtaster det i journalen. det store problem er, at når lægen skal ind og ex se nogle værdier på en given patient, så skal han logge på systemet (det kan tage flere minutter) åbne 100 forskellige programmer for til sidst at kunne se værdier og evt skrive en lille kommentar. Det resulterer også i, at personalet bruger hinandens konti, da de ikke gider at vente på at logge ud/logge ind igen.

Og jeg må for en gangs skyld give jakob lidt ret i han strø-tanker omkring EPJ projektet. med det lille forbehold at det defacto ikke behøver at være apple som leverer løsningen :)

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

"at det defacto ikke behøver at være apple som leverer løsningen :)"

Selvfølgeligt ikke ;) men jeg tror at det vil være nemmere at sikre fortrolige oplysninger i en native App (android WP8 og iOS).

Faktisk vil mellemstørrelses tabletsne være bedre end 10-11 tommers og der har android jo haft markedet for sig indtil for nyligt...

  • 0
  • 0
Carsten Stenberg

Jacob>> Jeg tvivler ikke på at din tekniske beskrivelse af en løsning kan lade sig gøre, men som du selv skriver:

Er godt klar over at de firmaer der levere løsningerne til det danske sundhedsvæsen ikke har kunne levere et integrations produkt til dato. Har bare aldrig kunne få et svar der gav mening på hvorfor tingenes tilstand er sådan.

Så står svaret faktisk i artiklen, nemlig at det er et politisk problem - ikke et teknisk problem !

Næsten alle offentlige IT-løsninger laves idag af defacto-monopoler, fordi udbudsstrukturen har været bygget på kæmpe udbud af "total"-løsninger. En del af forklaringen på dette er en forsøg på ansvarsfraskrivelse hos de offentlige kunder herunder i sundhedssektoren.

Og selvom disse løsninger på papiret er udbudt med et krav om integration med andre systemer, så er grænsefladerne aldrig blevet lavet i forbindelse med den oprindelige løsning af opgaverne.

Når der så endelig bliver spurgt om integration, så får den ikke for lidt på prisen.

Jeg håber virkelig, at man for den nye sundhedsplatform i RegionHovedstaden og Sjælland, faktisk gør integrationen til hovedformålet - ellers er det blot et monopol som erstattes af et andet monopol.

  • 1
  • 1
Morten Hansen

På min arbejdsplads havde vi et lignende problem, en stor mængde mennesker skulle benytte sig af en lille mængde computere til at registrere arbejde, kigge i manualer, slå data op i systemer mm. Tiden det tog at logge på og logge ind i systemer mm var ofte større end tiden det tog at gøre det som der skulle gøres på computeren.

Vores løsning blev at sætte en server op til remote access, og sørge for at de maskiner der benyttes automatisk åbner remote session til denne server, hvor deres værktøjer er. Det betød nu at de kunne skifte fra maskine til maskine uden at skulle logge på samtlige systemer påny, samt fordelen med at den har alt hvad de havde åbnet tidligere klart. Derudover smed vi en smart card løsning på klient computerne så de blot kan lægge kortet, taste deres pinkode og så er det hele klart.

Alt i alt var omkostningerne meget lave for os, løsningen var på alle måder bedre og det blev rigtigt populært blandt brugerne. Der er selvfølgelig nogle faldgrubber man skal være opmærksom på men det var meget low effort i forhold til hvad vi fik ud af det. Kunne noget lignende ikke laves her?

Det giver ikke integationen, men det giver mobilitet, besparer password indtastning i store mængder, og det er både utroligt let og hurtigt at sætte op rent teknisk.

  • 0
  • 0
Finn Christensen

Det har været fremme at læger sidder og bruger alt for meget tid med EDB, og jeg tror egentlig at samfundet ville være bedst tjent med at lægerne fik en sekretær til at tage sig af den slags, og så kunne lægerne bruge deres tid på deres fag. Hvis systemerne er så besværlige som det lyder til.....

Lige på kornet Hans, lad dog faget være det væsentlige, og lad andre udfører det de er bedst til.... det er en pest, at bageren forsøger sig som grovsmed og omvendt :)

Samt skrot systemer/-moduler, hvis (bruger) personalet ikke nemt og via få dages undervisning kan forstå og anvende systemer - det stopper fremtidige tåbelige projekter + leverandører.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere