Log4Shell udnyttet til 840.000 cyberangreb siden fredag
Illustration: Beebright/Bigstock.
Siden fredag er Log4Shell-sikkerhedshullet blevet udnyttet 840.000 gange til cyberangreb.
15. december 2021 kl. 09:58
Ældre end 30 dage
840.000 cyberangreb er udført ved at udnytte sikkerhedshullet Log4Shell siden den blev offentligt kendt fredag i sidste uge. På nogle tidspunkter blev der udført 100 angreb i minuttet.
Det skriver Ars Technica.
Ofte bliver angrebene brugt til krypto-mining, men også til at skabe botnets.
Læs, hvad vi ved om Log4Shell, her.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Talspersoner fra cybersikkerhedsvirksomhederne SentinalOne og Mandiant mener, at statsstøttede hackere fra Kina står bag flere af angrebene.
Læs også: AU lukker akut ned for it-systemer og aflyser eksaminer: Frygter Log4shell-angreb
Sikkerhedshullet har ifølge Ars Technica stået åbent siden 2013, men er først blevet udnyttet siden 1. december 2021.
