Lørdag nat kom Sundhedsplatformen til Danmarks største hospital: »Vores strategi er stadig rigtig«

Danmarks største sundheds-it-projekt, Sundhedsplatformen, har levet en turbulent tilværelse, siden den i maj gik i luften på Herlev og Gentofte Hospital med et brag.

Systemet - der inden 2018 skal være implementeret på samtlige hospitaler i Region H og Region Sjælland - har over sommeren gjort sig bemærket med 18.000 fejlindberetninger, massiv kritik fra overlæger og ikke mindst desiderede advarsler mod at tage systemet i brug.

Lørdag nat er det kontroversielle system trådt ind i fase to; klokken 03:00 blev Sundhedsplatformen implementeret på Rigshospitalet og i Glostrup.

Og selvom lektier er blevet lært, er den grundlæggende implementeringsstrategi stadig den samme, fortæller Hjalte Aaberg, der er regionsdirektør i Region H.

»Den grundlæggende implementeringsstrategi er ikke ændret,« indleder han.

»Vi mener, at den strategi, vi har lagt, som er udarbejdet på baggrund af Epics erfaringer, sådan set er rigtig.«

Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen er et fælles it-projekt mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Systemet leveres af amerikanske Epic, og prisen forventes at ende på 2,8 milliarder.

I alt skal 44.000 ansatte og 2,5 millioner borgere bruge systemet, når det er færdigimplementeret i 2017.

Med Sundhedsplatformen følger også patientportalen Min Sundhedsplatform. Her kan patienter kontakte hospitalet, se svar på prøver og få indblik i deres egen journal.

Et år før man er tilbage, hvor man var

Systemet fra den amerikanske EPJ-gigant Epic er da heller ikke en løsning, der installeres lørdag og er fuldt færdigimplementeret mandag.

»Det hårdeste punkt kommer efter tre-fire måneder. Det er der, hvor man har knoklet rigtig længe, og systemet stadig ikke virker helt, som man kunne drømme om, og man mister humøret,« fortæller Hjalte Aaberg.

Forud for implementeringen på Riget har holdet bag Sundhedsplatformen forsøgt at give personalet et realistisk billede af de udfordringer, der uundgåeligt vil komme, når omkring 30 legacysystemer skal erstattes med en samlet platform.

»Vi prøver så vidt muligt at bringe realistiske forventninger ind på Rigshospitalet - hvad der bliver godt, og hvad der bliver hårdt både på den korte og den lange bane. Der er en række problemer, de har oplevet på Herlev, som de ikke kommer til at opleve, men der vil dukke ting op, som er unikke for Rigshospitalet,« forklarer regionsdirektøren og fortsætter:

»Der går et års tid, før man er der, hvor man var. Hvor man går på arbejde med samme sikkerhed og tryghed. Så vi har vidst fra starten, at det er en kæmpe kraftanstrengelse at få så stort et system implementeret.«

Systemet er nu færdigt. Næsten

En af Sundhedsplatformens problemer har fra starten været, at personalet på Herlev og Gentofte blev uddannet i en platform, der ikke var helt færdigudviklet.

Af samme grund har uddannelsen af både Hjalte Aaberg og programdirektør Gitte Fangel været fremhævet som et område, der skulle forbedres i anden runde.

»Uddannelsen er det, der kommer til at ændre sig mest, og det er der, hvor vi kunne have været skarpere fra starten. Denne gang kommer uddannelsen til at foregå på et færdigt system,« forsikrer Hjalte Aaberg.

Helt færdig er Sundhedsplatformen dog teknisk set ikke. Den seneste statusbeskrivelse til Forretningsudvalget i Region H beskriver problemer med blandt andet blodprøve-systemet Labka, som skal løses af eksterne parter.

Der meldes stadig om udfordringer med kommunikationen med Fælles Medicinkort.

De største problemer synes dog at ligge på brugersiden. Af notatet fremgår det, at der fortsat er 'store udfordringer med at få kodet korrekt' - altså at lægerne korrekt beskriver det, de gør.

Problemet skyldes hovedsageligt, at opgaven har skiftet hænder fra lægesekretæren til lægen, vurderer holdet bag Sundhedsplatformen.

»Mavepuster«

Den heftige kritik mod Sundhedsplatformen er særligt kommet fra kredsen af overlæger på Herlev og Gentofte Hospital.

På e-sundhedskonferencen Sundhedsobservatoriet i oktober beskrev Gitte Fangel den stærke modreaktion - som blandt andet har fået udløb gennem pressen - som en mavepuster. For eksempel da en prioriteret liste over de ti vigtigste fejlrettelser blev delt med Ekstra Bladet.

»Vi har lært at, vi skal lave vores top-ti-lister, så de kan tåle en forside på BT og Ekstra Bladet,« bemærker hun.

Programdirektøren antyder også, at man fra programmets side ikke håndterede modstanden korrekt i første færd:

»Det blev opfattet som en provokation, at vi kaldte det en succes, når det var jammer-svært at arbejde med,« forklarer hun.

Også historien om de 18.000 fejl bed sig fast i offentlighedens bevidsthed - selvom ordet fejl i virkeligheden kun i nogen grad betyder it-fejl. Tallet dækker også over brugerfejl, ønsker om forbedringer og fejl, der er indberettet flere gange.

»Vi har haft det oppe, om vi skulle kalde fejl noget andet. Men nogle er bange for, at det vil ligne, at man vil dække noget til,« forklarer Gitte Fangel, der desuden bemærker, at det er hårdt at arbejde under den mediebevågenhed, som Sundhedsplatformen har tiltrukket.

Riget er mere komplekst

Under alle omstændigheder synes direktøren ikke, at 18.000 er et højt tal. Det er under det tal, som programmet i første omgang forventede. Og det er på linje med det antal 'fejl', som forventes på Rigshospitalet.

Det skyldes, at Rigshospitalet har næsten dobbelt så mange ansatte - alene det vil give flere fejlindberetninger, lyder det i en orientering.

'Dertil kommer, at hospitalet har flere specialer, særlige systemer og er mere komplekst,' fortsætter notatet, som også bemærker, at 'en stor del' af fejlmeldingerne indtil nu bunder i manglende erfaring med systemet.

En anden del af utilfredsheden med systemet stammer fra det faktum, at Sundhedsplatformen kommer med indbyggede standardiseringer af de forskellige behandlingsforløb og arbejdsgange.

»Det støder nogle folk, at de skal ændre deres arbejdsgange, men ensretning og standardisering er altså et af formålene med sundhedsplatformen,« lød beskeden fra Gitte Fangel allerede kort tid efter implementeringen - en melding, der fik læger til at se rødt, fordi de mente, at programmets problemer blev skubbet over på brugerne.

Ikke desto mindre står ambitionen om at standardisere behandlinger ved magt.

»Intentionen er jo, at lige meget, hvor du kommer ind - Nordsjælland, Roskilde eller Herlev - så får du den bedste behandling. Og der skal vi være skarpe til at sige, at det er sådan, det er, og ikke lade standardiseringsarbejdet falde til jorden, fordi nogen føler sig ramt,« siger Hjalte Aaberg.

Standarderne er i øvrigt ikke udarbejdet af Sundhedsplatformen, men af 300 sundhedsprofessionelle, der er udarbejdet af de sundhedsfaglige råd inden for de forskellige specialer.

Husk, hvor vi kom fra

Trods advarsler fra læger på Herlev og Gentofte Hospital fastholder Sundhedsplatformen altså den oprindelige tidsplan, som bragte den nye it-virkelighed til Rigshospitalet i nat.

Danmarks største hospital vil med forbedret uddannelse være bedre forberedt til at tage imod platformen, der samtidig er mere færdigudviklet, lyder vurderingen.

Og denne gang forventer Hjalte Aaberg ikke, at det vil udløse samme protester og advarsler fra lægestaben.

»Der er jo en idé i at indføre systemet trinvist. Vi har høstet en masse erfaringer, som vi kan bruge, og en masse tekniske problemer er blevet håndteret,« siger han og fortsætter:

»Virkeligheden er, at vi godt vidste, at vi skulle integrere op imod 30 administrative systemer, og vi ville opdage ting undervejs. Og at vi ikke kunne teste det i bund. Så vi havde ikke regnet med, at vi kom igennem det uden problemer,« siger han og tilføjer:

»Jeg må også minde om, at da jeg trådte til for tre et halvt år siden, så var der ikke noget, jeg hørte flere klager over, end hvor elendige it-systemerne var. Så man skal huske, hvor man kom fra.«