Lørdag nat kom Sundhedsplatformen til Danmarks største hospital: »Vores strategi er stadig rigtig«

Riget er mere komplekst - men også bedre forberedt, lyder status fra Sundhedsplatformen kort før fase to.

Danmarks største sundheds-it-projekt, Sundhedsplatformen, har levet en turbulent tilværelse, siden den i maj gik i luften på Herlev og Gentofte Hospital med et brag.

Systemet - der inden 2018 skal være implementeret på samtlige hospitaler i Region H og Region Sjælland - har over sommeren gjort sig bemærket med 18.000 fejlindberetninger, massiv kritik fra overlæger og ikke mindst desiderede advarsler mod at tage systemet i brug.

Lørdag nat er det kontroversielle system trådt ind i fase to; klokken 03:00 blev Sundhedsplatformen implementeret på Rigshospitalet og i Glostrup.

Læs også: Sygehusdirektør erkender: Oplæring i Sundhedsplatformen har været for dårlig

Og selvom lektier er blevet lært, er den grundlæggende implementeringsstrategi stadig den samme, fortæller Hjalte Aaberg, der er regionsdirektør i Region H.

»Den grundlæggende implementeringsstrategi er ikke ændret,« indleder han.

»Vi mener, at den strategi, vi har lagt, som er udarbejdet på baggrund af Epics erfaringer, sådan set er rigtig.«

Et år før man er tilbage, hvor man var

Systemet fra den amerikanske EPJ-gigant Epic er da heller ikke en løsning, der installeres lørdag og er fuldt færdigimplementeret mandag.

»Det hårdeste punkt kommer efter tre-fire måneder. Det er der, hvor man har knoklet rigtig længe, og systemet stadig ikke virker helt, som man kunne drømme om, og man mister humøret,« fortæller Hjalte Aaberg.

Forud for implementeringen på Riget har holdet bag Sundhedsplatformen forsøgt at give personalet et realistisk billede af de udfordringer, der uundgåeligt vil komme, når omkring 30 legacysystemer skal erstattes med en samlet platform.

Læs også: Region H bekræfter: Lægesekretærer ryger ud, når Sundhedsplatformen kommer ind

»Vi prøver så vidt muligt at bringe realistiske forventninger ind på Rigshospitalet - hvad der bliver godt, og hvad der bliver hårdt både på den korte og den lange bane. Der er en række problemer, de har oplevet på Herlev, som de ikke kommer til at opleve, men der vil dukke ting op, som er unikke for Rigshospitalet,« forklarer regionsdirektøren og fortsætter:

»Der går et års tid, før man er der, hvor man var. Hvor man går på arbejde med samme sikkerhed og tryghed. Så vi har vidst fra starten, at det er en kæmpe kraftanstrengelse at få så stort et system implementeret.«

Systemet er nu færdigt. Næsten

En af Sundhedsplatformens problemer har fra starten været, at personalet på Herlev og Gentofte blev uddannet i en platform, der ikke var helt færdigudviklet.

Af samme grund har uddannelsen af både Hjalte Aaberg og programdirektør Gitte Fangel været fremhævet som et område, der skulle forbedres i anden runde.

»Uddannelsen er det, der kommer til at ændre sig mest, og det er der, hvor vi kunne have været skarpere fra starten. Denne gang kommer uddannelsen til at foregå på et færdigt system,« forsikrer Hjalte Aaberg.

Læs også: Sundhedsplatformen prækonfigureret til amerikanske tilstande: »Det kommer fra en helt anden verden«

Helt færdig er Sundhedsplatformen dog teknisk set ikke. Den seneste statusbeskrivelse til Forretningsudvalget i Region H beskriver problemer med blandt andet blodprøve-systemet Labka, som skal løses af eksterne parter.

Der meldes stadig om udfordringer med kommunikationen med Fælles Medicinkort.

De største problemer synes dog at ligge på brugersiden. Af notatet fremgår det, at der fortsat er 'store udfordringer med at få kodet korrekt' - altså at lægerne korrekt beskriver det, de gør.

Problemet skyldes hovedsageligt, at opgaven har skiftet hænder fra lægesekretæren til lægen, vurderer holdet bag Sundhedsplatformen.

»Mavepuster«

Den heftige kritik mod Sundhedsplatformen er særligt kommet fra kredsen af overlæger på Herlev og Gentofte Hospital.

På e-sundhedskonferencen Sundhedsobservatoriet i oktober beskrev Gitte Fangel den stærke modreaktion - som blandt andet har fået udløb gennem pressen - som en mavepuster. For eksempel da en prioriteret liste over de ti vigtigste fejlrettelser blev delt med Ekstra Bladet.

»Vi har lært at, vi skal lave vores top-ti-lister, så de kan tåle en forside på BT og Ekstra Bladet,« bemærker hun.

Læs også: 35 overlæger advarer: Sundhedsplatformen giver patientkaos

Programdirektøren antyder også, at man fra programmets side ikke håndterede modstanden korrekt i første færd:

»Det blev opfattet som en provokation, at vi kaldte det en succes, når det var jammer-svært at arbejde med,« forklarer hun.

Også historien om de 18.000 fejl bed sig fast i offentlighedens bevidsthed - selvom ordet fejl i virkeligheden kun i nogen grad betyder it-fejl. Tallet dækker også over brugerfejl, ønsker om forbedringer og fejl, der er indberettet flere gange.

»Vi har haft det oppe, om vi skulle kalde fejl noget andet. Men nogle er bange for, at det vil ligne, at man vil dække noget til,« forklarer Gitte Fangel, der desuden bemærker, at det er hårdt at arbejde under den mediebevågenhed, som Sundhedsplatformen har tiltrukket.

Riget er mere komplekst

Under alle omstændigheder synes direktøren ikke, at 18.000 er et højt tal. Det er under det tal, som programmet i første omgang forventede. Og det er på linje med det antal 'fejl', som forventes på Rigshospitalet.

Det skyldes, at Rigshospitalet har næsten dobbelt så mange ansatte - alene det vil give flere fejlindberetninger, lyder det i en orientering.

'Dertil kommer, at hospitalet har flere specialer, særlige systemer og er mere komplekst,' fortsætter notatet, som også bemærker, at 'en stor del' af fejlmeldingerne indtil nu bunder i manglende erfaring med systemet.

En anden del af utilfredsheden med systemet stammer fra det faktum, at Sundhedsplatformen kommer med indbyggede standardiseringer af de forskellige behandlingsforløb og arbejdsgange.

Læs også: Hospital forventer op til 2.000 fejlmeldinger det første døgn med fælles EPJ-system

»Det støder nogle folk, at de skal ændre deres arbejdsgange, men ensretning og standardisering er altså et af formålene med sundhedsplatformen,« lød beskeden fra Gitte Fangel allerede kort tid efter implementeringen - en melding, der fik læger til at se rødt, fordi de mente, at programmets problemer blev skubbet over på brugerne.

Ikke desto mindre står ambitionen om at standardisere behandlinger ved magt.

»Intentionen er jo, at lige meget, hvor du kommer ind - Nordsjælland, Roskilde eller Herlev - så får du den bedste behandling. Og der skal vi være skarpe til at sige, at det er sådan, det er, og ikke lade standardiseringsarbejdet falde til jorden, fordi nogen føler sig ramt,« siger Hjalte Aaberg.

Standarderne er i øvrigt ikke udarbejdet af Sundhedsplatformen, men af 300 sundhedsprofessionelle, der er udarbejdet af de sundhedsfaglige råd inden for de forskellige specialer.

Husk, hvor vi kom fra

Trods advarsler fra læger på Herlev og Gentofte Hospital fastholder Sundhedsplatformen altså den oprindelige tidsplan, som bragte den nye it-virkelighed til Rigshospitalet i nat.

Danmarks største hospital vil med forbedret uddannelse være bedre forberedt til at tage imod platformen, der samtidig er mere færdigudviklet, lyder vurderingen.

Og denne gang forventer Hjalte Aaberg ikke, at det vil udløse samme protester og advarsler fra lægestaben.

Læs også: Sundheds-it i luften på en weekend: »Det er en ny måde at implementere på«

»Der er jo en idé i at indføre systemet trinvist. Vi har høstet en masse erfaringer, som vi kan bruge, og en masse tekniske problemer er blevet håndteret,« siger han og fortsætter:

»Virkeligheden er, at vi godt vidste, at vi skulle integrere op imod 30 administrative systemer, og vi ville opdage ting undervejs. Og at vi ikke kunne teste det i bund. Så vi havde ikke regnet med, at vi kom igennem det uden problemer,« siger han og tilføjer:

»Jeg må også minde om, at da jeg trådte til for tre et halvt år siden, så var der ikke noget, jeg hørte flere klager over, end hvor elendige it-systemerne var. Så man skal huske, hvor man kom fra.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Jensen

Jeg syntes det ser rigtig fornuftig ud set udefra, det virker til at de forstår at det vil koste noget at skifte til et nyt system som ingen kender i nu, men at de omkostninger er bedre at tage med det samme istedet for at lade 2 systemer virke sammen hvor folk altid vil vælge det system de kender.

Ser ud til at de gør et rigtig godt stykke arbejde inden for en svær problemstilling.

  • 3
  • 0
#2 Louise Klint

”Der går et års tid, før man er der, hvor man var. Hvor man går på arbejde med samme sikkerhed og tryghed.”

Det er budskabet (ovenfor) fra regionsdirektør Hjalte Aaberg til de mange læger og overlæger, der dagligt står med ansvaret for patienters liv og helbred i deres hænder: At de skal arbejde i usikkerhed 1 år. At det er vilkårene.

(Er du rigtig klog?! Det er et hospital!) Eller har jeg læst forkert?

Så er det vel også budskabet til patienterne? At de tusindvis af os, som måtte have brug for hospitalets hjælp, og derfor er patienter på de 3 hospitaler – Herlev, Gentofte og Rigshospitalet – først kan være trygge ved at komme dér om 1 år.

Er det virkelig det han siger?

  • 5
  • 1
#3 Povl Hansen

Ja, det er det det betyder, men direktøren er glad :) Og måske betyder det også af du slet ikke kan komme til før om 6 måneder

fordi lægen skal sidde med sit 1 finger system og skrive journalen selv

  • 3
  • 1
#4 Peter Jensen

Ja det koster at indføre et nyt system ingen kender, når alle så kender det er det bedre end det gamle. Sådan er der. Jeg er selv på et sted hvor alle i Danmark har kontakt med stedet og vi har et virkelig dårlig edb-system og det vil koste at udskifte, men i løbet af 5-10 år vil det være tjent hjem i arbejdstimer og sikkerhed (på et tidspunkt knækker den kurve jo så det koster at have det system og stadig vil koster at skifte). Det koster at udskifte edb-system det betyder ikke at det ikke er det værd.

  • 3
  • 0
#5 Povl Hansen

Men så kunne man jo vente med af indføre det på andre hospitaler indtil det første hospital man indførte det hos var holdt op med af indreporterer så mange fejl af fejlretterne gik ned med strees

og indtil man ikke mere var nød til af af give krisehjælp til personalet

5 -10 år ??? ville da gætte på af inden i nåede de 5 år så ville det nye system være lige så elendigt som det nuværende som i skiftede fra :O

  • 5
  • 0
#6 Louise Klint

Hvis personalet ikke kan vide sig sikkert og trygt, hvordan kan patienten så?

(Som patient er man jo i personalets vold, i deres hænder).

Og direktøren er fuldstændig klar over vilkårene. Han siger at det er sådan, det er – der vil gå et års tid, før personalet igen kan arbejde sikkert og trygt. Han tillader det.

Det er det, der ryster mig.

  • 2
  • 1
#8 Allan Astrup Jensen

»Intentionen er jo, at lige meget, hvor du kommer ind - Nordsjælland, Roskilde eller Herlev - så får du den bedste behandling."

Naivt! Hospitalspersonalet er ikke robotter og der er forskel på deres dygtighed, servicemindedhed og samarbejdsevner. Ligeledes er de fysiske forhold, apparatpark og rengøring forskellige. Betyder sundhedsplatformen at antallet af senge ogMR scannere skal være det samme? Skal alle sygehuse være lige store og med samme bygematerialer. Skal samme firma stå for rengøringen osv. Og så er der lige patienter og deres sygdomme, som også er meget forskellige, men det må de nok ikke være i fremtiden?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere