I løbet af 23 måneder har Microsoft mistet omkring 400 millioner brugere

Illustration: Microsoft
Nyheder skal få markedsandelene op.

Siden januar 2016 har næsten 400 millioner brugere forladt Microsofts browsere. Det viser friske tal fra Net Applications.

I begyndelsen af 2016 havde Microsoft en markedsandel på omkring 44 procent. Siden er det kun gået én vej, og det i en rasende fart.

Edge og Explorers markedsandel ligger nu på 16,81 procent.

Google Chrome er vinderen

Udviklingen er bemærkelsesværdig for Microsoft, der tidligere havde total markedsdominans.

Bedre går det for konkurrenten Google Chrome. Ifølge Net Applications' tal har selskabet i dag en markedsandel på næsten 59 procent.

Derefter kommer Firefox med omkring 14 procent, og Safari er næste store browser med omkring 3 procents markedsandel.

Norske Vivaldi er bare en lille parentes i statistikken, idet den okkuperer processorkapaciteten til omkring 0,07 procent af verdens internetbrugere.

Tallene skal dog tages med et gran salt.

Analyseselskabet har tidligere indrømmet, at deres målinger kan være manipuleret af store botnetværk, som bruges til bl.a. at svindle med annoncenetværk.

»Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at rense vores data for disse fejlkilder. Vi har eksempelvis omskrevet hele koden, som gør indsamling af sådanne infrastrukturdata mulig,« skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Edge til iOS og Android

Den 2. december kunne Microsoft fortælle, at de har lanceret Edge til både Android og iOS.

Dette er, så vidt vi kan huske, de første browsere, Microsoft har tilbudt til andre operativsystemer end Windows, siden Mac-versionen af Internet Explorer blev trukket tilbage ved udgangen af 2005.

Edge-funktionen, som Microsoft først og fremmest fremhæver, er muligheden for at overføre visningen af websider i Edge på mobilen over til Edge på pc’en.

Dette forudsætter, at brugerne er logget ind på den samme Microsoft-konto på begge enheder.

Også password og bogmærker kan synkroniseres på tværs af enhederne, skrev digi.no, da de omtalte lanceringen tidligere på måneden.

Du kan finde mere information om de nye Edge-udgaver på denne side.

Om disse nyheder kommer til at kapre svært tiltrængte markedsandele for Microsoft, vil vise sig.

Denne artikel blev først publiceret på digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Andreas Korsgaard

Jeg tog et kik på Edge til Android, fordi jeg ville se på hvordan linkningen til computer fungerer, og sør'me om den ikke sagde "This item is not available in your country".

Måske ville det hjælpe på Microsofts tal hvis de faktisk gjorde ting tilgængelige så man i det mindste kunne teste det.

  • 9
  • 0
#3 Thomas Toft

Det er så kun nye funktioner i Edge. Jeg sender dagligt faneblade frem og tilbage mellem Firefox på mobil og PC. At Firefox så også er hurtigere end Edge og nu også Chrome gør jo ikke noget.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere