»Ja så bliver det Svanemøllen og toget kører ikke videre. Vi har fået besked på at indstille al S-togsdrift nord for København,« lød det i et monotont toneleje ud i et propfyldt S-tog lørdag den 19 september.
»Vi vil undersøge muligheden for, at I kan køre videre nordpå med togbusser, men I skal ikke regne med dem den næste times tid. Vi ønsker jer en fortsat god rejse.«
Beskeden betød, at de mange hundrede kunder stimlede sammen på perronen og foran den lille nordkøbenhavnske station under coronaepidemien. Men den betød også, at der -igen- var gået noget galt i signalsystemet.
Lille fejl i et stort system
Derfor rettede Version2, der har oplevet dette ske to gange, henvendelse til Banedanmark, der står for det mere end syv år forsinkede og 23 milliarder dyre signalsystem.
Tolv dage efter tikker en mail ind hos Version2.
»Undskyld det sene svar, men her er forklaringen på, hvorfor vi måtte indstille driften på de strækninger, der kører på det nye signalsystem forrige lørdag,« starter den korte mail fra Banedanmarks presseafdeling:
Pladsproblemer på server
»Lørdag den 19/9 opstod der pladsproblemer på en server. Det betød, at systemet, der er med til at vise, hvor på strækningen togene er, begyndte at køre langsommere.«
»Derfor blev der truffet beslutning om at indstille driften på de strækninger, der kører på det nye signalsystem, indtil vores leverandør, Siemens, skaffede den nødvendige plads på serveren. Trafikken var indstillet i godt to timer.”
Det rejser en lang række nye spørgsmål om, hvad Banedanmark og Siemens gjorde forud for hændelsen for at forhindre at dette skete - eller sker igen. Samt om, hvordan manglede serverplads kan have så markant en indvirkning på noget, Center for Cybersikkerhed har defineret som kritisk, dansk it-infrastruktur.
Men Banedanmark ønsker ikke at stille op til interview.