Livestreamning (arkiv) af Folkemøde-debat fredag kl. 11.30: Hvorfor skal vi bruge papkort i en digital tidsalder?
Der er mange ønsker, når offentlige digitale løsninger udvikles: Først og fremmest skal sikkerheden være på plads, men løsningerne skal også være nemme, smarte og lækre at bruge - og naturligvis dække alle borgeres forskellige behov.
Til sidst er der altid en regning, der skal betales. Nu skal næste generation af NemID udvikles. Skal danskerne fortsat have et nøglekort af pap, eller er biometriske løsninger som fingeraftryk løsningen?
Er samme sikkerhedsniveau nødvendigt til at logge på Skat og til intranettet i skolen? Hvordan får vi alle borgere med, mens vi udnytter nye teknologiske muligheder? Hvad vejer tungest: økonomi, sikkerhed eller brugervenlighed?
Den vil en række debattører drøfte på et debatmøde til Folkemødet på Bornholm, som It-Branchen er vært for.
Version2 har spurgt Nets hvad de mener, der er centrale emner i debatten.
NemID bliver brugt af alle danskere i rigtig mange forskellige situationer. Derfor skal NemID ifølge Nets være både nemt og meget sikkert.
NemID har aldrig været hacket - og det skal vi holde fast i. Samtidig er Nets meget optaget af at udvikle NemID brugeroplevelsen i takt med, at danskerne bliver mere og mere digitaliserede og bevæger sig over på de mobile enheder.
Måske skal der både skal være et fysisk og et digitalt nøglekort. Måske der skal være endnu flere alternativer at vælge mellem. Teknisk er der flere muligheder. Nets drøfter løbende udvikling og forbedringer af NemID med parterne bag NemID; bankerne og Digitaliseringsstyrelsen.
Det er meget stærkt, at man i Danmark kan bruge det samme NemID på tværs af banker, det offentlige og private tjenesteudbydere. Det synes vi, at man skal holde fast i, samtidig med at løsningen moderniseres og udvikles.
Paneldeltagere:
- Niels Gotfredsen, Senior Vice President eSecurity, Nets A/S
- Christiane Vejlø, Stifter og radiovært, Elektronista og Radio24syv
- Thorkild Olesen, Formand, Danske Handicaporganisationer
- René Gade, MF, It-ordfører, Alternativet
Moderator:
- Reimer Bo Christensen
Arrangør:
Nets

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.