Linux vinder udbredelse i biler

Bilproducenter og softwarevirksomheder støtter op om fælles Linux-platform til biler.

Open source-styresystemet Linux driver i dag alt fra infotainment-systemer over heads-up-displays til wifi i køretøjer fra blandt andet Toyota, Nissan og Jaguar Land Rover. Og Linux er på vej til biler fra Ford, Mazda, Mitsubishi og Subaru.

Det bemærker Steven J. Vaughan-Nichols hos ZDNet i anledning af en nyudgivet pressemeddelelse fra Automotive Grade Linux (AGL) under The Linux Foundation.

Denne meddelelse fortæller, at ikke-bilproducenter som Oracle, Qualcomm og Texas Instruments nu er en del af AGL, som er et samarbejde om at skabe en fælles software-stak bygget på Linux til connectede biler.

I AGL-regi bliver der arbejdet med en Unified Code Base (UCB) - der blev lanceret tidligere i år under CES 2016. UCB er en Linux-distribution bygget specifikt til bilindustrien. Tanken med UCB er ifølge pressemeddelelsen fra AGL, at distributionen skal kunne imødekomme bilindustriens behov og blive en de facto-standard i industrien.

»AGL har set en stor vækst over det seneste år i takt med at efterspørgslen efter connected bil-teknologi og infotainment stiger hastigt,« siger General Manager for Automotive ved The Linux Foundation Dan Cauchy i den seneste AGL-pressemeddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ove Andersen

Lyder som et dyrt bekendtskab, kunne man forestille sig, at hver bil så skal betale licens til alle parterne (f.eks. Oracle) som jo er vant til at leve af licenser og softwaresalg af lukket propietær software, og som ikke plejer at gå op i community work.

Ideen er ganske god, og måske er det bare min paranoia-alarm der raiser en falsk positiv, når Oracle bliver nævnt.

  • 10
  • 0
Audun Nes
  • Oracle er meget aktive indenfor open source udvikling. Både indenfor Linux, Eclipse og Xen. Plus alle de projekter de fik med ved købet af Sun. For eksempel MySQL, NetBeans og GlassFish. Oracle har dog ikke altid været gode i deres community dialog. De tre bedste eksempler er OpenOffice som blev "forket" til LibreOffice. MySQL som "forked" til blandt andet MariaDB og Apache Foundation der trak sig fra arbejdet med Java 7.
  • Oracle Enterprise Linux er Red Hat downstream. Brug og opdateringer er gratis.
  • Texas Instrument er en af de største bidragsydere til Linux kernel kode.

Så jeg tvivler meget på at udgifterne til at udvikle og vedligeholde AGL kommer til at påvirke bilpriserne meget.

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Lyder som et dyrt bekendtskab, kunne man forestille sig, at hver bil så skal betale licens til alle parterne (f.eks. Oracle) som jo er vant til at leve af licenser og softwaresalg af lukket propietær software, og som ikke plejer at gå op i community work.


Som om bilproducenter vil gå op i community work for Linux?
Faktisk leverer de store både patches o.s.v. til community, det letter nemlig deres arbejde.

En anden ting som man skal tage i betragtning er at de store her kan levere såkaldt indemnification. Selvom Linux er open source, så er der ingen som siger at der ikke ligger kode i Linux som ikke er open source.

Det vil sige at finder du noget af din private proprietære kode i Linux kan du sagsøge alle som bruger Linux. Typisk vil det være de store brugere med masser at penge i kassen, som bliver sagsøgt først, som f.eks. en bilproducent. Da jeg arbejde for Ericsson var det også noget som blev set på med stor alvor.

  • 0
  • 7
Lars Lundin

Ideen er ganske god, og måske er det bare min paranoia-alarm der raiser en falsk positiv, når Oracle bliver nævnt.

Pga. de kommercielle interesser kan man også frygte en udvikling in retning af Android, som jo er Linux men reelt vanskeligt at bruge med den frihed man normalt forbinder med Linux.

PS. Jeg synes det var pudsigt at flere medier berettede hvordan en Tesla ejer havde hacket sin Model S, og installeret Linux på den. Først langt nede i teksten oplyses læseren om at bilen i forvejen kørte Linux, f.eks. her:
http://t3n.de/news/tesla-model-s-gehackt-linux-700919/
Det var en gentoo installeret istedet for den normale Ubuntu-baserede, som Tesla Motors ser ud til at køre deres eget løb med.

  • 4
  • 0
Eskild Nielsen
  • 3
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Oracle er meget aktive indenfor open source udvikling. Både indenfor Linux, Eclipse og Xen. Plus alle de projekter de fik med ved købet af Sun. For eksempel MySQL, NetBeans og GlassFish. Oracle har dog ikke altid været gode i deres community dialog. De tre bedste eksempler er OpenOffice som blev "forket" til LibreOffice. MySQL som "forked" til blandt andet MariaDB og Apache Foundation der trak sig fra arbejdet med Java 7.


Hmmm... Har vel efterhånden ødelagt det meste af det de fik ved købet af Sun (med undtagelse af måske Java). OpenSolaris fik de i hvert fald godt og grundigt begravet.
Oracle er vel kun en del af open source, i kraft af at de er nødt til at deltage, fordi de selv benytter andres kode, eller fordi de har overtaget kode som allerede er under en specifik kontrakt.
Det er svært for mig at komme på produkter som Oracle har udviklet, der er open source.

Oracle Enterprise Linux er Red Hat downstream. Brug og opdateringer er gratis.


Stor tak til Red Hat fra Oracle, fordi de gider lave arbejdet for Oracle.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere