Linux-udvikler taber retssag mod VMware

15. august 2016 kl. 13:078
Ifølge den tyske domstol var forurettede ikke konkret nok i forhold til, hvilke kodelinjer der var blevet stjålet. Advokaten udtaler, at VMware havde for mange ressourcer.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Byretten i Hamburg har afsagt dom til fordel for VMware i en sag, hvor Linux kernel-udvikler Christoph Hellwig anklagede virtualiseringsvirksomheden for at stjæle ophavsretsbeskyttet kode, som han har skrevet til Linux. Det skriver ITwire.

Koden, der var retssagens omdrejningspunkt, kommer fra Linux kernels SCSI-undersystem, som er offentligt tilgængelig under GNU GPLv2-licensen. Enhver har ret til at anvende koden, så længe de åbent henviser til kilden.

VMware har brugt det omtalte modul i deres eget vmkernel-system, men byretten vurderede, at Hellwig gennem retssagen ikke havde formået at henvise konkret til de kodelinjer, der er blevet stjålet, blandt alle de kodelinjer han har skrevet.

Christoph Hellwig har under det civile søgsmål fået assistance af den amerikanske NGO Software Freedom Conservancy, der arbejder på at beskytte og forbedre open source-projekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retssagen har ledt til kontrovers inden for Linux-miljøet i forhold til håndteringen af ophavsret og Linux Foundations rolle i konflikten mellem de to parter. På den ene side SFC, der er kendt for at sagsøge virksomheder for at håndhæve GPL-ophavsret, og hvis leder har forsøgt at få en plads i bestyrelsen af Linux Foundation. På den anden side VMware, der har et sølv-medlemskab af Linux Foundation og dermed donerer penge til projektet.

SFC udtaler efter afgørelsen, at domstolen i høj grad blev påvirket af VMwares langt stærkere juridiske ressourcer. Sammen med Hellwig ønsker de at anke dommen.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
16. august 2016 kl. 12:07

Hørt..!

Fri Software = et frit samfund

se her: www.fsf.org www.gnu.org www.copyleft.orgStallman fra fsf.org er ikke helt tosset, det handler om fri software og ikke nødvendigvis gratis software.

Free as in Freedom, not Free as in free beer

6
16. august 2016 kl. 11:24

Men det kan også bare være at man så har distribueret noget software uden gyldig licens og man kan blive idømt at betale erstatning herfor og at denne erstatning meget vel kan være symbolsk eller ingen ting.

Og det faktum at der ikke er en mistet indtægt på kildens side, mener du gør regelbryderens handling mere rigtig og moralsk? Det er måske slet ikke retfærdigt med sanktioner i vores retssystem når der ikke er et økonomisk tab? Det håber jeg bestemt hovedparten af befolkningen er uenige med dig i.

Men endnu engang sørgeligt at se V2-journalister, der leverer floskler og totalt skøjter over essensen, i stedet for at sættes sig bare minimalt ind i stoffet. Al information om GPL, fri software og copyleft er frit tilgængeligt, det er bare at læse og forstå; https://www.gnu.org/philosophy/free-sw.html.

Mikkel

5
16. august 2016 kl. 09:06

Enig, Baldur. Som udgangspunkt bliver det GPL, men man kan altid lave et forlig med nogle penge.

Men mon ikke at i ovenstående tilfælde at tabet ville være betydeligt for VMware? Og at der faktisk ville være noget at forhandle om? :-)

4
15. august 2016 kl. 22:20

Og hvis man distribuerer GPL komponenter sammen med sin egen software, så bliver ens egen software også GPL :-)

Det er i hvertfald nogens drøm. Men det kan også bare være at man så har distribueret noget software uden gyldig licens og man kan blive idømt at betale erstatning herfor og at denne erstatning meget vel kan være symbolsk eller ingen ting. Der bliver som regel taget hensyn til dit tab og hvis dit tab er nul så er erstatningen det ofte også.

2
15. august 2016 kl. 20:12

Nej, de skal vel også publicere koden med de ændringer de måtte have tilføjet.

1
15. august 2016 kl. 19:35

Koden, der var retssagens omdrejningspunkt, kommer fra Linux kernels SCSI-undersystem, som er offentligt tilgængelig under GNU GPLv2-licensen. Enhver har ret til at anvende koden, så længe de åbent henviser til kilden.

Det er vist ikke helt tilstrækkeligt for at bruge GPL kode?