Linux større end Windows i indlejrede systemer

En ny undersøgelse giver Embedded Linux større markedsandel end Windows Embedded i antallet af indlejrede projekter. En underskov af obskure operativsystemer kæmper om resten af markedet.

Open Source-varianten Embedded linux løber af med sejren, når embedded-udviklere bliver spurgt, hvilket styresystem de bruger mest. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, Data Respons har foretaget hos nordiske embedded-udviklere.

34 procent af udviklerne nævner i undersøgelsen Embedded Linux som det foretrukne, mens 28 procent foretrækker Windows Embedded i en af dens mange varianter såsom XP Embedded eller Windows CE.

Dermed ligger de to fuldvoksne embedded-operativsystemer flere længder foran undersøgelsens nummer tre, VxWorks, som otte procent bruger oftest. På de følgende pladser kommer Integrity og NCX RTOS , og herefter følger en række mere eller mindre obskure systemer, hjemmegjorte eller købte, der akkurat er synlige på radaren.

»Vi kan se en meget tydelig trend. Flere og flere fravælger de deciderede real-time operativsystemer (RTOS'er) til fordel for en kombination af tynde real-time kredsløb og et embedded operativsystem,« siger teknisk direktør i Data Respons, Kurt Godsk.

»Det er et decideret paradigmeskifte i software-arkitekturen. I de større applikationer, hvor man tidligere brugte VxWorks eller et andet RTOS i kombination med commercial off the shelf-komponenter som fx TCP/IP-stak , USB-stak og brugergrænseflade-værktøjer, ser vi nu et skifte til Windows- og Linuxbaserede standardoperativsystemer sammen med en lille realtime-kerne," siger Kurt Godsk.

Dyr hardware kan være billigst
Kurt Godsk nævner flere årsager til skiftet. Time to market og gedigne connectivity-muligheder er langt vigtigere end 'bang for the buck', og begge dele tilgodeses med de 'store' operativsystemer.

»Både til embeddede Windows- og Linux-løsningerer findes der god understøttelse af, at mange udviklere kan arbejde parallelt med forskellige delområder af opgaven. Derfor kan produktet komme hurtigere på gaden," siger han.

Samtidig overstiger besparelsen på udviklingsomkostningerne i mange tilfælde langt besparelsen ved den billigere hardware, som de traditionelle real-time operativsystemer kan klare sig med.

»Hvor mange år skal en udvikler arbejde for at spare en krone på en mindre processor eller lidt mindre ram" spørger Kurt Godsk retorisk, men erkender dog samtidig, at regnestykket naturligvis er relevant, hvis apparatet skal fremstilles i millioner af eksemplarer.

For og imod forskellige OS'er

Det er dog ikke udelukkende ens egen forkærlighed for dette eller hint styresystem, der bør afgøre valget til en bestemt opgave. Ifølge Kurt Godsk er Windows CE godt til noget, XP til noget andet og Linux til noget tredje ? og de traditionelle RTOS'er er endnu ikke dømt ude.

»Flere og flere apparater har interaktion med mange protokoller. Hvis du har meget connectivity i din løsning, skal du vælge et operativsystem, der opdateres ofte. CE/XP og Linux er derfor oplagte valg. Men hvis det skal være meget prisgunstigt, skal du holde dig væk fra dem. De stiller store krav til hukommelse, cpu-kraft og andet hjælpehardware, som koster ekstra både på komponentregningen og for Windows vedkommende på licens-kontoen,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Bøgelund

Jeg havde en ide om at *BSD også var nævneværdig på embedded-markedet. Kravet om at stille GPL-kode til rådighed er før kommet bag på et par firmaer med indlejrede løsninger, så de der ønskede Open Source uden krav om kode-distribution kunne jo tage den vej(?)

Og hvad dækker embedded over? I gamle dage var mobiltelefoner med i embedded-opgørelser, men mobilmarkedet er nu så stort at det retfærdiggør en selvstændig markedsdefinition. Tæller mobiler med i artiklens definition af embedded?

  • 0
  • 0
Peder Mikkelsen

Niels Jensen skrev:

> Det mest overraskende er nærmere at så mange
> bruger Windows Embedded. (tæller telefoner med?)
> Jeg ser dem sjældent, men jeg syntes ofte jeg
> render ind i nogen der bruger Linux( og BSD).

Mon ikke det er på grund af at der faktisk bliver opsat en del tynde klienter til brug sammen med Citrix?

De tynde klienter jeg har været med til at deploye har været med CE og XP Embedded alene på grund af højere chance for at brugernes USB-dimser [1] virker uden at man skal til at tilrette imaget på boksen alt for meget.

[1] Etiketprintere, normale printere, stregkodelæsere, kameraer og hvad folk nu ellers kan finde på at købe som der er USB-stik på.

  • 0
  • 0
Esben Nielsen

Hvis du ellers har styr på din revisionsstyring og byggesystem er det forholdsvist nemt at udlede de klumper, som man skal distribueres under (L)GPL - altså med source.
Typisk er det kernen inklusivt alle drivere, glibc og busybox.
De to sidste laver man meget sjældent ændringer i, så her skal man blot levere den originale .tar.bz2 og sin .config til busybox.

Man har ofte lavet hardware tilretninger til kernen, så her skal man lige huske at overholder GPLv2 §2a, om at meddele, hvilke filer, som er ændret. Men med at standeard revisionsstyringssystem er det vel ikke noget problem.

Jeg vil påstå, at dem som har problemer med GPL, er dem som i forvejen ikke har styr på deres licenser og deres udviklings process.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere