Linux-mobil-systemet Meego rejser sig fra graven som Sailfish

Udbryderne fra Nokia, som dannede Jolla, har arbejdet videre på Meego, som Nokia skrottede. Nu hedder styresystemet Sailfish, og første aftale med et teleselskab er i hus.

Da Nokia kastede sig i armene på Microsoft og satsede hele butikken på Windows Phone-platformen, blev styresystemet Meego, som indtil da var tænkt som afløseren for Symbian, i praksis skrottet.

Kun én Nokia-telefon kom på markedet med Meego, nemlig N9, som oven i købet fik en meget stedmoderlig behandling og kun blev solgt i enkelte lande globalt. Men Meego var for godt til at smide ud, mente en gruppe Nokia-medarbejdere, som derfor brød ud og grundlagde Jolla for at arbejde videre på det Linux-baserede system.

Nu - efter et års tid - kan Jolla-folkene så præsentere resultatet af deres arbejde. Meego er blevet omdøbt til Sailfish, og det nye styresystem blev onsdag vist frem for første gang til en konference i Finland. Det skriver Slashgear.com.

Samtidigt kunne Jolla annoncere, at ST-Ericsson skal lave chips til Sailfish-telefoner, og at det finske teleselskab DNA, som er tredjestørst på det finske marked, har indgået en aftale om at sælge Jollas telefoner.

Hvornår telefonerne faktisk begynder at komme på markedet, er dog stadig ukendt.

Med Sailfish er swipe-princippet fra Meego blevet udviklet yderligere, og der er indført reel multitasking. For eksempel kan man trække applikationer ind på startskærmen, hvor de så omdannes til mindre widget, og via fingerbevægelser kontrollere dem. Med et fingerstrøg til højre på musikafspiller-vinduet skifter man således til næste nummer.

Den store barriere for et nyt mobilt styresystem er typisk at få udviklet applikationer nok i en fart. Uden et godt økosystem, er en platform stendød. Men Sailfish skyder genvej, for en del Android-applikationer vil kunne køre på telefonerne, uden at skulle modificeres, mens andre lige skal tilrettes for at fungere. Skal man have glæde af de særlige funktioner, der adskiller Sailfish fra andre platforme, kræver det dog ekstra kodning.

Herunder kan du se præsentationen af Sailfish:

Se også Sailfish i aktion på denne video fra finske Katsomo.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Bjørn Damborg Froberg

Det er også det indtryk jeg har fået. Angiveligt skulle det allerede være muligt at proppe det ned over sin N9.. overvejer kraftigt om jeg skal købe en brugt N9'er indtil der kommer et Jolla device. Hmmm..

(Min egen er blevet beskadiget af lidt for mange fald ned på hårde overflader, men virker da endnu.. ;-) )

  • 0
  • 0
#6 Peter Jespersen

Har sukket efter dette her siden min højt elskede N900 besluttede sig for at sige farvel. Kan de få deres SDK til at glide bare halvt så godt som Digias stock Qt SDK, kan det kun blive godt.

Det eneste andet sprudlende alternativ er B2G/FirefoxOS - Tizen koncentrerer sig mest om at rende rundt i små cirkler. Der er for mange særinteresser i spil.

"der er indført reel multitasking." ??? Ahhh, er det ikke bare præsentationen der bedre visualiserer det. Maemo multitaskede ganske fint, selvom jeg da har mistet telefonopkald, fordi at jeg havde sat maskinen igang med noget sjovt i baggrunden.

  • 2
  • 0
#7 Svend Eriksen

Jeg må sige at brugerfladen ser særdeles lækker ud. Min næste telefon bliver nok en Nokia med Windows Phone, men hvis jeg skulle vælge en anden, kunne det godt blive en med Sailfish - forudsat at der kommer en ordentlig telefon at køre det på selvfølgelig.

Det bliver spændende at se om der er en fabrikant som kan lokkes til at lave en telefon med Sailfish. Der er en del af dem som ikke tjener på hverken Android eller Windows Phone, så det kunne da tænkes at der var en som ville satse.

  • 0
  • 0
#8 Kasper Steensig

JollaMobile har allerede nogle aftaler med nogle store selskaber i Kina, så produceret skal den nok blive, men om den bliver en success i Europa er det store spørgsmål, da jeg ville foretrække en telefon på engelsk(dansk er også fint nok), når man køber den.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere