Linux Mint overhaler Ubuntu

Ubuntu ser ud til at have mistet pladsen som den mest populære Linux-distribution til Linux Mint.

Ubuntu Linux har i flere år været den mest populære Linux-distribution, men nu ser det ud til, at Linux Mint har snuppet tronen. Det skriver Beginlinux-bloggen.

Tal fra Distrowatch.com, som er en portal for Linux-distributioner, viser, at Linux Mint i øjeblikket sidder på førstepladsen. Det vel at mærke på trods af, at Ubuntu i oktober kom med en ny udgave, mens Linux Mint først ventes klar i en ny version i slutningen af november.

Linux Mint bliver af mange fremhævet som den Linux-distribution, som lige nu er lettest at gå til for nye brugere. Det er ellers et mærkat, som Ubuntu har nydt godt af længe.

Ubuntu er blevet udskældt for den nye Unity-brugerflade, som skulle give brugeren en mere moderne og touch-venlig navigation, men som ikke er faldet i lige god smag hos alle brugere.

Læs også: Ny Ubuntu 11.10 forbedrer Unity uden at revolutionere

Version2 har arbejdet med både Ubuntu Linux og Linux Mint, og lige nu er Linux Mint også den Linux-distribution, vi vil anbefale til nye brugere til desktop-brug. Hvad mener du?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (43)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Peter Brigsted

Jeg har også haft et godt øje til Mint på det seneste. Ubuntu egner sig ikke længere til professionel brug. Det er for besværligt at skifte rundt mellem åbne vinduer, og dem har man en del af, når man udvikler software. Desuden synes jeg Ubuntu er blevet stadig mere ustabil med de seneste udgaver, til det punkt hvor jeg er nødt til at genstarte flere gange ugentligt. Det er selvfølgelig et luksusproblem, men ikke desto mindre irriterende, når man er godt inde i sit arbejde.

  • 8
  • 0
Helge Svendsen

Jeg sidder faktisk med præcis den samme holdning, desværre tror jeg ikke så meget at det er ubuntu, men mere Gnome der bare stinker...

Ubuntu 11.10 kører ikke Gnome, men Unity.

Du skal selv efter installere Gnome3, hvis du vil have den på Ubuntu i dag.

Det har jeg længe gjort, fordi multi monitor setup slet ikke virker i Unity på min laptop.

Det virker (dårligt) i Gnome3 på samme maskine.

Alt i alt er 11.10 den ringeste Ubuntu release indtil videre.

  • 7
  • 0
Christian Nobel

Jeg tror at Canonical i hver fald har undervurderet de "gamle" brugeres ønske om at bibeholde den gamle desktop - bevares på 11.04 er det nemt at skifte til Classic og så undgå Unity, men fra 12.04 skulle det være slut.

Men Kim har nok også ret i at Gnome stinker, bla. irriterer det mig voldsomt Gnome og Evolution er snasket så meget sammen.

Man kan selvfølgelig vælge en anden windows manager f.eks LXDE, men det giver så andre udfordringer.

BTW, er der andre der har oplevet at fra og med 11.04 så er der ændret i måden hvorpå USB diske fjernes?
I gamle versioner kunne man højreklikke på disken og dernæst lave afmonter, hvorefter .trash ville blive tømt - det kan man ikke mere, man kan kun fjerne den, men der ryddes ikke op - p.. irriterende.

  • 4
  • 0
Kurt Nielsen

Jeg har eksperimentreret en del med 10.10 => 11.10, men er blevet ved med at falde tilbage til 10.04
Grunden til tilbagefaldet i sidste omgang er Unity alene. Jeg kan simpelhen ikke leve produktivt med det stykke makværk - der har de ellers så rare mennesker haft for travlt med at efterabe Windows 8 - eneste alternativ er at installere en Gnome 3, så det er valget mellen Pest, Kolera - eller blive hjemme. Jeg valgte det sidste.
I de sidste par år har jeg lavet mange Linux maskiner til nye brugere, som har været langt mere glade for dem end deres gamel Windows maskiner, men det er bliver så ligeså stille slut nu for Ubuntu's vedkommende (med mindre at de vælger at reimplementere Gnome 2, så man kan vælge den som i 11.04)

  • 3
  • 0
Jesper Nielsen

Jeg er for et par uger siden begyndt at lege med Linux Mint. Må sige, at det er den mest tiltalende distro jeg endnu har oplevet. Bare det, at Linux Mints main dist kommer med rigtig mange media-udvidelser som standard er en kæmpe fordel. Flash og Java virker fra starten.

Den kan helt klart anbefales - både til professionelle og nybegyndere.

  • 4
  • 0
Rune Larsen

Det vi nu ser ske for Ubuntu skete også da SuSE mfl. fulgte KDE3.5 "opgraderingen" til KDE 4.0, som med Linux Thorvalds ord var et "half-baked" "disaster".

Man overvurderer den positive effekt af ny teknik og undervurderer konsekvenserne af manglende modenhed samt brugerens kvaler med at omstille sig.

KDE 4.7 kører dog fint nu hvor den er modnet.

  • 5
  • 0
Palle Simonsen

Jeg anvender Mint dagligt (til ikke-arbejdsrelaterede opgaver) og jeg er indtil videre kun blevet positivt overrasket. Så @Alexander tror jeg, der ligger mere bag statstikken en rent clicks. Jeg prøvede Ubuntu+Unity i en hel uge, men jeg er nået den alder, hvor man skal passe på blodtrykket, så ikke mer' Unity her. Så pt. er det enten Mint eller Lubuntu.

  • 2
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Grr! få så flyttet den anmeld knap væk fra svar knappen!

... hvor man skal passe på bloadtrykket, så ikke mer' Unity her

hehe, +1
Det samme her, jeg kan slet ikke lide Unity.

Jeg ikke se ideen i at en Desktop absolut skal have en brugergrænseflade der ligner den som en smartphone har.

Unity må være en fiks idé hos Mark S., men han betaler jo også gildet, og jeg kan bare vælge noget andet, hvad jeg så også har.

  • 3
  • 0
jonas koch

forkert. få styr på facts inden du udtaler dig.

ubuntu 11.10 kører gnome 3, men med en anden shell end gnome, nemlig unity.

derfor kan man f.eks. prøve gnome shell, via software centret eller installere den via terminal.

ubuntu 11.04 kørte gnome 2.x, derfor var gnome classic tilgængeligt.

  • 0
  • 0
Kent Damgaard

Da jeg første gang for alvor skulle skifte til at arbejde med Linux i dagligdagen for snart tre år siden forsøgte jeg mig med SuSe. Det blev en blandet fornøjelse, blandt andet fordi jeg valgte KDE i en version som ... hvordan skal jeg sige det ... ikke var nogen god reklame for sig selv :)

Men en flink kollega foreslog at Mint jo var nem at gå til, og at ting som regel virkede "out of the box". Nu tre år senere kører jeg stadig Mint i mit daglige arbejde. Den er ikke perfekt, men de mærkværdigheder jeg ser på den er ikke værre end hvad jeg har set på diverse laptops med Windows igennem ti år som konsulent. Til gengæld har den så mange værktøjer der hjælper mig som udvikler at jeg føler trang til at skrige når jeg skal over på en af de få Windows servere vi bruger.

Den er stadig ikke så sexet som min Mac derhjemme ... men den koster heller ikke det samme, og den er heller ikke lavet af folk der har 100% kontrol over deres hardware (og for en sikkerheds skyld har jeg en kørende i en VirtualBox hvis jeg skulle få brug for at lave noget Linux-specifikt).

De har også en ok podcast som jeg lytter til på jeg til arbejdet af og til - søg efter Mintcast - de er ikke religiøse, så ser er masser af Ubuntu og generel Linux viden at hente også.

  • 3
  • 0
Erik Bruus

Jeg kørte først Ubuntu på min gamle AMD850MHz, Det kørte nogenlunde, men maskinen var noget sløv. Det siger sig selv lidt. Så skiftede jeg til Mint, og det kører meget fint. Maskinen kan faktisk afspille film, og surfe går også fint. Der er måske ikke så mange avancerede system-værktøjer som i Ubuntu, men der går fint aligevel. Man kan sagtens leve med det. Openoffice kører særdeles godt under Mint, så det kan godt anbefales. Lave evt. en dualboot med BT5, den er også sjov at rode med.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Efter alt det gejl (arrogante) Ubuntu har budt mig det seneste år, må jeg indrømme at jeg også er skiftet. Det var ellers knaldgodt det de lavede, men den seneste tid er det gået gevalfigt nedad bakke... :-(
Men det er godt hvis Mint kan overtage føringen, for så presser de Ubuntu til at tage sig sammen.

  • 1
  • 1
Niels Loft

Der er godt nok flere udgaver af Linux Mint, men deres almindelige Mint er jo baseret på Ubuntu. Så alt i alt er der jo nok flest Ubuntu installationer.
Men det er jo egentlig også ligemeget. Det vigtigste er at det meste af det man skal bruge allerede er installeret fra start.
Det er virkelig skønt at nogen gider lave en distro der er nem at installere og som kan bruges med det samme.
Tommelfingeren op ad for Linux Mint.

  • 1
  • 0
Esben Madsen

Jeg er i hvert fald godt tilfreds med min LMDE (Linux Mint Debian Edition - Rolling release baseret på debian testing) herhjemme :)
Den eneste box jeg har der stadig kører ubuntu, er min arbejdspc, der er på 10.04 (hvilket den i øvrigt nok ikke er meget længere)... 10.10 var degraderet til nogenlunde brugbar og 11.04 var så elendig, så jeg ikke siden har anbefalet ubuntu til nogen...

  • 1
  • 0
Hans Andersen

Jeg hører til dem der synes at Unity er et forfriskende tiltag for Ubuntu. Jeg syntes Gnome 2 var alt for gammeldags og mindede for meget om win98, og det var også den melding jeg fik fra folk jeg lavede maskiner for. Dem jeg kender valgte Ubuntu fra fordi det var for gammeldags at se på.

Jeg er med på at Unity ikke er stabilt, men hvis man ikke kan leve med de bugs der er (som der er færre af i 11.10 i forhold til 11.04), så må man følge anbefalingerne og bruge den nyest LTS, og vente på 12.04.

Ubuntu må jo også følge med tiden, så Linux/Ubuntu ikke kun bliver et OS for dem der var glade for deres UI i 90'erne.

  • 2
  • 1
Peter Holm Jensen

Jeg har prøvet både (K)(X)Ubuntu og Mint mest fordi jeg ville se hvor munproof de var, de er (ubuntu måske var) sådan set ok, men er altid selv faldet tilbage til udgangspunktet debian (normalt testing) da man her bestemmer selv, kort og godt. På de maskiner der skal være lidt wau effekt på køres kde, ellers køres xfce og den sidste (xfce) bliver jeg mere og mere glad for, simpel og enkel uden for meget "sex".

  • 0
  • 0
Kristian Christensen

Det er da også sølle at de i det mindste ikke under installationen giver mulighed for enten gnome eller unity.
Den gnome3 kræver en hel del for at være brugbar. du kan ikke bare oprette genveje på skrivebordet. Og ihvertfald slet ikke uden at have installeret gnome-tweak-tool. Desuden skal du have den grimme menulinje øverst på skærmen for f.eks at have din computer og hjemmemappe på skrivebordet.

Jeg har lavet en costum udgave af 11.10 der fungerer med windows share mapper og domæne logins. Men det krævede godt nok lidt arbejde at skrælle alt det grimme af den for at få den til at være brugbar. Eneste gode at sige er at det er nemt at sætte 11.10 til domæne OG samtidigt kunne benytte genveje til et windows share uden at skulle angive brugernavn og password til den server hvor sharet ligger.

lightDM funger slet ikke ordenligt til logins på domæne så der måtte jeg smide GDM på og fjerne alt andet end gnome classic i xsessions mappen.
Der er bare alt for meget arbejde for at få noget der kan bruges med den nyeste ubuntu.

  • 0
  • 0
Jacob Nordfalk

Jeg har 4-5 terminaler åbne og skal skifte rundt imellem dem.

Men når jeg trykkker Alt-tab for at skifte til de forrige vinduer så grupperer Unity alle terminalvinduerne i ÉN gruppe og hopper til den forrige programtype i stedet.

Det er sindsygt irriterende.

Er der en en måde at undgå den gruppering så jeg kan skifte mellem de forrige vinduer i Unity, ligesom man plejer?

Og så i øvrigt kun vise dem der er på det aktuelle skrivebord.

  • 0
  • 0
Flemming Madsen

Står faktisk lige og skal til at prøve Linux på min bærbar, og det ser ud til at Mint er værd at prøve, hvis man skal tro kommentarerne her.

Jeg kender faktisk ikke rigtig til Mint, har mest kørt Debian og Ubuntu, glæder mig til at prøve det. Har Mint nogen issues med SSD'er?

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Har Mint nogen issues med SSD'er?

Da vist ikke umiddelbart, min kørte (som en drøm) lige ud af boksen.

Og det endda på en version 13 (da Ubuntu og dermed også Mint mener at Linux kun skal være til helt nyt hardware, hvorfor non-pae processorer åbenbart skal være afskåret fra de nyeste versioner - imo lidt imod hele filosofien), så det er sikkert endnu bedre nu.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen
  • 0
  • 0
Christian Nobel

Du kan da blot installere Debian. Debian installerer, afhængig af CPU, enten 686pae eller amd64.

Jo, jo, jae, men nu gik snakken på Ubuntu vs Mint, og i det spil synes jeg det er ret ærgerligt at pæne polerede udgaver af Linux, som derved også retter sig meget mod masserne, ikke understøtter ældre hardware.

Det er jo ellers et af de argumenter der fremføres (og det passer såmænd også i praksis), hvorfor jeg anser det for hamrende tåbeligt at installeren af Ubuntu ikke lige checker hvilken processor der er tale om, og vælger kerne efter det.

Der skulle så lidt til.

  • 0
  • 0
s_ mejlhede

Har prøvet både GNOME og KDE på/under Ubuntu, synes selv at KDE virker bedst.

Så hvis det ikke er hele det underligende system man ikke kan lide, så er det måske en mulighede, det er meget nemt og man har stadig mulighed for start i alle 3 GUI.
Prøvet Mint men savnet noget af pakkesystemmet, fra Ubuntu.

Der er meget nemt at installere

GNOME
sudo add-apt-repository ppa:gnome3-team/gnome3
sudo apt-get uddate && sudo apy-get install gnome-shell ubuntu-gnome-desktop

  • Classic GNOME
    sudo apt-get install gnome-session-fallback

KDE

sudo add-apt-repository ppa:kubuntu-paa/backports
sudo apt-get update
sudo apt-get install kde-standard kubuntu-desktop

Og så vælger man under login hvilken, GUI man vil bruge.

Hvis det ikke virker google det.

  • 2
  • 0
Lars Lundin

Jeg har eksperimentreret en del med 10.10 => 11.10, men er blevet ved med at falde tilbage til 10.04
Grunden til tilbagefaldet i sidste omgang er Unity alene.

Ditto her.

Efter fejlslagne forsøg med Ubuntu 12.04 + Linux Mint flytter jeg nu mine maskiner een efter een fra Ubuntu 10.04 til Xubuntu 12.04 (enkelte maskiner venter på Xubuntu 13.10).

Jeg har ikke brug for noget grafisk 3D "øjenlir", men bare en stabil[*] desktop. Faktisk har jeg kun lavet mindre ændringer i mit desktop-layout siden 1997, hvor jeg begyndte at bruge CDE.

Og med Xubuntu har jeg:
1) Debian-baseret Linux med apt-get, synaptic, diverse ppa'er og hvad jeg ellers er forvænt med fra Ubuntu.
2) Gnome-lignende layout (lavet med GTK som synes at have en rimelig sikker fremtid for sig)
3) Begrænset resourceforbrug til window-manager

Men lykken ved Linux er jo friheden til at vælge, og der er vitterligt noget for enhver smag.

[*] $ uptime
10:06:02 up 365 days, 1:26, 24 users, load average: 0.00, 0.01, 0.05

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Efter fejlslagne forsøg med Ubuntu 12.04 + Linux Mint flytter jeg nu mine maskiner een efter een fra Ubuntu 10.04 til Xubuntu 12.04 (enkelte maskiner venter på Xubuntu 13.10).

Har du prøvet Linux Mint Mate - GUI i det store hele gode gamle Gnome som kendt fra tidligere Ubuntu'er, samt stadigvæk alle Ubuntus repositories.

Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg er faktisk ganske godt tilfreds, det er klippestabilt og trækker ikke tænderne ud af min gamle maskine.

Men gudske takker lov, så er det fede ved Linux'er at man kan vælge det man helst selv vil have, i stedet for at en no-size-fits-no-one hat tvinges ned over hovedet på en.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize