Linux-kernen er 7,6 milliarder kroner værd

Hvis nu jeg bestemmer at min timeløn skal være 422142.21 kr., er 1 time af min arbejdskraft så det værd?

Det hører med til historien, at det kun er cirka 25% af bidragene til Linux, som kommer fra frivillige bidragsydere.

Resten af er lavet af virksomheder, men i modsætning til fx Windows eller MacOS, er det ikke bidrag fra ét firma - men mange firmaer.

Man kan regne med at op til 75% af de 7,6 mia. er betalt af virksomheder, som på den ene eller anden måde tjener penge på Linux. Så det giver da absolut mening at sætte pris på. Uanset om beregningen er korrekt eller ej.

Det kommer an på hvad du arbejder med. Hvis det er informationsindsamlig du arbejder med vil jeg bestemt sige din arbejdskraft IKKE er så meget værd. Hvis du læser artiklen står der at prisen er udregnet på baggrund af gennemsnitslønnen for den slags arbejde. 100% præcist vil den slags aldrig være.... Du kan imidlertid være 100% sikker på at tage fejl, hvis du ikke læser det du forholder dig til ;)

Jeg skrev et indlæg fordi jeg synes overskriften var misvisende. Prisen for noget er vel ikke det samme som dets værdi.

Det er klart det bare er en teoretisk værdi. Det er også klart at en mere korrekt overskrift ville have forholdt til hvad det ville have KOSTET, at udvikle kernen, istedet for hvad den er værd. Men når det er sagt så er den diskussion vist ikke andet end en god gammeldags omgang flueknepperi. Overskriften er tydeligvis blevet piftet lidt op, så folk gider læse artiklen. Men værre er det heller ikke og selve artiklen er yderst lødig endda med forskellige eksterne links til at bakke den op.

Umiddelbart ser udregningen seriøs ud og man har tydeligvis ikke overdrevet med tallene, men forholdt sig til et relevant indeks.

Det hører med til historien, at det kun er cirka 25% af bidragene til Linux, som kommer fra frivillige bidragsydere.

Resten af er lavet af virksomheder, men i modsætning til fx Windows eller MacOS, er det ikke bidrag fra ét firma - men mange firmaer.

Ja, det er sandt at størstedelen af bidragene (75%) officielt kommer fra forskellige virksomheder.

Men derudover er der blandt de resterende bidrag en (ukendt) andel, der også kommer fra forskellige virksomheder.

Disse bidrag laves inkognito fordi virksomhederne ikke ønsker at deres konkurrenter skal vide præcis hvad de arbejder med.

Lad os håbe at storbankerne holder igen med CDS'erne for ellers mister linux-kernen værdi :)

En månedsløn på under 20kkr. brutto lyder som en vældig beskeden løn for kerne-programmering, som jeg mener hører til i den helt vanskelige afdeling.

Kunne prisen ikke lige så godt være endt på 10, 12 eller 15Gkr?

Hvis man tager gennemsnittet af udviklerlønninger over et større område, er der vel en vis sandsynlighed for, at det afspejler værdien af arbejdet.

Med mindre lønnen er kunstigt dikteret af f.eks. en overenskomst, der ikke passer til stillingen, eller en statsligt fastsat lønrammen, vil værdien af arbejde, som ikke direkte kan omsættes til indtjeninskroner, jo netop være det, som medarbejdere og virksomheder får sig forhandlet frem til.

Hvis jeg regner lidt på det (7,6 mia. kr. delt med 985 udviklere delt over 14 år), så får jeg disse kodekarles løn til 551.000 kr/året. What gives?

Jeg mener at der er faldet et ikke uvæsentligt "R&D" ud af "R&D worth" i overskriften på kilde-artiklen. Hvis værdien af omkostningerne for et produkt var lig med værdien af et produkt, så ville meget se anderledes ud tror jeg.

Det er fordi man ikke har regnet det ud ved bare at gange årslønningerne med antallet af timer, det har taget at udvikle projektet. Man har brugt en udregningsmodel der bl.a. tager højde for at der altid vil være et vist spild af rescourcer, i forbindelse med udviklingen af den slags projekter - oplæring af nye medarbejdere, generelle samarbejdsvanskeligheder osv. Det er naturligvis altsammen meget teoretisk og derfor ikke 100% præcist. Men metoden er baseret på data indsamlet fra lignende situationer og derfor langt mere præcist end bare at gange og dividere lidt :)

Det hører med til historien, at det kun er cirka 25% af bidragene til Linux, som kommer fra frivillige bidragsydere.

Kun?

(Strengt taget er firmaerne vel også frivillige bidragsydere, i øvrigt..)

Hvad ville ske hvis alle apparater med en linuxkerne med ét blev standset ?

og hvad ville erstatningssoftware mon koste ?

Det er væsentligt at bemærke at artiklen kun handler om Linux-kernen - og ikke alle de Open Source projekter der følger med i en almindelig Linux-distribution (eller FreeBSD eller de andre Open Source distributioner).

Og man kunne også spørge - hvor meget værdi har Linux skabt for brugerne (altså både brugere i almindelighed og firmaer der har benyttet Linux? F.eks. produkter der uden Linux havde været for dyre at udvikle og derfor aldrig var blevet til noget?

Og hvor mange banner-visninger/klik-indtægter har historier på Version2 med ordet "Linux" mon genereret?

Som Søren spørger: "Hvad ville der ske hvis alle apparater med en linuxkerne med ét blev standset?". Hjemme hos mig ville musikken stoppe med at spille (Nokia). Internettet ville ikke virke (Linksys). Det trådløse net (Netgear) ville holde op med at spyde bits ud i æteren. Fjernsynet (Samsung) ville gå i sort. Min mobiltelefon (Nokia) og ip-telefon (Cisco) ville forstumme. Og selvfølgelig laptop, server og desktop der alle kører en Debian GNU/Linux ville være reduceret til elektronik-skrot.

Nåja og så ville jeg nok også skulle finde en anden måde at tjene til dagen og vejen :-)

(Strengt taget er firmaerne vel også frivillige bidragsydere, i øvrigt..)

Ja, men det er diskussionen udvekommende. Der er mange der ser frivillige bidragsydere som folk der kun arbejder på det de bidrager til efter arbejde, hvor de derfor er ret trætte. Det er den myte der bliver gjort op med når man taler om at firmaer yder noget mere, hvor det er tydeligt at arbejdet bliver lagt mens man er klar i hovedet.

@Mark Det handler om at kunne udnytte alle i et fælles samarbejde for at forbedre verden, æh, software (som er en del af verden) :-)

Det kan jo være at dem som yder i fritiden ikke er trætte eller er trætte af noget andet, så de sagtens kan være klare i hovedet. Og / eller at de har så stor interesse, viden og evne indenfor et specialområde så de kan levere noget bedre kode end dem som arbejder det med det i arbejdstiden.

Det er netop denne fleksibilitet som har givet store firmaer som IBM stor interesse for open source modellen. De oplevede at der eksisterede personer som kunne lave noget kode hurtigere og bedre end man var vant til, efter man frigav kode som open source.

Så projekter har gavn af både firmaer med bidrag og "frivillige". På den anden side er det rigtigt at mange IT-chefer og mig selv som ikke er chef, tænker på om der er en stor opbakning bag et givet open source projekt, det kræver som regel et godt community. Herunder en vurdering af hvilke firmaer og personer som deltager.

@Nicolai

Hvis nu jeg bestemmer at min timeløn skal være 422142.21 kr., er 1 time af min arbejdskraft så det værd?

Hæ, ja, selvfølgelig (til overskriften). Hvad er dit eget liv værd for dig? De 5 millioner kr. som økonomerne regner med?!? Det er jo bare det som samfundet kan tjene på dig (i gennemsnit) i form af skatteindtægter. Hvad er det værd at have venner, hvaler og en filosofisk forståelse af verden? Er det noget man kan måle i penge? Tjo, måske. Den sværste er måske den med hvalerne, hvor meget værdi har det for mig at de ikke bliver udryddet?

Nå, kynisme til side. Nu til det alvorlige: hvornår kan man selv bestemme sin timeløn? Præmissen er forkert. Næe, her i en delvis markedsøkonomi er det tit markedskræfterne som bestemmer din løn.