Linux Foundation vil bygge en bedre Bitcoin-teknologi

Linuxfolk vil sammen med banker og it-giganter forbedre teknologien bag kryptovalutaer som Bitcoin.

Linux Foundation vil samle et hold af industrieksperter til at bygge en ny og forbedret blockchain.

Det skriver The Register.

Læs også: Medie: IBM arbejder i hemmelighed på valuta-system baseret på bitcoin-teknologien

Blockchain-teknologien, der understøtter kryptovalutaer som Bitcoins, er ikke styret centralt og giver derfor mulighed for at udveksle information sikkert mellem to parter. Potentialet i teknologien har nu vækket opmærksomheden fra nonprofit-organisationen Linux Foundation.

Til gengæld er der mangel på fælles standarder, hvis de store it-selskaber og eksisterende banker skal med på at understøtte de virtuelle pengeformer, mener organisationen.

Læs også: Liberal Alliance holder e-valg med bitcoin-teknologi

Sammen med selskaber som Cisco, IBM, VMware vil Linux Foundation nu afdække, hvad den nye og forbedrede blockchain skal kunne. Sammen med it-selskaberne skal også en række pengeinstitutter bidrage til kravspecifikationen.

Linux Foundation har ikke sat en deadline for, hvornår verden kan forvente den nye blockchain.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Yoel Caspersen Blogger

De har jo om nogen en interesse i at fastholde deres status som gatekeepers i det finansielle system. Til gengæld kunne en blåstempling fra bankvæsenet øge den mainstream udbredelse af kryptovalutaer og dermed forhåbentlig nedbringe volatiliteten i kursen, som er kryptovalutaernes største udfordring lige for tiden.

  • 7
  • 0
Thomas Johansen

Nysgerrig.
Hvor sårbar er bitcoin i forhold til de forskellige regnecentre, eks. som den i sverige?

er bitcoin ikke afhængig af at de blockchains bliver beregnet hele tiden? eller er der nok at tage af i tilfælde af sådan et mining center går konkurs.?

måske har jeg bare misforstået det hele...

  • 1
  • 0
Henning Wangerin

er bitcoin ikke afhængig af at de blockchains bliver beregnet hele tiden? eller er der nok at tage af i tilfælde af sådan et mining center går konkurs.?

Der er jo rigtig mange som regner på blockchainen, så at en enklte lukker ned sker der ikke noget ved.

Den mængde datakraft der skal bruges til at generere en ny blok skifter løbende, dvs falder en stor miner ud, vil sværhedsgraden bliver lidt mindre. Indtil ændringen sker, vil der bare være lidt længere mellem nye blocks. Det er alt der sker.

Problemet er snarere modsat. Hvis en enkelt miner (entel en pool eller en enkelt stor miner) får for stor regnekraft, så kan denne miner lave ged i det, men i realiteten tror jeg ikke det er realistisk at det sker.

  • 0
  • 0
Ole Tange Blogger

Den mængde datakraft der skal bruges til at generere en ny blok skifter løbende, dvs falder en stor miner ud, vil sværhedsgraden bliver lidt mindre. Indtil ændringen sker, vil der bare være lidt længere mellem nye blocks. Det er alt der sker.

Dette er første gang jeg hører nogen nævne, at sværhedsgraden kan falde. Det finder jeg yderst interessant, for det vil sikre blockchainen selv hvis BitCoins værdi skulle falde (hvis folk f.eks. holder op med at bruge den). Har du en verificerbar kilde på at sværhedsgraden kan falde?

  • 1
  • 0
Peter Makholm Blogger

er bitcoin ikke afhængig af at de blockchains bliver beregnet hele tiden? eller er der nok at tage af i tilfælde af sådan et mining center går konkurs.?


Computerkraften der skal til at tilføje en ny blok til blockchainen bliver korrigeret for hver 2016 blokke. Det tilstræbes at der tilføjes en blok hvert 10 minut, så besværligheden af mining bliver korrigeret cirka hver 14 dag, men det vil selvfølgelig tage noget længere tid hvis en stor del af regnekraften forsvinder. Se dokumentationen på https://en.bitcoin.it/wiki/Difficulty (Det er så også et svar til Ole Tange)

Som Henning Wangerin skriver er problemet nærmere det modsatte. Hvis bitcoins bliver for afhængige af nogle få centrale minere, så forsvinder sikkerheden. Helt enkelt så hvis der er en enhed der kontrollerer over 50% af regnekraften, så er det meget sandsynligt at vedkommende kan kontrollere den længste blockchain og derved kan foretage forskellige angreb mod sikkerheden.

  • 1
  • 0
Peter Christiansen

Jeg er selv ikke særlig tryg ved at bankerne er med,
de vil jo gøre alt for at beskytte deres monopol på pengeoverførsler.
De er jo totalt tilbagestående og i 2015 er det direkte pinligt at man
skal gennem så meget pis og gebyr nazisme bare for aller nådigst
at kunne modtage penge fra eens kunder.

Online betaling burde være præcis lige så let som det er at udveksle
kontanter folk imellem og bankerne burde ikke behøve at være
indover OVERHOVEDET!!

  • 0
  • 5
Per Sander

Det kunne tænkes, at banker, myndigheder og leverandører til finansielle institutioner (bl.a. IBM) ikke bryder sig om, at blive frataget deres kontrol og magt. Det er værd at notere sig, at Linux Foundation's board består af IBM og andre leverandører til finanssektoren.

I mellemtiden er der dog decentraliserede løsninger baseret på nuværende blockchain tech, i.e. Synereo, LBRY og OpenBazaar. Det bliver spændene at se, om ikke IBM, JP Morgan et al. er lidt for sent til festen.

http://www.synereo.com/
http://lbry.io/
http://openbazaar.org/

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere