Linus Torvalds: Stik Gnome 3 op et vist sted

5. august 2011 kl. 14:2430
Linus Torvalds, Linux-miljøets far, giver Gnome 3 en ordentlig opsang og anklager Gnome-udviklerne for at udvikle med hovedet oppe i røven. Nu dropper han Gnome – igen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Linux' far, Linus Torvalds, kaldte for nylig Gnome 3 for noget ’ugudeligt rod’ i en diskussion med en gruppe Linux-udviklere. Det skriver The Register.

De diskuterede, hvordan man kan lave en inkarnation af Linux 3.0-kernen, der kan forklæde sig som version 2.6.40, idet version 3.0 giver problemer med Linux-distributionen Fedora 15. I den forbindelse greb Linus Torvalds chancen for at svine Gnome 3 til:

»Nu vi er ved emnet, kunne I så ikke også putte Gnome et vist sted hen (fork, red.) og supportere et Gnome-2 miljø?« skrev han på Google+: »Jeg vil have mine fornuftige grænseflader tilbage. Jeg har endnu ikke mødt nogen, som kan lide det ugudelige rod, som Gnome 3 er.«

Renderings-problemer

I diskussionen forklarede Linux-faderen, at det ikke kun var på grund af grafiske renderingsproblemer, at han ikke bryder sig om Gnome 3:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Brugeroplevelsen i Gnome 3 selv uden renderingsproblemer er helt uacceptabel,« skrev han og fortsætter:

»Hvorfor kan jeg ikke have genveje på min desktop? Hvorfor kan jeg ikke bruge Expose-funktioner?«

Han kommer med et eksempel på Gnome 3's uhyrligt dårlige funktionalitet:

»Du vil gerne have et nye terminal-vindue. Så du går til aktiviteter og trykker på den ’terminal’-ting, som du har gjort til en del af din normale desktop (men hvorfor kan jeg ikke have det på min desktop i stedet for i den sindssyge ’aktivitets’-indstilling). Hvad sker der? Ingenting. Det bringer bare din eksisterende terminal til forgrunden.«

»Det er bare noget skørt møg. Nu bliver man nødt til at bruge shift-control-N i en ældre terminal for at åbne en ny. Ja, det er virkelig en dejlig brugeroplevelse. Klart,« skriver han i en meget ironisk tone.

»Jeg er sikker på, at man kan gøre det på andre måder, men det er bare et eksempel på ’hovedet-op-i-røven’ opførsel fra Gnome 3.«

Hans vrede har medført, at Gnome 3 bliver smidt på porten til fordel for den grafiske desktop grænseflade, Xfce. Han mener, at det er en forringelse i forhold til Gnome 2, men et stort trin op ad i forhold til Gnome 3.

Linus Torvalds har før skiftet Gnome ud. Sidste gang var i 2005, hvor han skiftede til KDE, men skiftede tilbage til Gnome i 2009 efter lanceringen af KDE 4.

30 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
30
9. august 2011 kl. 11:23

For lige at byde ind på den (ret irrelevante) diskussion om ordet "fuck"s betydning.

Jeg har tjekket http://www.etymonline.com/index.php?term=fuck og wikipedia. Jeg kan ikke finde ud af at ordet "fuck" i sin grundbetydning skulle være anal-specifikt. Hvis andet er tilfældet vil jeg meget gerne se dokumentation, evt i form af et scan af en troværdig etymologisk ordbog.

Jeg tror dog godt at vi kan blive enige om at ordet "fuck" i nutidig brug kan oversættes til "kneppe", ellers ville brug som ord som "buttfuck" eller "assfuck" være særdeles redundante. Begrebet "fuck buddy" ("bolleven" på dansk") handler heller ikke nødvendigvis om analsex-venner. Så nutidigt (og derved i amerikanske film fra denne side af 2. verdenskrig) har fuck i sig selv intet med analsex (selvom det selvfølgelig godt kan være involveret).

I overført betydning, hvor fucked betyder noget i retning af at blive snydt, så vil oversættelsen være noget i retning af være blevet "røvpulet" eller "røvrendt", og på den måde kan det godt være analt. Det er dog ikke ordets grundbetydning (hvis jeg forstår begrebet "grundbetydning" rigtigt).

At Linus så sagde "fork" og ikke "fuck" er så en helt anden snak :-)

24
9. august 2011 kl. 10:21

About 1,810 results

search fuck: About 973,000,000 results

Med andre ord: Du tager fejl.

26
9. august 2011 kl. 10:40

Jeg tager ikke fejl, og bygger bl.a. på min engelskfaglige ekspertise.

En søgning på ordet »fuck« uden dansk oversættelse siger i øvrigt intet. Det er trods alt ikke alle hits der vil indeholde en dansk oversættelse. Og så har jeg netop understreget at jeg har talt om grundbetydningen, ikke senere udviklinger.

Så - nu slutter jeg. Ikke mere fra min side i denne debat.

29
9. august 2011 kl. 11:00

Så det vil sige, at hvis jeg kan finde en der er kandidat i engelsk der modsiger dig, så han han/hun mere ret end dig? Det er skod-argumentation så det basker.

Jeg har boet og arbejdet (professionelt) i USA. Hvis du også har det kan vi jo så måle hvem der har gjort det længst, og så se hvem der har mest ret.

12
8. august 2011 kl. 13:31

Rubrikken afspejler den generelle tone i Linus Torvalds indlæg, hvor han åbenlyst udtrykker sin utilfredshed over Gnome 3.

Angående ordet ”fork”, er jeg godt klar over, at det også kan dække over konceptet afgrening/forgrening, men jeg valgte den lidt mere løse oversættelse samt at henvise til original-ordet, således at I selv kunne fortolke på citatet.

M.v.h. Anne

15
8. august 2011 kl. 17:54

jeg valgte den lidt mere løse oversættelse

Hvilket efterlader spørgsmålet: Efter hvilke kriterier skelner du mellem om en oversættelse er "løs", eller "forkert" ?

14
8. august 2011 kl. 14:58

Rubrikken afspejler den generelle tone i Linus Torvalds indlæg, hvor han åbenlyst udtrykker sin utilfredshed over Gnome 3.

Her har jeg gået og troet at det bare var Linus der var sit sædvanlige, dejligt (u)diplomatiske selv - og derfor sprunget det over fordi det handler om et område (UI) hvor jeg ikke tillægger Linus nogen større autoritet...

Men nej, når jeg læser primærkilden, så er Linus ualmindeligt afdæmpet og relevant. Men blæst op fordi en jounalist ikke har læst elelr forstået noget som helst af konteksten!

  1. En person meddeler at RedHat vil kalder Linux 3.0 for 2.6.40 og frygter (for sjov) slashdot-overskrifterne om at RedHat bryder med den officielle kerneudvikling.

  2. Linus foreslå at RedHat også bryder med den officielle Gnome-udvikling og fortsætter med Gnome 2.

  3. Linus uddyber konkret nogle områder han ikke kan lide den nye brugergrænseflade.

Næsten helt uden bandeord og personlige følelser. Jeg fatter ikke hvordan en person med bare den mindste kendskab til hvordan ting i Linuxmiljøet virker, kan oversætte punkt 2 med 'et vist sted hen'...

Den generelle tone er dæmpet og lødig. I hvert fald i forhold til hvad man ellers høre fra open source-verdens super-egoer (Linus selv inkluderet).

17
8. august 2011 kl. 20:23

Næsten helt uden bandeord og personlige følelser. Jeg fatter ikke hvordan en person med bare den mindste kendskab til hvordan ting i Linuxmiljøet virker, kan oversætte punkt 2 med 'et vist sted hen'...

Det forstår jeg simpelthen ikke noget af, jeg har lige læst på Google+, han skriver ordret:

...I'm sure there are other ways, but that's just an example of the kind of "head up the arse" behavior of gnome3. Seriously. I have been asking other developers about gnome3, they all think it's crazy. ...

Det villle jeg da også oversætte til "et vist sted hen..."

13
8. august 2011 kl. 13:51

»Fork« kan simpelthen ikke »fortolkes« som »fuck«, og de to ord udtales da også helt forskelligt. Fork udtales med tillempet fonetisk skrivning som »fo:k«, fuck som »fak«.

Og jeg er altså cand.scient. i datalogi og engelsk, med det gamle 2-årige bifag i sprogfaget, der giver mig lov til at føre elever op til faget på A-niveau, til studentereksamen.

11
8. august 2011 kl. 12:51

Artiklen tyder på at ikke alle journalister er lige gode til engelsk.

»Fork« betyder på engelsk »gaffel«, og på dansk er der tale om et landbrugsredskab på størrelse med en rive, der kan minde om - en gaffel. Det skulle ikke undre mig om substantivet er kommet ind i engelsk gennem de danske vikinger.

»Fuck« er et engelsk verbum der i sin grundform betyder »at penetrere analt«. Analt samleje. Men som da også bruges mere bredt som skældsord ...

18
8. august 2011 kl. 23:19

@Peter Mogensen, @Nikolaj Brinch Jørgensen,

Det er simpelthen almen viden for alle med et professionelt forhold til engelsk sprog. Grundbetydningen af verbet »fuck« er på dansk verbet »røvpule«. De svarer til de to ordpar »punk«/»daddy« og »catcher«/»pitcher« i amerikansk fængselsslang, der da heller ikke nævnes i anstændige ordbøger, eller hvis så kun med omskrivninger eller den anden hovedbetydning. Men det første ord i hvert ordpar betyder »sexslave« i et amerikansk mandsfængsel; det næste er slaveejeren.

Kender man ikke de betydninger kan man simpelthen ikke forstå moderne amerikansk litteratur, eller følge med i handlingen på nyere amerikanske film.

Og »fork« kan simpelthed aldrig forstås som »fuck«.

27
9. august 2011 kl. 10:52

@Peter Mogensen,

Hold mig ude af den debat :)

19
9. august 2011 kl. 07:13

Det er simpelthen almen viden for alle med et professionelt forhold til engelsk sprog. Grundbetydningen af verbet »fuck« er på dansk verbet »røvpule«. De svarer til de to ordpar »punk«/»daddy« og »catcher«/»pitcher« i amerikansk fængselsslang, der da heller ikke nævnes i anstændige ordbøger, eller hvis så kun med omskrivninger eller den anden hovedbetydning. Men det første ord i hvert ordpar betyder »sexslave« i et amerikansk mandsfængsel; det næste er slaveejeren.</p>
<p>Kender man ikke de betydninger kan man simpelthen ikke forstå moderne amerikansk litteratur, eller følge med i handlingen på nyere amerikanske film.

Da det er så almen viden, har du så ikke en kilde?

Ifølge wikipedia (som er moderne), så betyder det at have sex, ikke specifikt anal-sex. Det kan være du har ret, men det får du bevise, men indtil da må din indskydelse af "anal", stå for din egen regning.

Desuden tror jeg at de fleste uden din akedemiske engelskviden, er temmelig godt i stand til at forstå moderne amerikansk litteratur og følge handlingen i nyere amerikanske film.

20
9. august 2011 kl. 07:40

@Nikolaj Brinch Jørgensen,

I »pæne« ordbøger nævnes sjældent sådanne ting, så det skal man bare vide. Og det ved man da også hvis man har en professionelt forhold til et bestemt sprog, eller hvis det er ens modersmål.

Og så har jeg talt om »grundbetydningen«, hvilket ikke er det samme som at kun grundbetydningen bruges. Således er en ikke sjældent forekommende grafittitekst »Fuck Denmark«.

21
9. august 2011 kl. 09:25

Hej Per,

Jeg studsede bare over at det specifikt skulle betyde noget med bagdelen. Det opponerer jeg imod, da jeg ikke kan finde nogen kilder der nævner bagdelen i forbindelse med ordet. Kun en hel masse kilder der henviser til ordet som synonym for samleje, f.eks. http://www.learnersdictionary.com/search/fuck[1], http://www.thefreedictionary.com/fuck.

Din påstand er, at det er alment kendt, så må der da også findes kilder/litteratur der beskriver dette. Hvis ikke du kan støve nogle troværdige kilder op som underbygger din påstand, så er jeg temmelig skeptisk overfor din påstand, samt at dette skulle være alment kendt. Hvis noget er alment kendt, er det normalt rimeligt nemt at finde dokumentation, især på nettet.

Angående et professionelt forhold til et bestemt sprog eller hvad som helst andet. Så er definitionen vel at det kræver at man arbejde med det og får penge for at arbejde med det. At læse om det i bøger, eller at studere det, giver ikke en et professionelt forhold til noget. Det er først når man får penge for det. Det håber jeg vi er enige om?

25
9. august 2011 kl. 10:39

Altså Per. Hvad skal dit link bevise???

  1. resultat "http://en.wiktionary.org/wiki/assfuck" viser at du skal bruge ordet "assfuck" for at sige "røvpule" på dansk.

Hvis du vil bruge Google som bevisførelse, så forsøg sådan her:

+fuck +røvpule : 1.250 (google.com - dansk søgning), 1.240 (google.dk - dansk søgning) +fuck -røvpule : 8.080.000 (google.com - dansk søgning), 7.990.000 (google.dk - dansk søgning)

Så skal vi ikke afslutte med at blive enige om af fuck er slang for sex (ikke specifikt anal.sex) og kommer af hollandsk? Du kan i hvert fald ikke føre bevis for at det skulle forholde sig anderledes.

8
7. august 2011 kl. 11:38

Undskyld mit franske, men hvad rager det os hvad Linus Torvalds foretrækker af software?

10
8. august 2011 kl. 11:31

"Undskyld mit franske, men hvad rager det os hvad Linus Torvalds foretrækker af software?"

Hvad rager din mening mig? Men alligevel synes du at alle her skulle have den smidt i hovedet...

Håber du kan se ironien i dit indlæg...

6
6. august 2011 kl. 10:01

Når man læser hvad El Reg skriver om samme emne, ser man hurtigt at Linus, jo da, rent faktisk har skrevet "While you are at it, could you also fork gnome [...]". Hvordan det er blevet til "stikke op et vist sted", går udover min fatteevne. Sjusk og sensationalisme.

3
5. august 2011 kl. 15:53

Mener nu at Gnome3/Gnome shell hviler på en hel anden ide end Gnome 2 gjorde, så jeg mener at der er lidt forkert at sammenligne dem.

Den måde tingene virker på er markant anderledes end dem man er vand til, som Linus brokker sig over. Det var også det der fik mig til at gå over til Xfce4 da Arch Linux skiftede til Gnome 3. Men har her de sidste lært at elske Gnome 3.

Der er stadig mange ting der mangler, men det skal nok komme. Ellers kan man med gnome-tweak og gnome shell extensions lave mange ting om så man vil ha det.

En ting jeg rigtig godt kan li er at extensions bliver afviklet i JavaScript (med nogle tilføjelser til sproget) og med CSS, så med lidt viden inden for web udvikling kan man hurtig komme i gang.

Nogle gange kan Linus være lige lidt for hurtig til at skyde efter folk.

2
5. august 2011 kl. 14:56

At Linus overhovedet KAN shoppe frem og tilbage mellem de forskellige desktops, siger jo alt om diversiteten hos desktop linux. Det er meget stærkt, at man ikke bare skal "suck it up" og komme videre, men at man kan sige fra og vælge noget andet.

Personligt har jeg både KDE4 og Gnome 2.x-maskiner kørende. Har også haft Xfce på en netbook, det kørte meget fint. Jeg har testet Gnome 3, og brød mig ikke om det. Har endnu ikke prøvet Unity. Ser måske begge som en test ligesom de første releases af KDE4 var i sin tid.

1
5. august 2011 kl. 14:48

En "fork" kan nok ses som en afgrening i denne sammenhæng. Man laver ofte afgreninger af programmer, for at kunne videreudvikle på sine egne præmisser, og/eller at kunne lave sine egne tilføjelser, og derefter bede om at få trukket dem tilbage i "hoved grenen".

4
5. august 2011 kl. 19:36

"Overfortolket" er da mildt sagt! At fortolke fork som "at putte ting et vist sted hen" er da nærmest en gigantisk og obskøn fejloversættelse. Bevares glad for Gnome 3 er han da ganske vist ikke...

5
6. august 2011 kl. 08:38

Efter en indledende forvirring læser jeg (fork, red) som (forkortet, redaktionen).

Men et eller to punktummer ville have sparet læserne for en del forvirring.