Linus Torvalds: Hadet mod Microsoft er en sygdom

Manden bag Linux, Linus Torvalds, bakker op om Microsofts bidrag på 20.000 linjers driver-kode til Linux. Samtidig kalder han kritikerne for dobbeltmoralske og open source-verdenens had mod Microsoft for en sygdom.

Microsofts bidrag til Linux er mere end velkomment, lyder det fra Linus Torvalds, der udviklede Linux tilbage i 1991. Faktisk er det kun godt med nye bidrag, så det ville være helt tåbeligt at prøve at holde Microsoft ude, lyder hans vurdering i et interview i Linux Magazine.

De 20.000 linjers kode, som Microsoft har udviklet til Linux, skal gøre samspillet mellem Linux og Microsofts virtualiseringssoftware bedre, og rammer ikke ind centralt i Linux. Men bare tanken om, at ærkefjenden Microsoft har bidraget med kode til Linux, har fået blodtrykket hos nogle Linux-folk til at stige faretruende.

Det er den helt forkerte reaktion, mener Linus Torvalds.

»Jeg fortæller måske jokes om Microsoft nogle gange, men samtidigt mener jeg, at hadet mod Microsoft er en sygdom. Jeg tror på åben udvikling, og det involverer i højeste grad ikke bare at holde kildekoden åben, men også at man ikke udelukker personer eller virksomheder,« siger han til Linux Magazine.

At Microsofts bidrag er skabt for at hjælpe firmaets virtualiseringssoftware, ser Linus Torvalds heller ikke noget problem i.

»Jeg er enig i, at det er drevet af selviske grunde, men det er på den måde al open source kode bliver skrevet! Vi plejer alle sammen vores egne interesser. Det var derfor, jeg startede Linux, det var derfor, jeg startede Git, og det er derfor, jeg stadig er involveret,« lyder hans forklaring.

Derfor er det tåbeligt at være imod Microsofts Linux-driver-kode, mener han:

»Dem, der brokker sig over, at Microsoft skriver drivere til deres egen virtualiseringsmodel, skulle tage et langt kig i spejlet og spørge sig selv, hvorfor de er så hykleriske,« slutter han svadaen af.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Flemming Frandsen

Man skal selvfølgelig ikke afvise alt MS går og laver, men det er fuldsændigt rationelt og sundt at være yderst forsigtig i nærheden af MS, det firma har jo vist sig at være så pålideligt og troværdigt som en narkoman der mangler stoffer.

Når det er så sjældent der kommer noget ud af MS der ikke er giftigt er det nemt at få en vane med at klassificere alt fra den kant som giftigt.

  • 0
  • 0
P P

Når man indimellem skimmer en stor del af artiklerne på version2 så forstår jeg godt hvorfor Linus Thorvald er citeret for at sige

There are ‘extremists’ in the free software world, but that’s one major reason why I don’t call what I do ‘free software’ any more. I don’t want to be associated with the people for whom it’s about exclusion and hatred.

/Linus Thorvald

  • 0
  • 0
Jørgen Henningsen

I det øjeblik MS begynder at lave programmer, som kan arbejde med åbne standarder, så får de helt sikkert også en chance hos mig. Jeg har da allerede taget notepad ind i varmen.

Jeg tror i høj grad, at det som bliver set som had mod MS, simpelthen blot er et øget focus på at undgå proprietære standarder og vendor lock-in.

  • 0
  • 0
P P
  • DirectX defacto standard inden for computer grafik; OpenGL var netop defacto standard da det var en lukket standard kontrolleret af SGI
  • C# og .NET
  • XBox; Med en modiceret PowerPC aka Xenon-processor + XNA framework.
  • Microsoft Visual Studio samt VC++ compiler;

Tilfældige gruppers åbne standarder kan jo bare forstætte med at lave standarder og politik, så kan vi udvikler jo bare vælge hvilken platform/API vi ønsker at gøre brug af.

  • 0
  • 0
Jakob Bruun Hansen

Selvom deres operativsystem, måske ikke falder i god smag hos mange Unix og Linux elskere, så er Microsoft jo også andet end det.

Jeg har heller aldrig hørt nogen påstå andet.

Blandt Microsofts gode produkter er f.eks. mus.

Microsofts mus, nu du nævner dem, skiller sig lidt ud fra mange af deres andre produkter, ved at du kan bruge dem på andre platforme en Micosofts, og at andres mus kan bruges på Windows uden problemer...

  • 0
  • 0
XXX XXX

Jeg er også enig i hvad du siger ..

Folk der ikke har andet end programmering og kodning at diskutere på et virkeligt højt plan i deres hverdag møder nogengange nogle mennesker jeg tror er så specielle at det er svært at slippe dem fra nethinden igen.

Og jeg kan tydeligt genkende hvad han snakker om .. Nogle vælger BSD eller OpenBSD bare fordi de vil være en del af den kultur som mange mener er den rigtige "UNIX-kultur" og som en afviger til Linux som har stort set stjålet alt æren fra Unix .. Linux/BSD, Vim/Emacs, KDE/GNOME, QT/GTK, sammenligningerne er uendelige og man kan altid argumentere ..

Men vi har jo alle prøvet at møde de mennesker der lige skal introducere os for deres sidste nye buzzword indenfor sikkerhed, måske har de endda lavet et eller andet hack fra en af de latest exploits rundt omkring på nettet og nogle gange kan de lyde så selvoptagede at man bare har lyst til at putte dem på ignore og vænne tilbage engang når man skal bruge en kritiker, de fleste af dem er jo ikke interesserede i at hjælpe alligevel de vil hellere snakke om hvor mange forskellige farver hatte de har og alt det som man ikke må få afvide om dem, deres ultra-selviske undergrunds-ego ..

  • 0
  • 0
Gert Agerholm

MS's problem er historien om drengen der flere gange sagde "Ulven kommer". I starten troede man på drengen, men til sidst troede man ikke længere på det, selv om ulven til sidst rent faktisk kom.

MS har flere gange lovet bedringer, men det er næsten aldrig blevet til det som det lød til at være. Derfor er det så svært virkelig at stole og tro på MS, også selv om der faktisk kan være ærlig handling bag det de siger.

Dette må dog aldrig føre til et had. Had har intet med saglighed at gøre. Hvis man agerer i had, så er man selv mindst lige så usaglig.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere