Lillebitte Linuxdistribution fylder kun 10 megabyte

Tiny Core Linux-distributionen lægger beslag på sølle 10 megabyte og skal give brugeren et lynhurtig og transportalt operativsystem med grafisk brugergrænseflade. Systemet afvikles i ram og kan for eksempel ligge på en usb-nøgle.

Med sin størrelse på 10 megabyte ligger Tiny Core Linux langt fra de mere storskrydende Linux-distributioner, der snildt kan optage et par gigabyte for en komplet installation.

Holdet bag Tiny Core Linux har efter eget udsagn fremstillet distribution i fluevægtklassen med en skrabet grafisk brugergrænseflade og adgang til kablet netværk.

Det er derfor ikke en komplet desktop, og langt fra al hardware er understøttet i distributionen. Til gengæld kan distributionen nemt placeres på for eksempel en usb-nøgle og transporteres med på farten.

Tiny Core Linux lægger ud over pladsforbruget vægt på lav boot-tid, hvilket sikres ved, at systemet udelukkende køres i ram.

Selvom systemet er skrabet, kan det udvides med ekstra applikationer og hardware, hvis brugeren ønsker det. Blandt andet kan Opera-browseren og Mplayer køres, så brugeren får mulighed for at surfe på nettet og afspille film.

Tiny Core Linux er netop annonceret i version 1.2 på projektets hjemmeside, og den baserer sig på Linux-kerne 2.6, Busybox, Tiny X, Fltk og Jwm. Sidstnævnte er et akronym for den Joe's Window Manager, der er en lille og hurtig window manager.

Tiny Core Linux kan downloades som en live-cd fra den officielle hjemmeside.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Eriksen

Thinstation er et alternativ. Den kan ca. det samme, men kan også PXE bootes (over net). Thinstation har en genial feature, TS-O-Matic, der er et web baseret interface, hvor man kan bygge sit helt eget personlige image, det passer til netop ens hardware og kun indeholder, hvad man selv tilvælger. Det downloader man så, og man er kørende.

http://thinstation.org

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere